Politik

PORTRÆT: En kontroversiel socialdemokrat forlader politik

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skal være direktør i den internationale organisation Save the Children - på dansk kendt som Red Barnet.

Det vil ifølge TV 2s oplysninger blive offentliggjort torsdag. 

Dermed vil landets tidligere statsminister og Socialdemokraternes formand gennem 10 år efter alt at dømme forlader politik indenfor ganske kort tid. 

Hermed et tilbageblik på hendes politiske karriere: 

Helle Thorning-Schmidt meldte sig ind i Socialdemokratiet i 1993 og seks år senere blev hun blev valgt ind i EU-Parlamentet i 1999 på bekostning af den langt mere erfarne og kendte John Iversen.

Hun blev bakket op af Ritt Bjerregaard, der var EU-kommissær, og overhalede Iversen med sølle 38 stemmer.

Helle Thorning-Schmidt var på det tidspunkt blevet gift med briten Stephen Kinnock, som hun havde mødt på eliteuniversitet Europakollegiet i Brugge i Bruxelles.

En partikammerat fra provinsen, Freddy Blak, døbte hende "Gucci-Helle" på grund af hendes smarte og dyre tøj og tasker. Et øgenavn, hun måtte kæmpe med i lang tid, og som for nogle ikke lå helt i tråd med værdierne i et gammelt arbejderparti.

Frem til da havde hun arbejdet i først EU-Parlamentet som sekretariatsleder for partiet og som international konsulent i fagbevægelsen hos LO.

Helle Thorning-Schmidt gjorde det godt i EU-systemet, men hurtigt besluttede hun sig for at satse på en indenrigspolitisk karriere.

Allerede i 2002 forsøgte hun at blive stillet op til Folketinget på Amager. Det mislykkedes, men et år senere, blev hun opstillet på Østerbro - tæt på hjemmet i det attraktive byggeforeningshus på Kuhlausgade.

Jubeleuropæisk overklasseløg vs. Jensen

Ved valget i 2005 blev hun stemt ind. Og så tog hendes karriere pludselig fart. Socialdemokraterne tabte valget, Mogens Lykketoft gik af som formand, og der skulle vælges en efterfølger.

Frank Jensen, der havde en lang karriere på Borgen bag sig, stillede op for partiets venstrefløj, den såkaldte Svend Auken-fløj, men der var også et grundlæggende ønske om fornyelse.

På den baggrund og støttet af den ligeledes tidligere formand Poul Nyrup Rasmussen fra den modsatte fløj, stillede Thorning op.

På det tidspunkt havde hun været medlem af Folketinget i to måneder.

- Jeg genkender ikke mig selv som højreorienteret. Jeg kæmper for de svageste. Det er det, der har drevet mig ind i politik, lød forsvaret fra Thorning.

Hun vandt over Frank Jensen med sloganet "Jeg kan slå Anders Fogh". Men det lykkedes ikke ved valget i 2007.

Dagpenge-hovedpinen

Thorning fik dog næsten 50.000 stemmer, fortsatte formandsarbejdet og bremsede kritikken af den manglende arbejderånd med en tæt alliance med SF og Villy Søvndal.

I 2011 vippede de Foghs efterfølger, Lars Løkke Rasmussen, af pinden.

Men sejren var ikke uden omkostninger. Partierne havde smidt vælgere som følge af det tætte makkerskab, og Thorning mistede 15.000 personlige stemmer.

Regeringsmagten havnede hos rød blok med det smallest mulige flertal, 90-89, sikret af fremgang hos Enhedslisten og De Radikale.

Sidstnævnte blev inviteret med i regeringsforhandlingerne, selvom partiet var indstillet på at videreføre VK-regeringens stramme økonomiske krisepolitik - og før valget havde ændret dagpengeperioden sammen med den tidligere regering.

Det forlig havde Thorning ikke flertal til at ændre, og dagpengeperioden skulle blot blive en af flere hovedpiner, der sendte rød blok i baghjul i meningsmålinger fra det øjeblik den nye regering var præsenteret.

Betalingsring og 12 minutter mere

Blandt de andre stammede flere fra den 2020-plan, som SF og Socialdemokraterne sammen havde præsenteret før valget, og som satte sit aftryk på regeringsgrundlaget.

Der gik dog ikke mange måneder, før regeringen efter massivt pres måtte droppe planen om en betalingsring rundt om København, selvom Enhedslisten stod klar til at levere de nødvendige stemmer.

Senere brød trepartsforhandlingerne, som skulle forlænge lønmodtagernes arbejdsdag med 12 minutter, sammen og efterlod et problematisk billede af en regering, som ikke kunne nå til enig med fagbevægelsen, der ellers traditionelt har bakket Socialdemokraterne op.

Tilbage stod et regeringsgrundlag, hvor De Radikale havde dikteret store dele af den økonomiske politik, og da regeringen sprang fra en færdigforhandlet skattereform med Enhedslisten for i stedet at trykke hænder med oppositionen, erklærede venstrefløjspartiet, at det nu var en del af oppositionen.

Det blev dog ved truslerne, selvom der også blev lavet finanslove og vækstaftaler med blå blok.

Blandt andet er selskabsskatterne blevet sænket, hvilket flere ledende socialdemokrater, og store dele af baglandet, ellers har været lodret imod.

Kæden hoppede af for SF

Men jagten på at skabe og understøtte et gryende opsving har dikteret det, har forsvaret lydt - også fra Helle Thorning-Schmidts mund. Det er vigtigt for alle - også de svageste i samfundet - at der bliver skabt job.

I starten af sidste år hoppede kæden dog af for SF, som ikke kunne absorbere det voldsomt kritiserede salg af Dong-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs, og måtte forlade regeringen.

Siden er folkesocialisterne gået i rette med deres gamle venner og har kritiseret den dagpengereform, som regeringen har adresseret med adskillige midlertidige foranstaltninger, men som fortsat er uændret i grundsubstansen.

De tungeste slag fra venstrefløjen har dog ikke ramt Thorning, men derimod De Radikale, og siden de i sensommeren 2014 mistede Margrethe Vestager til en lokkende kommissærpost har statsministeren rejst sig fra at være partiets store hæmsko til at være det store aktiv.

Den lange snak om en mulig exit til EU blev afløst af en målrettet positionering af regeringslederen i centrum af den socialdemokratiske valgkampagne, som blev indledt med Thornings nytårstale den 1. januar sidste år.

Mindre plads at gøre med 

Foråret gav vind i sejlene, men det var alligevel ikke som favorit, at Thorning udskrev valg den 27. maj.

Der skulle dog ikke mere end en håndfuld dages valgkamp til, før meningsmålingerne stod i lige vægt, men da resultatet stod klart, var det Lars Løkke Rasmussen, der kunne tælle til 90.

Helle Thorning-Schmidt tabte i november kapløbet om den prestigefyldte post som flygtningehøjkommissær i FN-organisationen, UNHCR. 

Men nu har Danmarks tidligere statsminister og den forhenværende socialdemokratiske formand landet et andet internationalt topjob.

Her er organisationen, Thorning skal styre

Helle Thorning-Schmidt skal være topchef for Save the Children, der i Danmark er kendt som Red Barnet.

  • Save the Children arbejder for børns rettigheder verden over. Organisationens mission er at skabe en verden, hvor "alle børn har retten til overlevelse, beskyttelse, udvikling og deltagelse".
  • Organisationens projekter spænder over alt fra nødhjælp og lobbyarbejde til træning af fødselslæger og uddannelse.
  • Save the Children International dækker over 30 medlemsorganisationer, der arbejder i 120 lande.
  • Ifølge organisationen selv havde den over to milliarder dollar i omsætning i 2014, og dens programmer nåede 55 millioner børn.
  • I Danmark havde Red Barnet i 2014 et budget på 467 millioner kroner.
  • Save the Children blev oprettet i 1919 af briten Eglantyne Jebb for at skaffe mad til sultende børn efter Første Verdenskrig.

Kilder: Save the Children, Red Barnet.

Danskere på internationale topposter

 Her er et udpluk af danske politikere, der har skiftet Christiansborg ud med en international toppost:

 * Mogens Lykketoft (S), der er tidligere formand for Folketinget, tager orlov fra Folketinget i et år på grund af hvervet som formand for FN's Generalforsamling i New York fra 4. juli 2015 til 30. september 2016.

 * Christian Friis Bach (R), der er tidligere udviklingsminister og gruppeformand, får sommeren 2014 stillingen som leder af FN's Økonomiske Kommission for Europa (Unece).

 * Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bliver 4. april 2009 udpeget som generalsekretær for Nato. En post han bestrider indtil 30. september 2014.

 * Hans Hækkerup (S), der er tidligere forsvarsminister, bliver chef for FN's overgangsforvaltning i Kosovo i 2001, hvor han var i et år.

 * Den tidligere danske statsminister Poul Hartling (V) er fra 1978 til 1985 FN's flygtningehøjkommissær. Han er den femte i rækken. Thorning bliver den 11. i rækken, hvis hun får jobbet.

 /ritzau/