Politik

Løkke afviser: Danmark har ikke brug for grænsekontrol

Se ’Flygtningekaos – hvad nu, Danmark?’ på TV 2 PLAY.

Søndag har Tyskland midlertidigt genindført grænsekontrol på grænsen til Østrig på grund af den massive flygtningetilstrømning til Europa.

Målet med grænsekontrollen er at få mere kontrol over flygtningesituationen og begrænse den nuværende tilstrømning til landet.

Men den løsning er ikke aktuel for Danmark, fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag aften efter TV 2’s partilederdebat ’Flygtningekaos – hvad nu, Danmark?’.

- Tyskland har nået sin grænse helt midlertidigt. Og man skal jo lægge mærke til, at tyskerne ikke permanent indfører grænsekontrol. Det er helt midlertidigt med en deadline, der umiddelbart hedder mandag morgen og efter forudgående aftale med kommissionen for at få kontrol over situationen.

- Det er der ikke brug for i Danmark. For vi har den kapacitet, der skal til. Det har vi hos vores myndigheder, det har vi hos Røde Kors. Der er etableret nye modtagelsescentre i Halsnæs, i morgen åbner der et i Haderslev. Så vi har aktuelt kontrol over det. Men at udelukke nogle ting kan man jo ikke stå og gøre. Det ville være uklogt. Men vi skal jo ikke lukke grænserne ned, hvis der ikke er brug for at lukke grænserne ned, siger Lars Løkke Rasmussen.

Bedre samarbejde med resten af EU

Statsministeren lægger i stedet vægt på, at Danmark bør samarbejde med resten af EU-landene ved at gøre noget ved flygtningeproblemet ved Europas grænser og i nærområderne.

- Man skal sætte nogle systemer op, så man i Europa bliver bedre til at skelne – selvom det er svært – mellem flygtninge med et reelt beskyttelsesbehov og folk, der er økonomiske migranter, der drømmer om et bedre liv, men som vi ikke har plads til i Europa, siger han.

Siden søndag er omkring 5.000 flygtninge og migranter kommet til Danmark. Heraf har 843 personer ifølge Lars Løkke Rasmussen søgt asyl.

Se ’Flygtningekaos – hvad nu, Danmark?’ på TV 2 PLAY.

  1. Derfor flyver de ikke bare herop

    De fleste flygtninge betaler langt mere for at blive smuglet til Europa, end det ville koste at flyve herop. Det skyldes særlige EU-regler: Hvis en person bliver fløjet til Europa uden et gyldigt visum, skal flyselskabet for egen regning flyve vedkommende retur. Selv om flygtninge er undtaget fra denne regel, betyder det i realiteten, at personalet i lufthavnene rundt om i verden kommer til at afgøre, hvem der er en ”rigtig” flygtninge – og hver der ikke er.

    Læs hele historien her.

  2. Så meget tjener menneskesmuglerne

    Det er en indbringende forretning at være menneskesmugler. En række flygtninge og migranter fortæller, at de har betalt mellem 7.000 og 10.000 kroner for at blive sejlet over Middelhavet i elendige både. Og mange af de har forinden betalt store summer for at komme gennem Sahara og op til Libyens kyst.

    Læs om smuglerne forretningsmodel her.

  3. Derfor vil de videre til Sverige

    Mange af de flygtninge, der lige nu bevæger sig op igennem Danmark, er fast besluttede på at forlade landet igen – til fordel for Sverige. Ifølge adjunkt Jesper Lindholm skyldes det flere faktorer her i landet: Blandt andet strammere regler, historiske betingelser og politisk retorik.

    Læs hele historien om, hvorfor så mange flygtninge drømmer om Sverige.

  4. Derfor tager golfstaterne ikke imod nogen flygtninge

    Mens hovedparten af de syriske flygtninge befinder sig i Libanon, Tyrkiet og Jorden, har flere af de allerrigeste lande i regionen valgt ikke at modtaget nogen overhovedet. Det gælder blandt andet Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Kuwait. De siger, at det skyldes risikoen for, at der er terrorister blandt flygtningene.

    Læs her hvad de rige oliestater gør i stedet for at modtage flygtninge.

  5. Disse lande modtager i virkeligheden flest flygtninge

    Af EU-landene tager Tyskland langt det største antal flygtninge, mens Danmark er blevet kritiseret for at være for hårde i tonen over for flygtninge. Men faktisk tager Danmark flere flygtninge, i forhold til vores størrelse, end for eksempel Frankrig, Storbritannien og sågar Grækenland.

    Få svaret: Hvem tager i virkeligheden det store slæb i flygtningefordelingen?

  6. Sådan bor flygtningene i Danmark

    Der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner vælger at indkvartere de flygtninge, der ankommer. I Kolding har de blandt andet i perioder boet på et firestjernet hotel, mens de i Greve må tage til takke med at bo i barakker.

    Læs her om de kreative løsninger, som de forskellige kommuner bruger.

  7. Derfor har alle flygtninge en smartphone

    I nogles øjne ser det måske underligt ud, at flygtninge, der har rejst gennem ørkener og krydset have, ankommer til Europa uden ejendele – ud over altså en moderne smartphone. Men den avanceret telefon er altafgørende for at kunne finde vej, kontakte menneskesmuglere osv.

    Få svaret på, hvorfor flygtningene ikke kan klare sig uden telefon.

  8. Det mener danskerne om at få flygtninge som nabo

    Næsten hver anden dansker mener, at det stigende antal asylansøgere er et problem for det danske samfund. Til gengæld oplever kun hver fjerde, at det er et problem for netop deres lokalsamfund.

    Læs her, hvad danskerne i øvrigt mener om den voksende flygtningestrøm.

  9. Så mange flygtninge kommer til din kommune i år

    Der er meget stor forskel på, hvor mange flygtninge de enkelte kommuner modtager. Det overordnede ønske er, at flygtningene fordeles jævnt over hele landet. Nogle modtager imidlertid ikke flygtninge. Det er eksempelvis København, Alberslund, Brøndby og Høje-Taastrup, der i forvejen har mange udlændinge.

    Se her, hvor mange din kommune modtager.

Derfor skriver TV 2 'flygtninge og migranter'

TV 2 modtager en del henvendelser fra seere og læsere, der mener, vi bruger de forkerte termer om de mange mennesker, der i denne tid strømmer til Danmark. 

I hovedtræk dækker de forskellige begreber over følgende: 

  • Asylansøger: En person, der har søgt om asyl i et givent land.
  • Flygtning: En person, der har opnået at få asyl.
  • Indvandrer: En person, der har fået opholdstilladelse til at være i et andet land.
  • Migrant: En person, der er rejst til et andet land.

I daglig tale kaldes mange for flygtninge. Mange vil også mene, at hvis man for eksempel flygter fra fra krig i Syrien, er man flygtning – selvom man endnu ikke har fået asyl.

Derfor har TV 2 valgt, at de, der er på flugt fra krig og personlig forfølgelse, kaldes flygtninge. Også selvom de ikke har fået asyl. Resten omtales som migranter. Består gruppen af både flygtninge og migranter, kalder vi dem begge dele. 

Det går pengene til

Pengene fra TV 2 og DR's indsamlingsshow den 20. septembber går til nødhjælp til de mennesker, der er flygtet til bl.a. Jordan, Libanon, Tyrkiet, Egypten og Irak og til de internt fordrevne inde i Syrien.

12 forskellige nødhjælpsorganisationer får del i de indsamlede midler: Dansk Flygtningehjælp, UNICEF Danmark, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, ADRA Danmark, Red Barnet, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, SOS Børnebyerne, CARITAS Danmark, Mission Øst og Dansk Folkehjælp.