Politik

Grænsebommen er gået ned for V-O-samarbejde

Lars Løkke Rasmussen (V) vovede sig lørdag ud i en udfordrende disciplin, da han skulle forsøge at finde et fælles fodslag mellem hans eget parti og de øvrige borgerlige for at se, om det var muligt at danne en flertalsregering.

Men partierne står tilsyneladende for langt fra hinanden, og især kravet om øget grænsekontrol fra det største borgerlige parti, Dansk Folkeparti, ser ud til at blive en uoverkommelig forhindring for et fremtidigt regeringssamarbejde.

Det skriver Berlingske søndag.

Dansk Folkeparti tog nemlig døgnbemandet grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse med til forhandlinger som et af partiets ’ufravigelige’ krav, og det vækker bekymring hos flere Venstre-folk. Blandt andre Eva Kjer Hansen, der kalder Dansk Folkepartis krav for symbolpolitik.

- Det bliver bare chikane af almindelige menneskers færden over grænsen. Vi har ikke brug for at skabe symbolske hindringer, siger hun til TV 2 News.

Ikke tilhænger af fysiske anlæg

Da VK-regeringen tilbage i 2011 indførte permanent toldkontrol ved grænsen blev det mødt med stor kritik fra EU-kommissionen og Tyskland, og Eva Kjer Hansen er bekymret for, at Dansk Folkepartis krav vil gøre mere skade end gavn.

Hun bakkes op af sin partifælle Ulla Tørnæs, der sidder i EU-parlamentet, for selv om hun også ønsker en skærpet toldindsats, så mener hun ikke, at fysiske installationer er vejen frem.

- Et fysisk grænseanlæg er en form for grænsebom, og det er jeg ikke tilhænger af, fordi det ikke er den bedste måde at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det er heller ikke den bedste måde at bruge vores ressourcer. Der skal derimod bruges nummerpladescannere og anden ny teknologi, siger hun.

Heller ikke tidligere politisk ordfører fra Venstre Jens Rohde mener, at partiet skal gå med på Dansk Folkepartis krav om at indføre fysiske grænseanlæg. Det vil i så fald være i strid med aftalerne i Schengen-samarbejdet, og det vil have vidtrækkende konsekvenser blandt andet i forbindelse med fælleseuropæiske politisamarbejde. 

- Alt kan som sådan lade sig gøre, man skal bare huske, at er man en del af Schengen, og vil man fortsat være en del af Schengen, så holder man sig selvfølgelig inden for rammerne af Schengen-aftalen, siger han.

Overlæggeren ligger højt

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup forklarer over for avisen, at grænsekontrollen blandt andet skal indebære en markant oprustning af betjente og toldere ved grænsen. Efter mødet med Lars Løkke Rasmussen lørdag forklarede han, at Dansk Folkeparti formentlig ikke vil være med i regeringen.

- Skal man sidde i regering er overlæggeren altså noget højere oppe, end når man er støtteparti. For så skal man jo stå på mål for den politik, regeringen fører i de kommende år. I et sådan tilfælde skal man virkelig opfylde de ønsker, vi har, siger Peter Skaarup til Berlingske.

Valget i tal

Danmark har 1.389 valgsteder. Det mindste valgsted er Mandø i Esbjerg Kommune, hvor 34 vælgere kan stemme, mens Tinghallen i Viborg er det største valgsted med 22.364 vælgere.

I alt 4.143.344 vælgere, som har bopæl i Danmark, kan stemme. Yderligere 3.258 udlandsdanskere kan også stemme. Antallet af vælgere er steget med 66.692 siden 2011.

Vælgerne kan sætte kryds ved 799 kandidater. Langt de fleste er opstillet for de 10 opstillingsberettigede partier, mens 16 er opstillet som løsgængere. SF og Venstre opstiller flest – de to partier har begge 93 på stemmesedlerne, mens Konservative har 55. Kandidaterne er gennemsnitligt 46 år gamle, lidt ældre end den gennemsnitlige dansker, der er 41,1 år. 

Hele herligheden ventes at koste 100 millioner kroner. Det er ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet prisen for valget i 2011.

Personlige stemmer 2015: Top 10

Tallene i parentes er stemmer fra 2011. I Søren Gades tilfælde er det fra 2007, hvor Gade sidste gang stillede op. Tallet for Uffe Elbæk er de stemmer, han fik som kandidat for de Radikale ved valget i 2011.

  1.  Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti) 57.371 stemmer (27.393 i 2011)
  2. Helle Thorning-Schmidt (S) 42.412 (33.564 i 2011)
  3. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) 40.725 (47.002 i 2011)
  4. Lars Løkke Rasmussen (Venstre) 33.393 (56.286 i 2011)
  5. Søren Gade (Venstre) 28.916 (23.993 i 2007)
  6. Pia Kjærsgaard (DF) 26.583 (46.131 i 2011)
  7. Mette Frederiksen (S) 24.486 (21.847 i 2011)
  8. Nicolai Wammen, Socialdemokratiet: 21.152 (32.119 i 2011)
  9. Anders Samuelsen (LA) 20.565 (11.805 i 2011)
  10. Uffe Elbæk (Alternativet) 18.796  (2.373 for de Radikale i 2011)