Politik

Fattigdomsgrænse: Regeringen modarbejder FNs verdensmål

I dag melder regeringen klart ud: afskaf fattigdomsgrænsen. Med et pennestrøg forsøger de dermed at fjerne fokus fra mennesker, der lever i fattigdom i Danmark – de mange, mange tusind mennesker, der lever for under ca. 100.000 kr. om året.

I næste uge vedtager FN de nye verdensmål under Mogens Lykketofts ledelse. Et af målene handler om at reducere ulighed frem mod 2030. Helt konkret skal alle verdens lande sikre, at en del af landets vækst kommer de fattigste til gode. De fattigste 40 pct. skal sikres en indkomststigning, som er højere end gennemsnittet. Det er måske lidt knudret formuleret, men budskabet er klart: ulighed er noget skidt; sørg for at de fattigste får en pæn andel af jeres vækst. I tager ikke noget fra nogen, men reserverer fremtidig vækst til dem, der har mest brug for det. Smukt!

På verdensplan er det over de sidste 15 år lykkedes at halvere den ekstreme fattigdom. Millioner af mennesker er blevet løftet ud af den ekstreme fattigdom. Når vi kan gøre det i verdens fattigste lande, kan vi naturligvis også reducere vores egen form for fattigdom. Den fattigdom, der gør, at børn vokser op med ringe muligheder for at deltage i det gode børneliv med børnefødselsdage og fodbold. Den fattigdom, der giver mennesker et ringere liv med dårligere uddannelse, dårligere helbred, dårligere tænder og et kortere liv.

Indrømmet: det ER svært at skabe mere lighed. Men det er absolut nødvendigt, hvis vi holder fast i et grundlæggende ønske om, at børn i Danmark ikke skal vokse op i fattigdom. Og regeringen har allerede gjort det endnu mere vanskeligt ved at genindføre fattigdomsydelserne. Når de så også fjerner en officiel fattigdomsgrænse, bliver det endnu sværere at fastholde det nødvendige politiske fokus. Jeg vil gå så langt som at sige, at regeringen ikke bare ignorerer, men ligefrem modarbejder FNs mål for verden.

Heldigvis er jeg sikker på, at regeringen ikke får lov til at dø i synden. De kan godt fjerne den officielle fattigdomsgrænse, som den røde regering indførte. Men det afholder os jo ikke fra at beregne den og bruge den. Mange organisationer, som arbejder med fattige, udsatte og sårbare mennesker, vil blive ved med at bruge fattigdomsgrænsen. Vi vil bruge den politisk. Ulighed kan og skal ikke ignoreres.

Vi vil fortsætte med at insistere på, at ulighed er noget skidt. Og vi må insistere på, at regeringen arbejder med FN og resten af verden – ikke imod.