Politik

Så meget får asylansøgere i andre EU-lande

Tirsdag blev regeringens "mest misforståede lovforslag nogensinde" vedtaget i Folketinget. Og det er ikke gået ubemærket hen i udlandet. 

Blandt de mest opsigtsvækkende reaktioner er The Guardians satiretegning af den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med adskillige nazist-referencer, der har vakt vrede på Christiansborg og fået Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), til at kræve en undskyldning fra den britiske avis. 

Især britiske og amerikanske medier har set grund til at berette om den danske lov, L 87, der blandt andet indebærer: 

  • at ventetiden på familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse sættes op til tre år
  • asylansøgeres kontante ydelser sættes ned med 10 procent
  • adgangen til indkvartering i selvstændige boliger afskaffes
  • og myndighederne kan beslaglægge værdier, der overstiger 10.000 kroner, og bruge dem til at dække udgifter til kost og logi i forbindelse med asylsagens behandling

Trods stramningerne skal Danmark fortsat efterleve EU's direktiv om modtagelsesforhold, som fastsætter minimumsstandarder for hvordan man skal tage imod asylansøgere. Herunder gælder det, at medlemslandene i EU blandt andet skal sikre indkvartering, kost, familieliv, lægehjælp og børns adgang til uddannelse.

Men hvor slemt har asylansøgerne i Danmark det egentlig? Og hvordan ser det ud i andre lande? Herunder kan du få et overblik over, hvad asylansøgere i forskellige europæiske lande har krav på og sammenligne med danske forhold.

Forholdene i Danmark:

Grundydelsen for en asylansøger i et dansk asylcenter er cirka 1600 kroner om måneden. Det sættes med de nye asylstramninger ned med 10 procent.

Asylansøgere placeres i modtagecentre, både permanente og midlertidige teltlejre.

Asylansøgerbørn er berettiget til samme sundhedsbehandling som danske børn. For voksne asylansøgere dækker Udlændingestyrelsen udgiften til sundhedsbehandling, hvis der er tale om nødvendig behandling, som er uopsættelig (dvs. behandling, som ikke kan vente) og/eller smertelindrende. Ellers er asylansøgeren ikke dækket.

Børn i alderen syv til 16 år bliver tilbudt særlig undervisning på eller i tilknytning til asylcentret. Børnene undervises i dansk, engelsk og folkeskolens øvrige fag.

En asylansøger over 18 år kan få et arbejde godkendt hos Udlændingestyrelsen, hvis arbejdet opfylder en række betingelser.

Til sammenligning følger her en oversigt over asylansøgeres forhold i syv europæiske lande, som Danmark ofte sammenligner sig med - Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Storbritannien og Norge: 

Sverige:

En enlig voksen asylansøger får cirka 1700 kroner om måneden.

Asylansøgere huses i asylcentre, både permanente og midlertidige.

Det er tilladt for asylansøgere at tage et arbejde. Dette gælder indtil den endelige afgørelse i deres asylansøgning - og kan forlænges under en eventuelt klagesag, hvis ansøgeren samarbejder i forberedelserne på at forlade landet frivilligt.

Asylbørn har fuld adgang til det svenske skolesystem, og de er i høj grad integreret i almindelige skoler.

Asylansøgere har ret til gratis lægeundersøgelse, akut lægebehandling og tandpleje.

Familiesammenføring gives til ægtefæller og børn under 18 år, sjældnere til forældre, søskende og voksne børn. Ansøgningen er gratis for flygtninge. Den svenske regering har varslet stramninger, der blandt andet tidsbegrænser retten til familiesammenføring.

Tyskland:

En enlig voksen asylansøger modtager cirka 1000 kroner om måneden, hvis vedkommende er indkvarteret på et asylcenter, 2700 kroner uden for centrene.

I op til seks måneder efter ansøgningen om asyl er indgivet, er asylansøgere generelt forpligtet til at bo i et modtagelsescenter.

Ansøgere får først adgang til arbejdsmarkedet efter tre måneder - dog ikke før de er flyttet ud af modtagelsescenteret.

Børn har ret og pligt til at gå i skole, men skolesystemet bliver tit kritiseret for ikke at være godt nok rustet til at løse de særlige behov hos nyankomne børn.

Sundhedspleje for asylansøgere er begrænset til "akutte sygdomme eller smerter".

Mulighed for familiesammenføring med ægtefæller over 18 år, børn under 18 år og forældre i visse situationer.

Holland:

En enlig asylansøger får 1800 kroner om måneden.

Hvis en ansøger har økonomiske midler, der overstiger grænsen for at modtage sociale ydelser, kan det blive modregnet under opholdet på asylcentrene.

Asylansøgere har som udgangspunkt adgang til arbejdsmarkedet, men det er et fåtal, der kommer i job. Hvis asylansøgeren bor på et center og har et job, skal en del af lønnen gå til opholdet. Asylansøgere kan også deltage i praktikophold og frivilligt arbejde.

Asylsøgende børn har samme ret til uddannelse som hollandske børn.

Mulighed for familiesammenføring med ægtefæller, børn under 18 år og andre familiemedlemmer, hvis de er afhængige af den pågældende flygtning. Man kan søge familiesammenføring efter tre måneder.

Belgien:

Asylansøgere modtager cirka 2000 kroner månedligt.

Asylansøgere bor både i centre og individuelle boliger. Myndighederne har de seneste år skåret i antallet af pladser på landets asylcentre.

Asylansøgere, der endnu ikke har modtaget en afgørelse i deres asylsag inden fire måneder, kan få en arbejdstilladelse. De kan registrere sig som arbejdssøgende og har ret til gratis jobhjælp og undervisning. Et fåtal er dog i arbejde.

Skolegang er obligatorisk for alle børn under 18 år, også asylansøgere. De starter i modtageklasser og flyttes over i almindelige belgiske klasser, når de er klar til det.

Familiesammenføring med ægtefæller eller samlevere og børn under 18 år. Uledsagede børns forældre kan også blive familiesammenført. Familiesammenføring giver i første omgang opholdstilladelse i tre år. Hvis alle betingelser følges, bliver opholdstilladelsen herefter permanent.

Frankrig:

Asylansøgere modtager cirka 1500 kroner om måneden.

De indkvarteres på centre, hvor de kan blive bedt om at lægge et depositum, som de får tilbage - helt eller delvist - når de forlader centret igen.

Der gives kun arbejdstilladelse, hvis der ikke er givet svar på asylansøgningen inden ni måneder - og kun hvis forsinkelsen ikke kan tilskrives ansøgeren selv. Et fåtal er i arbejde. For at opnå arbejdstilladelse skal man levere bevis på et jobtilbud eller en ansættelseskontrakt.

Børn er omfattet af undervisningspligten, mens de er mellem seks og 16 år.

Mulighed for familiesammenføring med ægtefæller og børn under 19 år.

Storbritannien: 

Asylsøgere modtager ca. 1600 kroner om måneden. 

De indkvarteres oftest i modtagecentre og i privatejede boliger, når de kommer til Storbritannien. Der er rapporteret problemer med at finde husly til asylansøgerne, overbelægning, og der hersker kritik af modtagecentrenes standard.

Adgangen til sundhedsvæsenet varierer mellem de forskellige dele af Storbritannien. I Skotland har asylansøgere såvel som afviste ansøgere fuld adgang til gratis sundhedsydelser. I England er der gratis hospitalsbehandling til asylansøgere, hvis sag er under behandling, afviste asylansøgere, der lever op til visse krav, og uledsagede flygtningebørn. Almindelig lægebehandling er begrænset. 

Asylansøgere har som hovedregel ikke adgang til arbejdsmarkedet, men kan ansøge om arbejdstilladelse efter et år som asylsøger. Bliver der i så fald givet arbejdstilladelse, vil asylansøgeren dog kun kunne tage arbejde i særligt definerede brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.  

Børn er omfattet af undervisningspligten, mens de er mellem seks og 16 år.

Norge: 

Asylansøgere i Norge placeres som udgangspunkt på asylcentre. 

De kan få arbejdstilladelse, hvis de kan dokumentere deres identitet og ikke er omfattet af Dublin-konventionen. Arbejdstilladelsen gælder som udgangspunkt for seks måneder, men kan fornyes. 

Asylansøgere har ret til medicinsk behandling, mens de venter på svar på deres asylansøgning. Sundheds-ydelser er gratis for børn under 12, men voksne skal - som alle andre i Norge - betale en andel selv. 

En voksen i et almindeligt modtagelsescenter med fri kost får op til 940 norske kroner om måneden. De steder, hvor der er "selvhushold" mådtager asylansøgerne op til 2.920 norske kroner om måneden.

Den såkaldte "smykkelov" har fået en hård medfart i internationale medier. Men i Norge er reglerne på papiret strengere end i Danmark, skriver norske NRK. I et notat fra den norske pendant til Udlændingestyrelsen, UDI, står der, at asylansøgere med mere end 5000 norske kroner i formue (ca. 4000 danske kroner) eller værdier mister deres sociale ydelser. 

"Med formue menes der midler eller ejendele, som overskrider 5000 kroner. Formuer der oparbejdes eller opspares af de økonomiske ydelser regnes ikke som formue," står der i punkt 3.2 i UDI's notat.

Ifølge den nye danske lov vil værdigenstande kun blive beslaglagt, hvis de overskrider en værdi af 10.000 kroner og ikke har affektionsværdi. Almindelige brugsgenstande som ure og mobiltelefoner er også undtaget. 

Kilder: Eurostat, The Asylum Information Database (AIDA), EU-Kommissionen, BBC, Ny i Danmark, NRK, Aftenposten.no, Noas.no