Politik

Nævn skal styrkes og væk fra de kulørte sager

- Vi kigger på hvordan vi skal styrke Ligestillingsnævnets beføjelser, så de kan gå mere ind i traditionelle ligestillingssager, for eksempel på arbejdsmarkedet, i stedet for de mere ”kulørte sager”, som nævnet er kendt for i pressen.

Det siger Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff om et nyt lovforslag om Ligestillingsnævnet, der er ved at blive behandlet i Folketinget – netop som nævnet igen er kommet i offentlighedens søgelys.

Erstatning til taxachauffør

Ligestillingsnævnet har tildelt en muslimsk taxachauffør en erstatning på 10.000 kroner, fordi han tilsyneladende gik glip af en forfremmelse, fordi han af religiøse grunde nægtede at give sin kvindelige chef hånden.

- Jeg kender kun den aktuelle sag fra medierne, og jeg skal ikke afgøre, hvad der er store og små sager. Men et stort flertal i Folketinget ønsker at styrke nævnets beføjelser, så de kan prioritere kræfterne om de mere alvorlige sager.

-  Jeg ønsker, at Nævnet skal have bedre tid til at sortere i sagerne, så der bliver mere tid til de vigtige sager om forskelsbehandling, for eksempel på arbejdsmarkedet og i nattelivet.  Det er lidt trist, at de kulørte sager fylder så meget. Er det virkeligt et ligestillingsproblem, at kvinder kan tage deres mænd gratis med til strikkefestival?, siger Rasmus Horn Langhoff.

En af de foreslåede ændringer er, at man klagere fremover skal have en såkaldt ”retslig interesse” i at klage. Det betyder, at man selv er involveret i sagen, og ikke blot har læst om sagen i avisen eller tilhører en gruppe af mennesker, der muligvis er blevet forskelsbehandlet.

Samling af klagenævn

Ligebehandlingsnævnet består af tre dommere som formænd og næstformænd og ni jurister med forskellig ekspertise som medlemmer. Hver klage bliver behandlet af et medlem af formandsskabet og to medlemmer. Det blev oprettet i 2009 for at skabe et samlet sted at behandle en række sager om forskelsbehandling.

Før Ligebehandlingsnævnets oprettelse blev klager over kønsdiskrimination behandlet af Ligestillingsnævnet, klager over etnisk forskelsbehandling blev behandlet af Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling, mens klager over diskrimination på grund af alder eller handicap var henvist til de almindelige domstole.

Sagerne der har gjort nævnet kendt:

Ligebehandlingsnævnet behandler hver måned en række klagesager, hvor af mange handler om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det er dog en række mindre, men farverige afgørelser, der har gjort Ligebehandlingsnævnet kendt i offentligheden:

* Det blev kendt ulovligt for en bar at annoncere med forskellige priser for ”fri bar” til mænd og kvinder.

* En mandlig klager fik medhold i, at det var ulovligt, at Hotel Bella Sky i Ørestaden i København havde indrettet en særlig kvinde-etage, hvor der ikke var adgang for mænd.

* En swingerklub er blevet dømt for at have en lavere entré-pris for kvinder end for mænd.

* En kvinde fik medhold i sin klage over, at en frisør krævede højere betaling for at klippe en kvinde end for at klippe en mand. Kvinden blev tilkendt en erstatning på 2500 kroner. (Afgørelsen blev senere omgjort af Østre landsret)

* Det var ulovligt, da en strikkefestival på Fanø krævede entré af kvinder, men lod mænd komme gratis ind.