Politik

Krig om pesticider: Landmænd vil stævne kommune

13 landmænd har af Aarhus Kommune fået påbud om at stoppe brugen af pesticider. Men det afviser landmændene, som er klar til at gå rettens vej.

Aarhus Kommune tager beskyttelsen af drikkevandet til byens borgere alvorligt. Så alvorligt, at et politisk flertal har besluttet at udstede et påbud til 13 lokale landmænd. Det usædvanlige skridt kommer, fordi de 13 landmænd har afvist en frivillig aftale om at indstille brugen af pesticider på deres marker.

- Deres jord ligger ovenpå grundvandsressourcer, som er sårbare overfor sprøjtegifte. Hvis vi ikke sætter ind overfor de lodsejere, så risikerer vi, at vores grundvand bliver forurenet. Det mener jeg, at vi skal forhindre, siger den socialdemokratiske rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz.

Men kommunen skal ikke regne med, at landmændene har planer om at følge påbuddet. De 13 landmænd, der er fra området omkring Beder, Malling og Mårslet, er nemlig gået sammen og er parat til at lægge sag an mod Aarhus Kommune. De er blandt andet utilfredse med den kompensation, som kommunen har tilbudt, og så mener de, at kommunen går alt for langt.

- Jeg nægter at tro på, at kommunen bare kan komme og tage jorden. Jeg vil altså kæmpe for, at det skal de ikke have lov til, siger Jens Anker Bøje.

Landmand: Det er groft

Han er en af de 13 landmænd, som har fået et påbud af Aarhus Kommune. I 15 år har han drevet sit konventionelle landbrug syd for Aarhus, men dele af hans marker er udpeget som områder, der er særligt følsomme overfor pesticider.

Pesticider

Hvad er pesticider?

Pesticider er en fællesbetegnelse for alle former af kemiske sprøjtemidler, der bruges mod ukrudt, svampe og insekter

Hvordan kommer pesticiderne ned i vores drikkevand?

Når der sprøjtes, vil de miljøskadelige stoffer blive afgivet til jorden. I jorden vil nogle af stofferne blive transporteret med regnvandet ned til grundvandet. 

Hvorfor er pesticider skadelige?

Pesticider er giftige, da de er designet til at slå skadedyr, ukrudt eller svamp ihjel. Nogle pesticider mistænkes for at være kræftfremkaldende, skade nervesystemet og være hormonforstyrrende.

Derfor har Aarhus Kommune nu tilbudt ham en sidste mulighed for at indgå en frivillig aftale med kompensation, men det tilbud afviser Jens Anker Bøje.

- Jeg bliver ramt på mit erhverv, og jeg bliver ramt på min indtægt. Jeg kan ikke drive det her og få det samme ud af det, hvis det skal dyrkes på den måde, som der bliver lagt op til her. Jeg synes også, at det er et groft indgreb. Det er min ejendom, jeg har selv købt og betalt den. Så de kan ikke bare komme og tilbyde en eller anden lille latterlig erstatning, siger Jens Anker Bøje, der anslår, at han vil gå 25 til 30 procent ned i udbytte, hvis han skulle acceptere kommunens tilbud.

Bliver tilbudt 50.000 kroner per hektar

Aarhus Kommune har flere områder, der er udpeget som særligt følsomme overfor pesticider som for eksempel Round Up eller Bentazon. Det er de områder, som kommunen via frivillige aftaler med lodsejerne forsøger at få stoppet brugen af pesticider på. 

Flere lodsejere har taget imod kommunens tilbud, der består af et engangsbeløb på i gennemsnit 50.000 kroner per hektar. Men ifølge Kristian Würtz har mange landmænd afvist kommunens tilbud, og så er sidste udvej altså et påbud.

- Siden 2013 har vi forsøgt at indgå frivllige aftaler, og det er lykkes med en del lodsejere. Men der er for mange, som vi ikke kan opnå frivillige aftaler med, og hvis vi ikke får stoppet brugen af sprøjtegifte, så kan vi se, at det ender i vores grundvand, siger Kristian Würtz.

Geolog: Pesticider kommer fra landbruget

Målinger fra Aarhus Kommunes vandselskab, Aarhus Vand, viser, at der er pesticider i hver tredje boring, og i hver sjette boring har grænseværdierne for pesticider været overskredet. Ifølge geolog Morten Bak er der ingen tvivl om, at de fundne pesticider kommer fra landbruget.

- Vi har fundet Bentazon, og det er kun i landbruget, at det middel bliver brugt. Som det er nu, er det allerede et problem, og på sigt vil det betyde, at problemet med at forsyne byen med rent drikkevand kun vil blive større, siger Morten Bak.

Kommunen må købe jorden

Landmand Jens Anker Bøje forstår godt behovet for at beskytte grundvandet, men han afviser at drive sit landbrug økologisk. Derfor ser han kun en vej ud - Aarhus Kommune må købe hele hans jord.

- Jeg har nogle arealer her, som jeg driver på lovlig vis, og hvis der kommer nogen og siger, at dem skal de bruge til almenvellet, jamen så må de jo kompensere mig fuldt ud for det. Så skal de købe det af mig, siger Jens Anker Bøje.

Det afviser rådmand Kristian Würtz.

- Vi har ikke behov for at eje landsbrugsjord. Vi har behov for at forhindre sprøjtegifte i vores drikkevandsressourcer, og vi skal ikke bruge vandforbrugernes penge på at købe jord. Landmændene kan jo fortsat dyrke jorden, bare ikke med sprøjtegifte, siger Kristian Würtz.

De forurettede landmænd har støtte fra deres organisation Landbrug & Fødevarer, og ender det med en tur i retten, bliver sagen den første principielle af sin slags.