Politik

Dyhr udfordrer sine egne

SF-vælgerne er ikke hvor Pia Olsen Dyhr er. Og det er hendes store problem.

I dag er det med krav om et loft over andelen af indvandrerbørn i folkeskolen. For et par måneder siden var det nej til alt for mange enlige mandlige asylsøgere.

SF-formand Pia Olsen Dyhr er godt i gang med at bundvende faste forestillinger i centrum-venstrepartiet. Indvandrerkvoter i folkeskolen kolliderer med hjørnestenen om frit skolevalg. Og loft over mandlige asylsøgere bryder med konventioner. Begge dele nok noget, der får det til at gibbe i SF-kernevælgere. Hun udfordrer i hvert fald sine egne.

Politik er signaler. SF-formanden lægger ikke skjul på sine. De opsigtsvækkende forslag er fremprovokeret af begivenhederne i Køln nytårsaften med voldtægter og overfald på kvinder. Og debatten er naturligvis aktualiseret af TV 2s dokumentarserie ”Moskeerne bag sløret” og imam-udtalelser med et middelalderligt kvindesyn. Folkeskoler med flertal af etniske danskere og dermed ”danske værdier” parret med eksempelvis obligatorisk seksualundervisning er et indlysende svar, som hun nu gør til sit.

Pia Olsen Dyhr flytter sit parti. Kommer med løsninger, der såmænd sagtens kan ende tæt på facit. Men giver det hende vælgere?

Peter Lautrup-Larsen

Alle kan se det

Alle politikere kan se problemerne. Folkeskoler i de store byer, hvor mere end halvdelen af eleverne har indvandrerbaggrund, har de sidste 20 år præget debatten. Og enlige unge mænd med et ikke-vestligt kvindesyn finder heller ingen forståelse på Christiansborg.

Det er løsningerne, der skiller. Regeringen holder sig til, at det er op til kommunerne at klare skolernes integrationsproblemer. I mange kommuner har man en pædagogisk indgang til det. En sproglig vurdering er grundlaget for at sprede elever med manglende danskkundskaber. Men der er stadig folkeskoler i de større byer med langt større indvandrerdel end kun hver tredje, som er Pia Olsen Dyhrs maksimum. Så det med kommunerne ligner en bortforklaring i en besværlig debat.

Kun S bakker op

SF mangler flertallet. Og det gør partiet nok også efter et folketingsvalg, selv om rød blok vinder. Ganske vist bakker Socialdemokraterne hende op, men på den anden side af SF i den røde blok er Enhedslisten skeptisk. Kvoter rettet mod indvandrere lugter af diskrimination. Og den slags skurrer givet også i ørerne hos traditionelle SF-vælgere.

SF-udspillet er ganske vist andet og meget mere end kvoter i folkeskolen. Men djævlen ligger som bekendt i detaljen, så SF-formanden må leve med, at det stjæler overskrifter og forsider.

Her skal ikke stilles spørgsmålstegn ved Pia Olsens Dyhrs motiver. Politiske kommentatorer har ganske vist travlt med at tage meningsmålinger til indtægt som forklaring på nye opsigtsvækkende udtalelser. SF ligger lavt i underkanten af de fem procent og det taler naturligvis for at markedsføre sig på de ledige politiske standpunkter. Men reelt videreudvikler hun blot den politiske bevægelse med flere stramninger, der har været i gang i SF helt tilbage fra Holger K. Nielsen over Villy Søvndal og nu altså Pia Olsen Dyhr.

Politiske modstandere har alligevel travlt med et ”velkommen til virkeligheden” og måske er Pia Olsens Dyhr væsentligste problem, at hendes partis vælgere endnu ikke er der, hvor hun nu står.

Wake up-call

I hvert fald var det mere end et ”wake up-call”, at SF ikke fik nogen væsentlig andel af frafaldne socialdemokratiske vælgere, da Mette Frederiksens parti for en god måned siden smed syv procentpoint i en Megafon-måling.

De fleste har S-formanden nu hentet hjem igen, men det var Alternativet og Radikale og ikke SF, der høstede dengang, da mange socialdemokrater syntes, at deres parti strammede for meget på udlændingeområdet.

Pia Olsen Dyhr flytter sit parti. Kommer med løsninger, der såmænd sagtens kan ende tæt på facit. Men giver det hende vælgere?

Det er stadig spørgsmålet.