- Jeg har set det had, der er mod mig - og det gør indtryk
Inger Støjberg får tilsendt både dødstrusler og blomster fra folk, hun ikke kender. Debatten er mere polariseret end nogensinde, siger hun.
Det er nu knap et halvt år siden, at Tyskland og Østrig åbnede sine grænser og lod et stort antal flygtninge og migranter rejse direkte ind i Vesteuropa.
Knap et halvt år siden, at flygtninge og migranter vandrede på danske motorveje.
Knap et halvt år siden, at der, med udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ord, ”gik hul på Europa.”
- Det har været helt ekstremt. Og det er ligegyldigt, hvem af mine kolleger i EU, jeg taler med. Der er ingen, der har set mage nogensinde – i hvert fald ikke i vores generation, siger Inger Støjberg, da TV 2 møder hende i Udlændingeministeriet til en snak om, hvordan hun har oplevet de hektiske seks måneder. Og om at være ansigtet på den stramme udlændingepolitik, der i sjældent set grad deler vandene hos den danske befolkning.
Dødstrusler og blomster
At det sidste er tilfældet, bliver Inger Støjberg mindet om hver eneste gang, hun åbner sin mailboks, sin Facebook-profil, sin post, eller bare går en tur på gaden.
- Jeg har set det had, der er mod mig. Også på gaden. Og det gør indtryk, siger hun, men afviser samtidig at gå i detaljer om konkrete episoder.
Trusler kommer der en del af, fortæller hun dog. Nogle af dem melder hun til politiet. Andre - som dén hun modtog på mail 6. januar - har hun valgt at offentliggøre på sin Facebook-profil:
- Men det gør lige så meget indtryk, når det er henvendelser, som er i den stik modsatte retning, siger Inger Støjberg og peger på en buket blomster, der er sat i en vase på reolen bag skrivebordet i hendes ministerkontor.
Buketten er fra Søren Kristoffersen og på det medfølgende kort takker han hende for at "være et forbillede i mod, styrke og anstændighed". Inger Støjberg har aldrig mødt ham.
- Jeg overvejer nogle gange, om jeg for eksempel skulle prøve at åbne min mailboks op for en enkelt dag, så man kunne se, hvad der var i den. Jeg tror godt nok, at mange ville blive overrasket over, hvor polariseret den her debat er. Det er alt lige fra en mand, der skriver ’jeg er lige blevet skilt, skal vi have en kop kaffe’ og til ’næste gang jeg ser dig, slår jeg dig ihjel’. Debatten er blevet mere polariseret. Og jeg tror, at der på en eller anden måde er en barriere, der er blevet brudt ned. Og der er en normal pli, der bare er forsvundet. Jeg synes godt nok, at debatkulturen er blevet rå, siger hun.
At synet på Inger Støjberg er polariseret, kan man se sort på hvidt i de meningsmålinger, der bliver gennemført med jævne mellemrum, hvor danskerne bliver bedt om at vurdere, hvor godt ministerholdet klarer sig.
Tag bare denne måling, foretaget af Wilke for Jyllands-Posten i oktober 2015. Her ender Støjberg - med en gennemsnitsscore på 4,0 - hverken helt i top eller helt i bund blandt ministrene. Men dykker man ned i tallene står det klart, at ingen anden deler vandene i samme grad som hende. Hele 27,1 procent af de adspurgte giver Støjberg karakteren 0 - ingen andre på ministerholdet får dumpekaraktér af så mange. Og 9,5 procent giver hende 10 - ingen anden på ministerholdet får topkaraktér af så mange.
Hvordan har du det egentlig, når du ser sådan nogle tal? Har du det fint med at være en, som I den grad deler vandene, eller så du hellere, at der var færre, der havde et så markant syn på dig?
- Det siger mig i hvert fald først og fremmest, at debatten og synet på mig er enormt polariseret. Jeg er udemærket klar over, at det er ret specielt, og det er også noget, jeg tit tænker over, siger Inger Støjberg og fortsætter:
- Jeg tror, at det har noget at gøre med det område, jeg nu er minister for. At værdipolitikken og især udlændingediskussionen bredt set er så polariseret, som det er. Det er lidt en udfordring for sammenhængskraften. Jeg tror ikke kun, at det er mig som person. Jeg tror også, at det er det politiske emne.
Men når du siger, at polariseringen af debatten er en udfordring for sammenhængskraften, har du så ikke selv et ansvar for at forsøge at samle i stedet for skille?
- Jo. I dag har jeg for eksempel været ude i en moské og drikke morgenkaffe i anledning af årsdagen for angrebet på Krudttønden og Krystalgade. Og det blev da en nuanceret debat, vi havde derude. Men nogle gange ser folk også det, de ønsker at se. Og jeg har i hvert fald en fornemmelse af, at nogle indimellem ønsker at debatten skal være meget polariseret, siger Inger Støjberg.
Flere søger asyl end før valget
Det første Inger Støjberg gjorde, da hun i juni blev udpeget som ny udlændinge-, integrations- og boligminister, var at gennemføre en række stramninger af udlændingepolitikken sammen med de øvrige partier i blå blok. Siden er der blevet strammet yderligere - blandt andet sammen med Socialdemokraterne. De mest debatterede den seneste tid har blandt andet været myndighedernes nye mulighed for at beslaglægge flygtninges værdigenstande, samt beslutningen om at lade visse grupper af flygtninge vente tre år på familiesammenføring.
Stramninger, som har fået kritikken til at vælte ned over Inger Støjberg. Fra FN. Fra NGO’er. Fra udenlandske medier. Og fra politiske modstandere. Den førte politik er umenneskelig, har et ofte gentaget kritik lydt. En kritik, som Inger Støjberg pure afviser. Hendes kritikere har simpelthen ikke indset, hvor meget der er på spil i øjeblikket, mener ministeren:
- Tilstrømningen kan forandre Danmark ekstremt meget, hvis ikke vi håndterer det rigtigt. Jeg er godt klar over, at de beslutninger, jeg står overfor at skulle træffe sammen med resten af regeringen, er virkelig afgørende for Danmarks fremtid. Det her kan komme til at forandre Danmark og hele Europa, hvis ikke vi gør det rigtigt, siger hun.
Stramningerne er gennemført med det erklærede formål, at færre skal søge asyl i Danmark. Inger Støjberg og resten af Venstre gik til valg på en såkaldt straksopbremsning: Et løfte om at antallet af asylansøgere ville falde markant, når Venstre-regeringen kom til. Men trods stramningerne steg antallet af personer, der søgte asyl i Danmark, markant i efteråret 2015:
Inger Støjberg mener dog ikke, at man dermed kan konkludere, at hendes tiltag har slået fejl:
- Hvis man ser på tilstrømningen, så er der sket en 100 procents forøgelse af asylansøgere i Sverige, 100 procent i Tyskland, og omkring 40 procent i Danmark. Og det må jo betyde, at de opstramninger, som vi har gennemført, har haft en virkning. Men det ændrer ikke på, at vi står overfor en gigantisk udfordring. Og at vi jo også har fået mange flere, end vi på noget tidspunkt har ønsket og forestillet os, siger hun.
En folkevandring
For det er vigtigt at gøre sig klart, at det langt fra kun er mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse, som kommer til Europa i disse måneder, lyder det fra Støjberg. Hun taler sågar om, at der er en egentlig folkevandring i gang:
- Det er en folkevandring, vi ser nu. Det er ikke ret lang tid siden, at jeg stod på et modtagecenter på Sicilien. Og jeg vil vove at påstå, at den dag jeg var dernede, var der ikke nogle, der kom ind og blev registreret i modtagecentret, som var flygtninge, siger hun:
- Det var migranter, især unge mennesker fra Nordafrika. Og man kan jo ikke fortænke den unge mand i at forsøge at komme til Europa for at få et bedre liv. Jeg havde gjort det samme, hvis jeg havde kræfterne og pengene til det. Men vi må også bare erkende, at vi ikke kan absorbere så mange mennesker, hvis ikke det skal forandre på den kultur, vi har.
Men der er jo også personer, der kommer hertil, som reelt er flygtninge. Du har selv besøgt flygtningelejre i Jordan og mødt børnefamilier, der bor under kummerlige forhold, og hvis eneste drøm og håb om en tålelig fremtid er at komme til Europa. Hvad tænker du, når du sidder ansigt til ansigt med sådan en familie?
- Selvfølgelig har man lyst til at tage de børn med til Danmark. Jeg kan sagtens sætte mig ind i deres situation. Når man sidder som forælder og ser, at ens børn vil blive dårligere uddannet og har dårligere muligheder end en selv. At det kniber med madrationerne, at lægehjælpen ikke er i orden. At skolegangen heller ikke er det. De sad tre kilometer fra den syriske grænse, hvor IS havde været i kamp samme nat, forklarer hun.
- Men de her mennesker havde hverken fysikken eller pengene til selv at købe en menneskesmugler og komme til Europa. Og det viste for mig - med al tydelighed - at dem, som kommer til Danmark ikke er de svageste. For de kan ikke.
Men det kan jo også være en familie som denne, der kan blive ramt af jeres ændringer i familiesammenføringsreglerne – og at de skal sidde i den lejr og vente i tre år?
- Ikke i dette tilfælde. Det var hele familien, der stadig sad i lejren. Og det er det, man hele tiden skal tænke på: Dem, som kommer hertil, er den allerstærkeste gruppe. Dem, som sidder i de store flygtningelejre, kan man kalde for mellemgruppen. Og de allersvageste sidder stadig i Aleppo (Syriens største by, red.) og har en kummerlig tilværelse, i det omfang at de overhovedet overlever. Vi hele bliver nødt til at tænke på, hvor vigtigt hele spørgsmålet om hjælpen i nærområderne er, siger hun og fremfører regeringens ofte gentagede argument om, at Danmark kan hjælpe ti personer i nærområderne for den pris det koster at forsørge én asylansøger i Danmark.
Kunne aldrig være DF'er
Både som politisk ordfører for Venstre inden for valget, og især som udlændingeminister, har Inger Støjberg positioneret sig som dansk politiks mest fremtrædende hard-liner i integrations- og indvandringsdebatten. Som personificeringen af det borgerlige Danmarks stramme udlændingepolitik. Kommentatorer har sammenlignet hendes rolle med den, Pia Kjærsgaard som DF-formand havde i 00'erne.
- Jeg er ikke Pia Kjærsgaard, og jeg bliver aldrig Pia Kjærsgaard, lyder svaret fra Inger Støjberg.
- Men jeg synes, hun har gjort det aldeles fremragende gennem mange år. Og nu sidder hun som formand for Folketinget – det er imponerende flot. Jeg har godt set alle de der sammenligninger. Men det er vel mest af alt, fordi man har brug for indimellem at hænge tingene op på en knage. Det er jo en forenkling af det hele.
Men kunne du være medlem af DF?
- Nej. For jeg er liberal. Jeg deler slet ikke deres økonomiske politik. Men også på det værdipolitiske felt – jeg ønsker jo for eksempel ikke at forbyde tørklæder. Det ændrer ikke på, at jeg synes, at tørklædet symboliserer kvindeundertrykkelse. Men jeg ønsker ikke at forbyde det. Der er ting, jeg er enige med DF i, men der er også rigtig mange ting, der skiller DF og mig.
Du er 42 år og har siddet i Folketinget i snart 15. Er det politik, du skal lave resten af livet?
- Det er i hvert fald det, jeg skal lave lige nu. Jeg elsker hver en dag i det her ministerium.
Det er blevet bemærket på Christiansborg, hvordan Inger Støjberg i et interview med Politiken sidste år, ikke ville afvise, at hun kunne være i spil til at tage over som formand for Venstre, når Lars Løkke Rasmussen en dag er færdig på posten. BT har citeret en anonym minister for at sige, at Støjberg er "et formandsemne". Direkte adspurgt, om Støjberg kan se sig selv som partiformand en gang i fremtiden, svarer hun nu:
- Det har jeg simpelthen ingen planer om.
Men du ved jo godt, at når du svarer sådan, så læser folk en hel masse ind i det?
- Det er jo sådan noget, man skal være på Christiansborg for at synes er spændende. Helt ærligt; vi har en glimrende formand. Jeg har selv bakket op om ham hele vejen igennem, også da der var diskussion om det. Og det ville være noget mærkeligt noget at gå og spekulere på, om man skulle overtage det. Det ligger slet ikke i kortene.
Men det er da et politikersvar – i stedet for bare at svare ”nej, det skal jeg aldrig være.”?
- Jamen så kan jeg sige ’nej, det skal jeg aldrig være’. Jeg går ikke og karriereplanlægger med at jeg skal overtage formandsposten i Venstre. Det gør jeg godt nok ikke, siger Støjberg.