Politik

Derfor taber ja-partierne den digitale krig om EU-valget: - Voldsom skæv start

De partier, der anbefaler et ja i den kommende folkeafstemning om EU-retsforbeholdet den 3. december, er kommet virkelig dårligt fra start. Sådan lyder det fra Benjamin Rud Elberth, der er digital chef hos PR-bureauet Geelmuyden Kiese.

Han mener, at de største af ja-partierne – især Venstre og Socialdemokraterne – har ramt fuldstændig skævt med deres digitale kampagne indtil nu. Og det får partierne slag for på de digitale medier.

- Lige nu ligner det et digitalt nej. Nej-partierne har så meget overvægt lige nu, så hvis den negative dagsorden, partierne selv har sat på de sociale medier, flytter stemmer, så er det her alvorligt for ja-partierne.

Ja-partiernes kampagner er kammet over af frygt for et nej

Benjamin Rud Elberth fremhæver blandt andet Venstres og Socialdemokraternes kampagner. For mens Venstres valgplakater af flere bliver sammenlignet med nazistiske, fascistiske og kommunistiske propagandaplakater fra 1930’erne, insinuerer Socialdemokraterne med dets valgplakat ifølge en række digitale meningsdannere, at man ikke er for bekæmpelse af pædofile netværk eller kriminelle bander, hvis man stemmer nej til afskaffelsen af EU-retsforbeholdet.

Artiklen fortsætter under billedet:

En af de sovjetiske propagandaplakater, som Ventres EU-valgplakat bliver sammenlignet med

Samme vurdering kommer fra Jon Kiellberg, der er kommunikationsrådgiver og politisk analytiker i Kiellberg Kommunikation. Ja-partierne er så bange for, at danskerne stemmer nej den 3. december, at deres kampagner er kammet over, lyder det:

- Det bliver ekstremt forsimplet, og danskerne bliver i bund og grund ikke det mindste klogere på, hvad de egentlig skal stemme om. Det kammer over til at blive forargelses- og frygtkultur, og derfor er der mange, der får antipati overfor Venstre og Socialdemokraterne.

Har ikke brugt krudt på at teste kampagnerne

Venstres partisekretær, Claus Richter, har overfor Information forsvaret regeringspartiets EU-kampagne med, at Venstre ”denne her gang har valgt at gøre noget ekstra ud af plakaten til en folkeafstemning.”

Både Benjamin Rud Elberth og Jon Kiellberg er imidlertid af den direkte modsatte opfattelse:

- Mange af partierne bruger ikke særlig meget krudt på at forklare sig. De ved udmærket, at danskerne ikke interesserer sig for EU, så ja-partierne har nærmest opgivet den her valgkamp på forhånd. Det er den dårligste informationskampagne nogensinde, når det gælder EU-valg - i stedet er det skingert, og det bliver banalitetsbuskaber, man kører med, siger Jon Kiellberg.

Benjamin Rud Elberth fremhæver, at især Venstre og Socialdemokraterne normalt tester kampagneudtryk og –budskaber:

- Det kan man undre sig over, men i det her tilfælde lader det til, at de ikke har syntes, at valgkampen var betydningsfuld nok til at teste deres kampagneudtryk. For hvis de havde gjort det, havde de potentielt fundet ud af, at kampagnen har den direkte modsatte virkning.

#WTF: Hvad får du med et nej? Begejstrede børnelokkere

Radikal Ungdoms kampagne slår dog alle, når det gælder om at ramme fuldstændig skævt, siger Benjamin Rud Elberth om kampagne ”Hvad får du med et nej? Begejstrede børnelokkere.”

Artiklen fortsætter under billedet:

No caption

- Det er en fuldstændig vanvittig kampagne. Det er simpelthen så mærkeligt og så underligt, at man kun kan tænke, at det er en direkte digital fejlkampagne. Men de fortsætter med at begå fejl ved at forsvare deres kampagne på de sociale medier, i stedet for bare at trække den tilbage med det samme, siger han.

Han fremhæver desuden, at ja-siden hele tiden brillerer ved at begå småfejl, som f.eks. da SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, måtte komme med en beklagelse efter at have beskyldt nej-partiet Enhedslisten for at fjerne SF’s valgplakater på Nørrebro i København. Undskyldningen kan du se her.

Ja-partierne har provokeret og oversatset

Anderledes godt går det for nej-partierne - Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Ikke fordi partierne, ifølge Benjamin Rud Elberth, indtil videre har kørt en videre spektakulær kampagne, men fordi de har holdt sig til de klassiske kampagnebudskaber.

Samtidig har nej-siden dog fået god hjælp fra ja-partierne, der har oversatset med simple kampagner, som provokerer danskerne, lyder det:

- Nej-siden har ikke forsøgt noget nyt og provokerende som ja-partierne – og de har ikke lavet stramme kampagnebudskaber som ja-partierne. Ja-partierne har oversatset, og de har tabt mere end nej-partierne har vundet ved at provokere blandt andet de digitale meningsdannere, siger han.

Nej-siden har også fået uventet hjælp fra en anden kant - det kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Den omvendte verden: Enhedslisten kører positiv EU-kampagne

Ifølge Jon Kiellberg skyldes nej-partiernes kampagnesucces dog ikke kun ja-partiernes evne til at ramme skævt i forhold til danskerne. For på trods af at Enhedslisten måtte trække en fejlagtig påstand om Europol tilbage på de sociale medier, så har nej-partiernes kampagne indtil nu været positiv og fornuftspræget – noget som ja-partierne ellers plejer at have patent på i en folkeafstemning om EU.

Artiklen fortsætter herunder:

Socialdemokraterne slår plat på menneskehandel og overgreb på børn med deres nye kampagne. Kom nu. Lad os tage en saglig...

Posted by Pernille Skipper on Friday, November 6, 2015

Og det får ifølge Jon Kiellberg nej-partierne til denne gang at fremstå mindre skingre end ja-partierne. Han fremhæver blandt andet Enhedslistens kampagne: ”Stem nej. For åbenhed og demokrati – bevar retsforbeholdet.”

- Det er den omvendte verden af, hvad vi tidligere har set. Partiet har jo ofte sammen med Europabevægelsen udråbt EU som det onde monster, men denne kampagne er et nybrud fra Enhedslistens side. Kampagne indeholder positive budskaber, og de er gået væk fra onde tegninger, siger Jon Kiellberg.

Nej-partier får hjælp af ”satire-troldehæren fra den korte Kirsten”

Specielt en ting – som hverken ja- eller nej-partierne har haft nogen som helst indflydelse på – har dog især vendt det hele på hovedet og har ”taget røven” på ja-partierne, som Benjamin Rud Elberth siger. Og ja-partiernes reaktion har ikke gjort situationen bedre på blandt andet de sociale medier.

- Ja-partierne bliver latterliggjort af satire-troldehæren fra den korte Kirsten (Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i Radio 24syvs satireprogram ”Den korte Radioavis”, red.). Der er tre uger til, danskerne skal stemme, og ja-partierne bliver betragtet som klynkere, fordi de har brokket sig over satiren, siger han og henviser blandt andet til kritikken fra to venstre-politikere.

Artiklen fortsætter under videoklippet:

Han fremhæver, at det bliver svært for ja-partierne at vende den folkestemning, der lige nu dominerer de sociale medier – der er faktisk nærmest umuligt. Derfor skal ja-partierne nu lægge et ekstremt tryk på det faktuelle på de sociale medier for at bringe seriøsitet tilbage på banen.

- Problemet er, at når man forsimpler budskaber, så taler man ned til danskerne – og det provokerer mange. Det er slemt at provokere de digitale meningsdannere, lyder der fra Socialdemokraternes tidligere digitale kampagnechef.

De vigtige ord, du skal kende, før du sætter dit kryds til folkeafstemningen den 3. december

Suverænitet

Suverænitet

Suverænitet betyder et lands formelle ret til selv at bestemme. Et land overdrager suverænitet, når den lovgivende, udøvende og dømmende magt overlades til en international organisation som f.eks. EU.

Foto: Polfoto

Mellemstatsligt

Mellemstatsligt

Det betyder, at alle regler først skal godkendes og vedtages af de nationale parlamenter, før reglerne kan implementeres i f.eks. dansk lovgivning – og dermed gælde for de danske statsborgere.

Samtidig skal alle lande også ved nye regler være enige om indførelsen af nye regler. Det enkelte land har dermed veto over for regler, det ikke ønsker indført.

Foto: Scanpix

Overstatsligt

Overstatsligt

Det betyder, at EU-landene ved flertalsafgørelser sammen med Europa-Parlamentet kan lave regler, der har virkning i de enkelte medlemslande og dermed får betydning får de enkelte borgere. Det betyder også, at en dansker kan påråbe sig juridiske rettigheder, som ikke er besluttet af Folketinget, men af EU.

Ved overstatsligt samarbejde er der ingen vetoret, så det enkelte land kan blive tvunget til at rette sig efter regler, det har stemt imod.

Foto: Scanpix

Tilvalgsordning

Tilvalgsordning

Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, SF, De Konservative og Alternativet vil have ændret Danmarks nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning. Det betyder, at Danmark skal afgive suverænitet på hele området for retlige og indre anliggender, men at Danmark til gengæld ved kan vælge fra sag til sag, om vi ønsker at tilslutte os nye retsakter  i EU. Beslutningen om tilvalg bliver truffet efter den almindelige procedure i Folketingets Europa-udvalg.

Danmark har to muligheder for at tilslutte sig. Vi kan enten vælge at medvirke i forhandlingerne om en ny retsakt, hvorefter vi er forpligtet til at følge det endelige resultat, også selv om vi er imod de nye regler, eller vi kan vælge at holde os uden for forhandlingerne og se, hvad de andre lande når frem til, og derefter afgøre om vi vil tilslutte os. 

 

Foto: Polfoto

Parallelaftale

Parallelaftale

Parallelaftaler er mellemstatslige aftaler mellem EU og et EU-land om at deltage i en del af det overstatslige samarbejde, som f.eks. Europol. Man skal ansøge EU om at få en parallelaftale, og det er op til EU, at beslutte, om Danmark kan få en parallelaftale.

Danmark har fire parallelaftaler, herunder blandt andet Dublin-forordningen.

De politiske partier er ikke enige om den danske mulighed for at få en parallelaftale, hvis danskerne stemmer nej den 3. december, og EU har tidligere to gange afvist at give Danmark en parallelaftale, herunder blandt andet for konkurs.

EU-Kommissionen har understreget over for Danmark, at parallelaftaler kun må anvendes ”i undtagelsestilfælde og i en overgangsperiode.”

Foto: Polfoto

Retsakter

Retsakter

EU’s bindende retsakter består af forordninger, direktiver og afgørelser/beslutninger.

Forordninger er almengyldige. De er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Direktiver er bindende for enhver medlemsstat, når det gælder selve målet, men det er de nationale myndigheder, der bestemmer form og midler for gennemførelsen af direktivet.

Afgørelser/beslutninger er bindende for alle generelt eller være rettet for en bestemt modtager.

Foto: Polfoto

Europol

Europol

Medlemsstaterne har selv ansvaret for deres politi, men i EU har man et samarbejde mellem de nationale politimyndigheder, Europol, der ligger i Haag i Holland. Formålet med Europol er at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, som menneskesmuglere, pædofile netværk og våbenhandlere. Hvis det bliver et nej til folkeafstemningen, kan Danmark ikke selv vælge, om vi vil deltage i Europol eller andre dele af EU’s retssamarbejde.

Foto: Scanpix

EU-forbehold

EU-forbehold

De fire danske forbehold omhandler forsvar, euro, retspolitik og EU-borgerskab. De danske forbehold blev indført i 1993, da et flertal af danskerne i 1992 stemte nej til Maastrichttraktaten. I 1993 blev traktaten – med de fire forbehold – igen sendt til afstemning, hvor et flertal af vælgerne stemte ja.

Danmarks retsforbehold betyder, at vi kun deltager i EU’s retspolitik, når samarbejdet er mellemstatsligt. Siden Danmark indgik aftalen har EU flyttet retspolitikken fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde. Det betyder, at Danmark derfor på sigt vil deltage i færre EU-regler på retsområdet.

Foto: Polfoto

Derfor skal danskerne stemme om retsforbeholdet

Danskerne skal 3. december stemme om retsforbeholdet. Hovedårsagen er det fortsatte samarbejde i Europol.

  • Retsforbeholdet var et af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastricht-traktat ved folkeafstemningen 2. juni 1992.
  • Maastricht-traktaten og de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993. De tre andre forbehold er forsvarsforbeholdet, forbeholdet over for euroen og forbeholdet over for unionsborgerskab.
  • Retsforbeholdet omhandler opgaver, der i EU's medlemslande ofte varetages af politiet og de retslige myndigheder.
  • Det handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetslige samarbejde og det civilretslige samarbejde.
  • Nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet. Det er ifølge ja-partierne S, V, R, SF og K hovedårsagen til, at de nu ønsker et ja til at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.
  • Alternativet vil også anbefale et ja, men ønsker ikke at være en del af kredsen af ja-partier, som har lavet aftalen om folkeafstemningen. Partiet ser det som et problem, at det er de fem ja-partier, der i deres aftale har bestemt, hvilke dele af samarbejdet Danmark skal med i.
  • Europol-samarbejdet omhandler blandt andet en tværnational indsats over for narkotikahandel, menneskehandel, illegal indvandring, hvidvaskning af penge samt terrorbekæmpelse.
  • Tilvalgsordningen vil betyde, at Danmark kan sige ja til være med i Europol-samarbejdet og omkring 20 andre områder, mens man siger nej til andre ting, der også tidligere var omfattet af retsforbeholdet.
  • Det betyder først og fremmest, at Danmark ikke skal være med i EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, selvom danskerne ved folkeafstemningen siger ja til at erstatte retsforholdet med en tilvalgsordning.
  • Nej-partierne DF, LA og EL afviser, at det er nødvendigt at ændre på retsforbeholdet, hvis Danmark skulle ønske at fortsætte i Europol-samarbejdet. Danmark kan beholde retsforbeholdet og gøre som eksempelvis Norge og Schweiz, der er med i Europol via en såkaldt parallelaftale, lyder det.

Kilder: EU-Oplysningen og "Aftale om tilvalg af retsakter på området for retslige og indre anliggender".