Politik

Efter klart nej: Det kommer der til at ske nu

Vælgerne har bestemt, at det danske retsforbehold ikke skal omdannes til en tilvalgsordning.

Her bringer vi dig et overblik over, hvad der nu kommer til at ske.

Løkke indkalder til stribevis af møder

Venstres ledelse holder møde i dag klokken 08.00 for at drøfte valgresultatet - efterfulgt af et møde for regeringens ministre klokken 09.00

Fra på mandag vil de enkelte partier blive indkaldt på skift, så regeringen kan blive klar over, hvad der er af ønsker, oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde torsdag aften.

Fredag i næste uge mødes Lars Løkke Rasmussen med blandt andet formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, for at undersøge mulighederne for at lave parallelaftaler. EU-landenes ambassadører vil på tirsdag deltage i et møde i Statsministeriet.

Politikerne er de første i arbejdstøjet

Inden jurister og embedsfolk skal noget som helst, er det først og fremmest politikerne, der skal blive enige om, hvad der er blevet stemt nej til, og hvordan det nej skal bruges.

Selvom Enhedslisten og Dansk Folkeparti har været enige om at anbefale et nej, er der usikkerhed om, hvad de vil bruge resultatet til. . 

Europol: Parallelaftale, ny folkeafstemning eller helt uden for?

Danmark står til at blive smidt ud af Europol, når det bliver overstatsligt den 1. april 2017, men hvis Danmark ikke skal ende med at stå uden for, skal en parallelaftale eller ny folkeafstemning være på plads inden da.

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har op til valget talt om, at Danmark med et nej kan blive i Europol. Enten via en parallelaftale eller gennem en ny folkeafstemning.

Parallelaftalen skal Danmark forsøge at forhandle på plads med EU, men det kan ifølge flere juridiske eksperter tage flere år at få igennem.

Den anden mulighed er en ny afstemning om en begrænset brug af tilvalgsordningen, hvor der for eksempel kun stemmes om Europol. Men præcist hvad den afstemning i givet fald skal handle om, skal politikerne også blive enige om.

Dansk Folkeparti vil undgå ny folkeafstemning

For Dansk Folkeparti har en ny folkeafstemning den ulempe, at vi får det overstatslige Schengen-samarbejde med, og det betyder, at partiet får svært ved at indføre permanent grænsekontrol. Derfor vil nej-sidens største parti gøre meget for, at det lykkes at få forhandlet en parallelaftale på plads.

Enhedslistens holdning til en fortsat dansk deltagelse i Europol er ikke helt entydig. Partiet har flere gange udtrykt sig kritisk over for blandt andet den demokratiske kontrol i politisamarbejdet, og de politiske drøftelser vil derfor vise, hvor langt enigheden rækker.

Danmark ryger løbende ud af andet samarbejde

Ifølge Rebecca Adler-Nissen, lektor på Københavns Universitet med speciale i EU og international politik, er der rigtigt meget usikkerhed om, hvilke dele af det øvrige europæiske samarbejde på retsområdet, politikerne ønsker at deltage i.

Det gælder inden for civilretten, men særligt også inden for det øvrige politi- og strafferetssamarbejde, som Danmark står til at ryge ud af i løbet af en årrække. Derfor er der mange områder, der skal tænkes og diskuteres igennem, siger hun.

- Man skal nok have tænkt sig en lidt længere strategi, for det er nok ikke det smarteste at komme med en ny parallelaftale, hver gang politikerne pludselig opdager, vi ryger ud af noget. Man skal nok begynde at tænke lidt mere langsigtet, siger Rebecca Adler-Nissen.

Jo mindre politikerne vil forhandle desto lettere

Når politikerne i den kommende tid skal drøfte, hvad der skal ske, skal de ifølge Rebecca Adler-Nissen hele tiden have med i overvejelserne, hvor langt de kan gå i forhold til nye parallelaftaler og samtidigt stadig respektere nej’et. Men generelt bliver det lettere, jo mindre europæisk samarbejde de vil deltage i, siger hun.

- Hvis bare vi skal have forbeholdet, er det vildt let. Så skal vi ikke noget. Så er vi ude, og så er der ikke noget, der skal forhandles. Derfor skal politikerne finde ud af, hvad de kan blive enige om, og så begynder det juridiske arbejde bagefter, siger Rebecca Adler-Nissen. 

Afklaring kan være måneder væk

Ifølge Derek Beach, forsker i international politik og EU ved Aarhus Universitet, bliver eventuelle danske forhandlinger om parallelaftaler langt fra førsteprioriteten hos EU.

Spørgsmål som flygtningekrisen, og hvad der skal ske med Storbritanniens medlemsskab har lige nu væsentlig højere prioritet i Bruxelles, og derfor kan der ifølge Derek Beach gå måneder før der er en afklaring. 

De vigtige ord, du skal kende, før du sætter dit kryds til folkeafstemningen den 3. december

Suverænitet

Suverænitet

Suverænitet betyder et lands formelle ret til selv at bestemme. Et land overdrager suverænitet, når den lovgivende, udøvende og dømmende magt overlades til en international organisation som f.eks. EU.

Foto: Polfoto

Mellemstatsligt

Mellemstatsligt

Det betyder, at alle regler først skal godkendes og vedtages af de nationale parlamenter, før reglerne kan implementeres i f.eks. dansk lovgivning – og dermed gælde for de danske statsborgere.

Samtidig skal alle lande også ved nye regler være enige om indførelsen af nye regler. Det enkelte land har dermed veto over for regler, det ikke ønsker indført.

Foto: Scanpix

Overstatsligt

Overstatsligt

Det betyder, at EU-landene ved flertalsafgørelser sammen med Europa-Parlamentet kan lave regler, der har virkning i de enkelte medlemslande og dermed får betydning får de enkelte borgere. Det betyder også, at en dansker kan påråbe sig juridiske rettigheder, som ikke er besluttet af Folketinget, men af EU.

Ved overstatsligt samarbejde er der ingen vetoret, så det enkelte land kan blive tvunget til at rette sig efter regler, det har stemt imod.

Foto: Scanpix

Tilvalgsordning

Tilvalgsordning

Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, SF, De Konservative og Alternativet vil have ændret Danmarks nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning. Det betyder, at Danmark skal afgive suverænitet på hele området for retlige og indre anliggender, men at Danmark til gengæld ved kan vælge fra sag til sag, om vi ønsker at tilslutte os nye retsakter  i EU. Beslutningen om tilvalg bliver truffet efter den almindelige procedure i Folketingets Europa-udvalg.

Danmark har to muligheder for at tilslutte sig. Vi kan enten vælge at medvirke i forhandlingerne om en ny retsakt, hvorefter vi er forpligtet til at følge det endelige resultat, også selv om vi er imod de nye regler, eller vi kan vælge at holde os uden for forhandlingerne og se, hvad de andre lande når frem til, og derefter afgøre om vi vil tilslutte os. 

 

Foto: Polfoto

Parallelaftale

Parallelaftale

Parallelaftaler er mellemstatslige aftaler mellem EU og et EU-land om at deltage i en del af det overstatslige samarbejde, som f.eks. Europol. Man skal ansøge EU om at få en parallelaftale, og det er op til EU, at beslutte, om Danmark kan få en parallelaftale.

Danmark har fire parallelaftaler, herunder blandt andet Dublin-forordningen.

De politiske partier er ikke enige om den danske mulighed for at få en parallelaftale, hvis danskerne stemmer nej den 3. december, og EU har tidligere to gange afvist at give Danmark en parallelaftale, herunder blandt andet for konkurs.

EU-Kommissionen har understreget over for Danmark, at parallelaftaler kun må anvendes ”i undtagelsestilfælde og i en overgangsperiode.”

Foto: Polfoto

Retsakter

Retsakter

EU’s bindende retsakter består af forordninger, direktiver og afgørelser/beslutninger.

Forordninger er almengyldige. De er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Direktiver er bindende for enhver medlemsstat, når det gælder selve målet, men det er de nationale myndigheder, der bestemmer form og midler for gennemførelsen af direktivet.

Afgørelser/beslutninger er bindende for alle generelt eller være rettet for en bestemt modtager.

Foto: Polfoto

Europol

Europol

Medlemsstaterne har selv ansvaret for deres politi, men i EU har man et samarbejde mellem de nationale politimyndigheder, Europol, der ligger i Haag i Holland. Formålet med Europol er at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, som menneskesmuglere, pædofile netværk og våbenhandlere. Hvis det bliver et nej til folkeafstemningen, kan Danmark ikke selv vælge, om vi vil deltage i Europol eller andre dele af EU’s retssamarbejde.

Foto: Scanpix

EU-forbehold

EU-forbehold

De fire danske forbehold omhandler forsvar, euro, retspolitik og EU-borgerskab. De danske forbehold blev indført i 1993, da et flertal af danskerne i 1992 stemte nej til Maastrichttraktaten. I 1993 blev traktaten – med de fire forbehold – igen sendt til afstemning, hvor et flertal af vælgerne stemte ja.

Danmarks retsforbehold betyder, at vi kun deltager i EU’s retspolitik, når samarbejdet er mellemstatsligt. Siden Danmark indgik aftalen har EU flyttet retspolitikken fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde. Det betyder, at Danmark derfor på sigt vil deltage i færre EU-regler på retsområdet.

Foto: Polfoto