Politik

LA presser regeringen: Fremlæg Irak-dokumenter inden jul, ellers...

Liberal Alliance presser nu statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den øvrige regering til at fremlægge de omstridte og hemmeligholdte dokumenter fra Irak-kommissionen, som regeringen nedlagde kort efter, den kom til magten i juni.

Således har partiet givet justitsminister Søren Pind (V) en tidsfrist til at fremlægge alle ikke-klassificerede dokumenter - og hvis det ikke sker inden jul, vil Liberal Alliance fremsætte et beslutningsforslag, der efter alt at dømme vil være et politisk flertal for udenom regeringen, da både Enhedslisten, SF, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne tidligere har været ude med samme krav.

- Vi går kraftigt ind for offentlighed – og det her hører under den del af offentligheden, som regeringen med vores øjne bør give indsigt i, siger partiets retsordfører Mette Bock til avisen.

K: Vi har intet at skjule

 Udmeldingen skaber glæde hos Socialdemokraterne og på trods af, at De Konservative bakkede op om Venstres beslutning om at nedlægge Irak-kommissionen – der blev nedsat  i 2012 af den socialdemokratiskledet regering – bakker partiet op om Liberal Alliances krav. Vi har intet at skjule, lyder det fra partiets udenrigsordfører, Naser Khader.

- (…) åbenhed kan forhåbentlig også få brugt med nogle af venstrefløjens mange fantasifulde konspirationsteorier.

Søren Pind afviste så sent som i oktober at lægge dokumenterne frem.

Siden regeringen besluttede at nedlægge Irakkommissionen er der kommer flere oplysninger frem, herunder at Danmark har samarbejdet med det kontroversielle, amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater, ligesom det er kommet frem, at den militære ledelse i Irak udleverede  fange efter Irak indførte dødsstraf – det kan du læse mere om herunder:

Tidslinje: Irak-krigens forløb

    1. 2003

      17. marts: Den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, giver Saddam Hussein 48 timer til at forlade Irak.

    2. 20. marts: Amerikanske missiler angriber mål i Iraks hovedstad, Bagdad. Bush meddeler, at den såkaldte 'Operation Iraqi Freedom' sker for at vælte Saddam Hussein, som briterne og amerikanerne mener har masseødelæggelsesvåben.

    3. 8. april: Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lufter tanken om en dansk stabiliserings- eller fredsstyrke i Irak, når Saddam Husseins regime er væltet.

    4. 9. april: Vestlige styrker rykker ind i og omkring Bagdad, og den irakiske hær løbes hurtigt over ende. 

    5. 15. maj: Et flertal i Folketinget beslutter at sende 370 soldater til Irak som Danmarks militære bidrag til en international sikringsstyrke. Socialdemokraterne, DF og Kristendemokraterne stemmer for regeringens beslutningsforslag, mens De Radikale, SF og Enhedslisten stemmer imod.

    6. Juli: Saddam Husseins sønner dør i ildkamp i byen Mosul.

    7. 12. august: Overkonstabel Preben Pedersen fra Jydske Dragonregiment omkommer som den første danske soldat i Irak. Han blev 34 år.

    8. 14. december: Saddam Hussein fanges i en jordhule nær fødebyen Tikrit

    9. 2004

      USA overdrager magten til midlertidig irakisk regering under ledelse af premierminister Iyad Allawi.

    10. 2. august: Den danske efterretningsofficer Annemette Hommel hjemsendes på grund af anklager om mishandling af irakere i forbindelse med afhøring. Hun tiltales senere efter den militære straffelovs paragraf 15 for pligtforsømmelse og dømmes delvist skyldig i Københavns Byret, men anker og frifindes efterfølgende i Østre Landsret.

    11. 2005

      Januar: Cirka otte millioner irakere stemmer til valget af en midlertidig Nationalforsamling.

    12. April: Parlamentet udnævner kurder-lederen Jalal Talabani til præsident. Ibrahim Jaafari, shia-muslim, udnævnes til premierminister. Den nye regering tager form, mens volden i landet eskalerer.

    13. August: En midlertidig forfatning godkendes af shia-muslimer og kurdere, mens sunni-muslimerne vender tommelfingeren nedad.

    14. Oktober: Retssagen mod Saddam Hussein går i gang i Bagdad. Han tiltales for forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Findes han skyldig, risikerer han dødsstraf. Han nægter sig skyldig og erklærer, at han stadig er Iraks præsident.

    15. 15. december: Irakerne går til stemmeurnerne og vedtager med stort flertal den nye forfatning, der har som mål at skabe et islamisk føderalt demokrati. Uro følger dog i kølvandet på valget. Flere parter mener, at der er blevet fusket med valgresultatet.

    16. 2006

      Januar: Der afholdes parlamentsvalg som den shiitiske alliance vinder. Jawad al-Maliki bliver den første shia-muslimske premierminister.

    17. Maj: Efter langvarige forhandlinger bliver lederne for de irakiske partier enige om dannelsen af en ny regering.

    18. 5. november: Saddam Hussein dømmes til døden ved hængning. Samme dom afsiges over hans halvbror og tidligere efterretningschef, Barzan al-Tikriti, og chefdommer Awad al-Bander.

    19. 30. december: Saddam Hussein dør ved hængning. Han blev 69 år gammel.

    20. 2007

      1. januar:  Anders Fogh Rasmussen siger i sin nytårstale, at muligheden for en dansk tilbagetrækning fra Irak i løbet af 2007 foreligger.

    21. 31. august: Danmark overgiver officielt ansvaret for opgaverne i det sydlige Irak til de britiske tropper. I alt mistede otte danske soldater livet i forbindelse med den danske deltagelse i Irak.

    22. 2009

      Briterne trækker deres soldater ud af Irak.

    23. 2010

      USA trækker deres styrker ud af Irak. Krigen kostede over 4400 soldater livet.

    24. Taskforce Irak - forsvarets egen undersøgelsesgruppe - Taskforce bliver nedsat af den daværende VK-regering under statsminister Lars Løkke (V), der på det tidspunkt sagde, at undersøgelsen skulle sikre, at "... vi får alt frem i den her sag." Arbejdet blev indstillet, da SR og SF-regeringen nedsatte Irak- og Afghanistankommissionen i 2012.

    25. 2011

      Danske militærfolk deltager i Natos genopbygning af Irak indtil 2011.

      Både briterne og amerikanerne bistår ligeledes i opbygningen af Iraks regime frem til slutningen af 2011.    

    26. 2012

      SR og SF-regeringen nedsætter Irak- og Afghanistan-kommissionen, og arbejdet fra Taskforce Irak - forsvarets egen undersøgelsesgruppe - bliver derfor indstillet. Du kan læse mere om kommissionens arbejde her.

    27. 2012/2013

      Irak har siden amerikanernes tilbagetrækning i 2011 oplevet bølger af vold, hvor tusinder af civile har mistet livet.

      Den nye al-Qaeda-gruppe IS (Islamisk Stat) vinder frem og tegner sig for mange af terrorangrebene.

    28. 2014

      Islamisk Stat vokser og erobrer blandt andet byerne Ramadi og Fallujah tæt på hovedstaden Bagdad. To store byer i den vestlige del af Irak. I juni bliver også Mosul, Iraks næststørste by, indtaget af IS.

    29. Den 30. april går irakerne til valg, og op til valget hærger IS med en bølge af selvmordsbomber.

    30. 14. august: FN anslår, at der er over en million mennesker på flugt internt i Irak. Statsminister Helle Thorning-Schmidt meddeler som følge heraf, at den danske regering ønsker at støtte en amerikansk ledet operation i det nordlige Irak med nødhjælp og et transportfly.

    31. 15. september: 26 lande (herunder Danmark, red.) og tre internationale organisationer når til enighed om at støtte Irak med alle nødvendige midler - også militære - i kampen mod Islamisk Stat (IS). Herunder at assistere de irakiske tropper med angreb fra luften.

    32. 2015

      Maj: Det oplyses, at danske F16-fly siden første mission den 16. oktober 2014, har fløjet 253 missioner og anvendt 194 bomber i kampen mod Islamisk Stat.

    33. 28. juni: I regeringsgrundlaget fremgår det, at Venstre vil nedlægge Irak-kommissionen, som blandt andet har haft til opgave at undersøge forløbet i 2002 og 2003 forud for beslutningen om at gå i krig i Irak.

      Det betyder, at 13 personer slipper for at skulle afhøres, herunder førhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller.

    34. 2. juli: Ifølge Politiken viser et hemmeligholdt notat, at Anders Fogh Rasmussen allerede i marts 2002 (et år før Irak-krigens begyndelse, red.) drøftede muligheden for en invasion af Irak med den daværende amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz.

    35. 5. juli: Ifølge Jyllands-Posten viser en række dokumenter blandt andet fra den nedlagte Irak-kommissionen, at den daværende VK-regering forsøgte at skjule, at regeringen samarbejdede med det kontroversielle, amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater under Irak-krigen. 

      Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, bruger ordet aftale og ikke samarbejde om historien, mens den daværende forsvarsminister Søren Gade (V) kalder historien for "helt hen i vejret."

    36. 6. juli: Ifølge landsdommer Michael Kistrup, som var formand for Irak-kommissionen, bliver de tusinder af dokumenter om Irak-krigen, opmagasineret i Rigsarkivet under særlige forhold, så offentligheden ikke har adgang.

      Ifølge landsdommeren er det regeringen, der beslutter, hvad der skal ske med papirerne

    37. 15. juli: Et hidtil mørkelagt dokument viser ifølge Politiken, at den danske militære ledelse i Irak trods klare ordrer fra København fortsatte med at udlevere fanger, da Irak indførte dødsstraf

    38. 17. juli: Centrale dokumenter og en elektronisk database med vigtige oplysninger om fangehåndteringen er forsvundet, skriver Politiken. Derfor ved forsvaret i dag ikke ved, hvad der er sket med flertallet af de fanger, som danskerne under Irakkrigen udleverede til britiske soldater og lokale irakiske myndigheder.

Fakta: Irak- og Afghanistan-kommissionen

Irakkommissionen blev i 2012 nedsat af den tidligere regering.Kommissionen fik fem år til at undersøge flere spørgsmål vedrørende krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan.

Kommissionen skulle blandt andet:

  • Undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak.
  • Undersøge og redegøre for, hvad danske myndigheder har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan.
  • Undersøge, om VK-regeringen har fortiet oplysninger for Folketinget.
  • Endeligt skulle kommissionen afgøre, om der er grundlag for at forsøge at drage politikere, embedsmænd eller soldater til ansvar for handlinger i forbindelse med krigene.

Kommissionens arbejde har indtil videre kostet 14 millioner kroner