Hård kritik af ny blå lov: Skaber flere hjemløse og fattige familier
Blå bloks kontanthjælpsloft vil få store konsekvenser, advarer en række organisationer. Mandag var ministre kaldt i samråd om sagen.
Hvis de blå partier – med Venstre-regeringen i spidsen – havde håbet på ros, opbakning eller i det mindste bare forståelse for deres lovforslag om et nyt "moderne kontanthjælpsloft", er de blevet skuffede over at læse reaktionerne fra en lang række organisationer og foreninger.
Loven om et nyt kontanthjælpsloft - som efter planen bliver stemt igennem i Folketinget i denne uge – vil betyde flere hjemløse, flere fattige børn og gøre det umuligt for nogle familier blandt andet at købe ordineret medicin og sund og nærende mad, lyder det i en række såkaldte høringssvar til loven.
Eksempelvis skriver Rådet for Socialt Udsatte:
- Det er Rådets vurdering, at lovforslagets vedtagelse i uændret form vil føre til udbredelse af fattigdom, der vil komme til udtryk ved, at mange af de omfattede familier og personer fx ikke kan ernære sig rimeligt, købe ordineret medicin, opretholde en bolig eller opretholde et minimum af social kontakt med familie og venner.
Fra Red Barnet lyder det blandt andet:
- Kontanthjælpsloftet vil gøre hverdagen umådeligt hårdere for mange kontanthjælpsmodtagere og deres børn, samt at kontanthjælpsloftet vil have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for børnene.
Og Kommunernes Landsforening (KL) bemærker:
- Lovforslaget forventes at føre til flere udsættelser og dermed også flere hjemløse, hvilket er i strid med regeringens egne 2020 mål på det sociale område om at nedbringe antallet af hjemløse.
Skal bedre kunne betale sig at arbejde
Regeringen blev – sammen med de øvrige partier i blå blok – i slutningen af 2015 enige om en model for det ”moderne kontanthjælpsloft”, som var et af de centrale budskaber fra Venstre under valgkampen i sommeren 2015. Formået med kontanthjælpsloftet er, at det bedre skal kunne betale sig at tage et arbejde, og derfor indføres et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlig hjælp. Eksempelvis vil loftet for et gift par med to eller flere børn være på 14.416 kroner om måneden.
Derudover indføres der en såkaldt 225-timers regel, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne dokumentere, at de har haft mindst 225 timer i ”ordinær, ustøttet beskæftigelse” i løbet af det seneste år for at bevare retten til fuld hjælp.
Mandag var beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen(V) og social- og indenrigsminister Karen Ellemann(V) kaldt i samråd for at svare på den barske kritik i de mange høringssvar.
- Stort set alle organisationer, der er blevet hørt – bortset fra Dansk Arbejdsgiverforening – har sagt, at det her kommer til blandt andet at føre til flere hjemløse. Men beskæftigelsesministeren har blankt afvist alle de bekymringer. Og derfor vil jeg nu høre, om socialministeren er enig med beskæftigelsesministeren, eller med stort set alle andre aktører på området, som mener det modsatte, siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, der har indkaldt til samrådet.
- Jeg frygter, at regeringen overhovedet ikke har overblik over konsekvenserne af den her reform, og at mange af de her organisationer ender med at få ret, siger han.
Minister har afvist
Lovforslaget, der har fået navnet L 113, skal andenbehandles i Folketinget tirsdag og endeligt vedtages torsdag, og derfor er det nu sidste chance, hvis der skal laves ændringer, understreger Leif Lahn.
- Jeg forventer, at socialministeren tager sit ministerium alvorligt og godt kan se, at når alle de her aktører siger, som de gør, så kan der være noget om det. Og så må hun som ansvarlig minister gøre noget ved det. Det er sjældent, at man læse så hårde og klare høringssvar.
Jørn Neergaard Larsen har gentagne gange afvist, at det nye kontanthjælpsloft vil betyde flere hjemløse. Også på samrådet afviste han og Karen Ellemann bekymringerne og understregede, at førsteprioriteten er, at flere af dem, der i dag modtager kontanthjælp, skal ud på arbejdsmarkedet.
- Det er regeringens klare mål, at flere skal i arbejde, og at færre skal forsørges af det offentlige. Den første forudsætning er, at det overhovedet kan betale sig at arbejde, lød det fra Jørn Neergaard Larsen.
- Der skal derfor være en sund forskel mellem arbejdsindkomst og overførselsindkomst.