Moskeerne bag sløret

Hører Grimhøjmoskéen hjemme i et demokratisk samfund?

BLOG: Grimhøjmoskéen i Aarhus befinder sig helt uden for demokratisk rækkevidde. Det mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

Grimhøjmoskéen har nået avisernes forsider igen. Denne gang er det ikke den utvetydige støtte til terrororganisationen Islamisk Stat, som er på dagsordenen, men derimod undervisningen af kvinder og børn i en middelalderlig straf som stening for utroskab. Mens kvinderne lytter og børnene leger, udlægger og tolker imam Abu Bilal Koranen.

TV 2 har filmet med skjult kamera i dokumentarfilmen ”Moskéerne bag sløret”, der bringes i morgen, og her afsløres det endnu en gang, at Grimhøjmoskéen i Aarhus befinder sig helt uden for demokratisk rækkevidde.

I januar 2015 udtalte moskéens formand, at ”jeg håber, at IS vinder, og at vi en dag har en islamisk stat i verden”. Men samtidig benægtede han kategorisk, at der i moskéen finder hjernevask og radikalisering af unge sted – selv om Østjyllands Politi havde påpeget, at 22 ud af 27 unge aarhusianere, som er draget i hellig krig i Syrien, er kommet i Grimhøj-moskéen.

Også moskéens bestyrelsesformand, Youssef Loubani, tog i den forbindelse afstand fra demokrati. Han udtalte til DR, at ”jeg kan sagtens være integreret, selv om jeg ikke går ind for demokrati. Det er mit valg”.

Og her er vi fremme ved sagens kerne: Når kvinder undervises i stening og andre barbariske straffe, så hedder det officielle svar, at ”vi er danskere”, og at Bilals undervisning bare handler om, ”hvad der skal foregå i den ideelle islamiske verden”. Det er et argument, vi har hørt gang på gang.

Men tilbage står den kendsgerning, at Grimhøjmoskéen hjernevasker unge mennesker til at deltage i hellig krig. Ytringsfriheden er et ubetinget gode i Danmark. Vi har lov til at mene, hvad vi vil. Vi har også lov til at være modstandere af demokrati. Ja, vi har ret til at mene de mest tåbelige ting.

Men når disse meninger har konsekvenser for unge mennesker, der bliver radikaliserede, er ytringsfriheden blevet misbrugt. Når unge mennesker drager i hellig krig, fordi en islamistisk imam har opfordret dem til det, skal det have konsekvenser. Så er der nemlig tale om opfordring til vold.

Er det på den baggrund ikke underligt, at ingen rigtig har taget affære? Jeg kender udmærket argumentet om, at ”så kommer det til at foregå i det skjulte”. Men handler det ikke om et signal?

Omsider ser det ud som om samtlige partier er ved at finde fælles fodslag. Men hvad vil de egentlig gøre? Vil de lukke moskéen? Vil de udvise Abu Bilal og andre hadprædikende imamer?