TV 2 erfarer: Danske specialstyrker skal på mission i Mali

30 soldater fra de danske specialstyrker skal til næste år sendes på mission i Mali.

Det erfarer TV 2.

Regeringen har besluttet at sende et bidrag til det krigshærgede bestående af et Hercules transportfly og så altså 30 specialstyrker.

Regeringen med udenrigsminister Kristian Jensen og forsvarsminister Peter Christensen i spidsen er i øjeblikket ved at orientere partierne i Folketinget om beslutningen.

Ifølge TV 2's oplysninger lægger regeringen op til, at Herculesflyet skal bidrage i op til seks måneder i 2016, og at specialstyrkebidraget kan være på op til otte måneder. Derudover er regeringen parat til at øge stabsofficerbidraget fra 15 til 30 officerer.

FN anmodede i sidste uge Danmark om at bidrage til missionen i Mali med et kompagni bestående af 20-30 pansrede lastvogne og omkring 250 soldater til det urolige vestafrikanske land Mali. Det oplyste chefen for FN's mission i Mali, den danske generalmajor Michael Lollesgaard.

Men meldingen fra Christiansborg er altså nu, at det danske bidrag bliver en del mindre.

Konservative: Vi overvejer at stemme imod

Rasmus Jarlov, forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti, siger til TV 2, at det er en dårlig idé at sende danske soldater til Mali. Derfor overvejer Det Konservative Folkeparti at stemme imod forslaget, på trods af, at partiet er støtteparti for regeringen.

- Nu skal vi lige høre, hvad de siger, men vores udgangspunkt er, at vi er ret skeptiske, siger han til TV 2.

Rasmus Jarlov mener, at Forsvarets ressourcer er knappe, og derfor ligger en indsats i Mali ikke lige for.

- Vi skal prioritere indsatsen. Forsvaret har ikke ret mange ressourcer. Vi mener, at Irak og Syrien er vigtigere i forhold til Mali, der er en lidt perifær konflikt.

Daglige vejsidebomber

Et af de største problemer for FN-missionen i Mali er, at de nedslidte civile lastvogne, FN bruger til at transportere forsyninger fra syd til nord, ofte kører på de islamistiske gruppers vejsidebomber, eller simpelthen bryder sammen på vejen.

I sidste uge fortalte chefen for FN's mission i Mali, den danske generalmajor Michael Lollesgaard, at Mali er ekstremt farligt.

- Vi er ugentligt og til tider dagligt udsat for ied-angreb (vejsidebomber red.) og bagholdsangreb fra terroristgrupper, siger Lollesgaard.

- Der er ingen tvivl om, at Mali er et af de farligste steder, man kan blive udsendt til. Vi har haft mere end 50 dødsfald i det halve år, jeg har været her, så det er bestemt en rigtig farlig mission, hvor vi hver dag er udsat for en trussel, siger han.

Også Monique Alexis, der er strategisk rådgiver for Institut for Menneskerettigheder i Mali, advarer om, at det er farligt for de danske soldater at operere i landets nordlige egne.

- Soldaterne skal passe meget på, for der er enormt mange våben i omløb i Mali, siger hun.

Derfor er FN i Mali

- Mali var indtil et militærkup i 2012 et demokratisk velfungerende land i Afrika.

- Kuppet i marts 2012 blev efterfulgt af et islamistisk oprør, der destabiliserede landet yderligere.

- Kupleder Amadou Sangogo gik i april samme år med til at overgive magten til en overgangsregering.

- Efter at oprørsstyrker i januar 2013 havde overtaget flere byer, heriblandt Timbuktu, og rykkede frem mod hovedstaden Bamako, bad overgangspræsident Dioncounda Traouré Frankrig om militær hjælp.

- Frankrig indledte 11. januar 2013 flyangreb mod de militante grupper. Senere samme år vedtog FN's Sikkerhedsråd en resolution, der godkendte en international intervention.

- Siden har der blandt andet været franske soldater i Mali, ligesom britiske og canadiske fly også deltog i missioner mod de militante islamister.

- Danmark har tidligere haft et Hercules-transportfly udsendt til Mali, og Danmark bidrager i øjeblikket med cirka 20 stabsofficerer til FN-missionen i Mali, heriblandt generalmajor Michael Lollesgaard, der er leder af FN's Minusma-styrke i landet.

Kilder: Minusma og globalis.dk.