Politik

Ny undersøgelse: Dit køn, alder, baggrund og arbejdssituation afgør, om du stemmer

Kvinder stemte mere end mænd. Ældre mere end unge. Pensionister mere end kontanthjælpsmodtagere. Ny undersøgelse har undersøgt 2015-valget.

3.097.773.

Så mange danskere satte kryds ved Folketingsvalget 18. juni 2015. Det svarer til en valgdeltagelse på 85,9 procent.

Men dykker man ned i tallene bag, afsløres det, at der er stor forskel på, hvem der egentlig stemte. Det viser en ny rapport, lavet af fire forskere fra Københavns Universitet.

Mænd og kvinder

Traditionelt har mænd stemt hyppigere end kvinder, men sådan er det ikke længere, fastslår rapporten. I alt stemte ca. 60.000 flere kvinder end mænd ved valget 18. juni.

Det betyder, at valgdeltagelsen, fordelt på køn, ser således ud:

Kontanthjælpsmodtagere og pensionister

Opgørelsen afslører, at der er store forskelle i valgdeltagelsen, hvis man opdeler de stemmeberrettigede i forhold til hvilke offentlige ydelser, de modtager. Eksempelvis stemte blot 62,9 procent af de personer, der er på kontanthjælp, mens tallet for efterlønsmodtagere, folkepensionister og vælgere, der ikke modtager sociale ydelser, ligger mere end 20 procentpoint højere.

- Det peger på, at den politiske marginalisering til folketingsvalget særligt er et problem blandt de grupper, der er meget langt fra arbejdsmarkedet, konkluderer rapporten.

Unge og ældre

Danskere mellem 50-79 var i langt højere grad forbi valgstederne, end deres yngre og ældre medborgere. Lavest var valgdeltagelsen blandt dem, der er over 90 år, ”hvilket formentlig kan forklares med blandt andet dårligere helbred, lavere mobilitet, flere der bor alene,” som det fremgår af rapporten.

Interessant er det også, at 18-årige stemte i højere grad end dem, der er blot et par år ældre.

- De 18-åriges højere valgdeltagelse er tidligere blevet forklaret med, at de oftere end de lidt ældre unge bor hjemme hos deres forældre, og at der måske er en særlig begejstring over at kunne stemme kort tid efter, at man har fået valgret, lyder begrundelsen i undersøgelsen.  

Lange og korte uddannelser

Der er forholdsvis markante forskelle i valgdeltagelsen, når man opgør efter uddannelsesniveau. Hvor det var færre end hver tyvende med en lang videregående uddannelse, der ikke fik stemt sommerens valg, drejede det sig om næsten hver fjerde, der ikke har anden uddannelse end grundskoleuddannelsen.

- Det skyldes sandsynligvis delvist uddannelse i sig selv og delvist, at politisk interesserede har en større tendens til at uddanne sig end mindre politisk interesserede, fremgår det af rapporten.

Dansk eller anden oprindelse

Det er kun danske statsborgere, der har stemmeret ved folketingsvalg. Men undersøgelsen viser, at der er stor forskel på valgdeltagelsen alt afhængigt af om man har dansk oprindelse eller ej.

Der er mulighed for at dykke endnu længere ned i tallene i rapporten her.