Politik

Hvis Ulla Terkelsen måtte stemme til folketingsvalget ...

TV 2 Nyhedernes korrespondent Ulla Terkelsen følger meget med i den danske valgkamp fra sin bolig i Paris. Men når vi andre går til stemmeurnerne på torsdag, må Ulla Terkelsen pænt blive hjemme. Hun må heller ikke møde op på den danske ambassade for at brevstemme.

Ulla Terkelsen har nemlig været bosat i udlandet i mere end to år, og så har man ifølge dansk lovgivning mistet sin ret til at stemme ved folketingsvalg.

- Jeg betaler skat, der hvor jeg bor. For tiden i Frankrig. Derfor burde det være sådan, at jeg kunne stemme i Frankrig, idet jeg har overladt det til den franske stat at bruge nogle af mine penge. Men idet jeg ikke er fransk statsborger, så kan jeg ikke stemme her. Jeg er dansk statsborger. Men jeg kan heller ikke stemme i Danmark, idet jeg ikke står i det danske folkeregister mere, fortæller Ulla Terkelsen fra Paris.

Jeg burde være sur på Danmark og Frankrig

- Så hvis det lå til mig at blive sur, så burde jeg være sur på både Danmark og Frankrig. Men det gør det ikke. Jeg glæder mig i min rolle som tilskuer til valg i Danmark, i Frankrig og i en hel masse andre lande. Men idet flere og flere mennesker som jeg bor i andre folks lande, så findes der vel en dag en løsning på det demokrati-underskud, der rammer det voksende antal mennesker, der hverken kan stemme det ene eller det andet sted, lyder det fra Ulla Terkelsen.

Og Ulla Terkelsen er bestemt ikke den eneste, der er ramt af 2-års-reglen. Ifølge en undersøgelse som foreningen Danes Worldwide, der varetager udlandsdanskeres interesser, så er der omkring 80.000 danskere bosat i udlandet som gerne vil - men ikke må - stemme ved folketingsvalg.

Efter Danes Worlwide de sidste par år har brugt de fleste kræfter på at få Folketinget til at vedtage loven om dobbelt statsborgerskab, der blev vedtaget i december sidste år, så er foreningens største mærkesag nu en ændring af valgloven.

- Det burde være en basal demokratisk ret at være en del af det danske samfund, selv om man er bosat i udlandet i en længere periode end to år, forklarer generalsekretær i Danes Worldwide Anne Marie Dalgaard over telefonen fra sit hotelværelse i den canadiske by Vancouver.  

Hun forklarer, at der de sidste 10 - 15 år er sket en ændring takket været internettet.

- I dag er alle udlandsdanskere online og følger meget med i, hvad der sker i det danske samfund og ikke mindst i en valgkamp.

Steffen Jensen dækkede det israelske valg i marts, men han må hverken stemme i Israel eller Danmark

Steffen Jensen: Vemodigt at jeg ikke at må stemme

En anden af TV 2 Nyhedernes korrespondenter er Steffen Jensen, der ikke har boet i Danmark i snart 25 år og nu bor i Jerusalem. Han kan også nikke genkendende til Anne Marie Dalgaards observering.

- Internettet giver i dag udlandsdanskere mulighed for at følge langt bedre med i danske forhold end nogensinde. Jeg har et abonnement på TV 2/Play, så jeg kan se dansk TV direkte. Jeg lytter til dansk radio og læser danske aviser. Lige nu følger jeg med i den danske valgkamp lige så meget som enhver anden dansker hjemme i Danmark, men jeg har ikke selv lov til at være med. Det er lidt sært, og også en smule vemodigt. Blot fordi man bor langt væk, føler man sig ikke mindre dansk – snarere tværtimod, fortæller Steffen Jensen fra Jerusalem.

- Det er klart, at man føler sig sat lidt udenfor indflydelse, når man på den ene side ikke længere har stemmeret i sit eget hjemland, hvor man også stadigvæk har sit statsborgerskab, og samtidig ikke har stemmeret i det nye samfund, man bor i, fordi man der ikke er statsborger. Især er det noget man bemærker og tænker over, en mangel eller et tomrum om man vil, når man i bund og grund er et politisk menneske, der følger med i samfundsudviklingen og den politiske debat både i sit hjemland og i den nation, hvor man er borger, konstaterer Steffen Jensen.

Omvendt kan Steffen Jensen godt forstå systemet.

- Hvis jeg havde stemmeret, så kunne jeg være med til at sætte mit præg på, hvordan Danmark skulle ledes, uden at jeg selv kommer til at leve med konsekvenserne af de beslutninger, som jeg på den måde kunne være med til at tage. Deri ligger der naturligvis et problem. Og når man ikke længere betaler skat i Danmark, kan man vel også godt diskutere, om det ville være rimeligt, hvis man havde indflydelse, lyder det fra Steffen Jensen. 

Klik på kortet og se hvordan reglerne for stemmeret for borgere bosat i udlandet er i de forskellige europæiske lande. Oplysningerne er indsamlet af European Union Observatory on Democracy (EUDO)

I Europa har kun Irland skrappere regler end Danmark 

Men valgloven og dermed grænsen på de to år for udlandsdanskere, har ikke noget at gøre med i hvilket land, man betaler skat. Valgloven taler kun om tilhørsforhold til Danmark, og tilhørsforholdet tolkes altså efter de nuværende regler til at forsvinde efter blot to år. 

- Mange udlandsdanskere har for eksempel et sommerhus i Danmark og betaler således ejendomsskat i Danmark, forklarer Danes Worldwides generalsekretær Anne Marie Dalgaard, der selv har boet i en periode på 15 år i udlandet.

Ser man på de øvrige europæiske lande, er det kun Irland, der stiller sine borgere i udlandet dårligere end Danmark. Irske statsborgere mister øjeblikkelig stemmeretten, når de bosætter sig i udlandet, bortset fra hvis de er udstationeret af staten. I Norge bortfalder retten til at stemme til Stortinget efter otte års ophold i udlandet. I Storbritannien bortfalder retten efter 15 år og i Tyskland efter 25 år. I de fleste andre europæiske lande er der ingen regler for, hvor længe borgere må opholde sig i udlandet, før de mister retten til at stemme ved nationale parlamentsvalg.

Generalsekretær i Danes Worldwide, Anne Marie Dalgaard, har selv boet i udlandet i 15 år

- Vi ser helst, at Danmark følger de øvrige europæiske lande og giver danske borgere bosat i udlandet lov til at stemme, uanset hvor mange år de har boet i udlandet, siger Anne Marie Dalgaard. 

- Men det kræver en grundlovsændring. I stedet kan man lade være med at tolke Grundloven så restriktivt og hæve grænsen fra de to år til 10 eller 15 år, selv om det ikke er helt optimalt, forklarer Anne Marie Dalgaard.

Det er faktisk de færreste danskere, der rejser til udlandet, som bosætter sig der permanent. De fleste danskere vender hjem igen efter et gennemsnitligt ophold på 10 år i udlandet. Ifølge Danmarks Statistik valgte 4384 danskere i første kvartal af 2015 at bosætte sig i udlandet. I samme kvartal vendte 4618 danskere hjem efter at have boet i udlandet.  

Udlandsdanskere kan afgøre valget

Danes Worldwide foretog i perioden 5. - 25. marts i år en meningsmåling blandt udlandsdanskere. Undersøgelsen blev lanceret over hele kloden gennem en lang række lokale grupper for "Danskere i udlandet på Facebook". 

Blandt meningsmålingens i alt 4243 respondenter tilkendegav 3531, at de bor i udlandet. På spørgsmålet "Vil du stemme ved det kommende Folketingsvalg?" svarede 14,8 % "Ja", mens 48,8 % svarede "Ja, men jeg har ikke stemmeret". 27,8 % svarede "Nej" og 8,7 % svarede "Ved ikke".

Der bor cirka 160.000 danskere over 18 år i udlandet, og sammenholder man det med meningsmålingen som Danes Worldwide har foretaget, svarer det til at omkring 80.000 udlandsdanskere, der gerne vil, men ikke må stemme ved Folketingsvalget.

Ifølge professor Rune Stubager, der er valgforsker, tæller enhver stemme. Ikke mindst når valget mellem rød og blå blok er så tæt som meningsmålinger tyder på.

- Et mandat koster ca. 20.000 stemmer, så hvis de 80.000 udenlandsdanskere måtte stemme, ville de i teorien kunne flytte tre til fire mandater. Det kommer selvfølgelig an på, hvilke partier udlandsdanskerne ville stemme på, siger Rune Stubager til TV 2 Nyhederne.

I Sverige kan borgere bosat i udlandet stemme til Riksdagen i 10 år. Herefter kan de søge om en ny 10-års periode. Ifølge den tidligere svenske ambassadør og nuværende generalsekretær for organisationen "Svenskar i Världen", Karin Palmkvist, så flyttede stemmerne fra udlandssvenskere flere mandater ved det seneste Riksdagsvalet sidste år.

Radikale Venstre vil ændre Grundloven

Kun Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har en officiel politik om at få ændret reglerne for udlandsdanskeres ret til at stemme ved Folketingsvalg.

Mens Dansk Folkeparti vil ændre fortolkningen af Grundloven, så grænsen for udlandsdanskeres stemmeret sættes op fra 2 år til 8-10 år, så ønsker Radikale Venstre at gå mere drastisk til værks.

De foreslår en ændring af Grundloven, så der ikke længere er nogen tidsbegrænsning for udlandsdanskere.

Stem via sms

Og for at gøre det lettere for udlandsdanskere at stemme, foreslår Danes Worldwide, at der indføres elektronisk afstemning, så folk ikke skal møde op på konsulater eller ambassader for at stemme.

- Finland er tæt på at indføre elektronisk afstemning for borgere i udlandet og i Estland kan borgere i udlandet allerede nu stemme via sms. Vi har i forvejen NemID herhjemme, og det kan bruges af danskere i udlandet til at stemme sikkert elektronisk, siger Anne Marie Dalgaard fra Danes Worlwide til TV 2 Nyhederne.

- Men først og fremmest gælder det for os, at få lavet valgloven om, så der ikke er nogen tidsbegrænsninger for danskere bosat i udlandet, slutter Anne Marie Dalgaard.

Undtagelser for 2-års-perioden

- Personer der er ansat i staten og beordret til tjeneste uden for Danmark

- Personer der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed 

- Personer der opholder sig i udlandet i forbindelse med uddannelses

- Personer der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem

- Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation

- Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde

Herudover kan ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere til de nævnte personer også bevare deres valgret på samme vilkår.

Ved Folketingsvalget i 2011 opfyldte 5590 danskere bosat i udlandet disse betingelser

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet