Politik

I protest over salafist på TV 2: Han forpester danske muslimer

Et interview med salafisten Adnan Avdic fredag aften har fået de sociale medier til at koge. Adnan Avdic skulle redegøre for, hvorfor han og forskellige islamiske grupperinger opfordrer alle muslimer til at holde sig væk fra stemmeboksen den 18. juni.

Men Adnan Avdic burde slet ikke have været live igennem på TV 2 NEWS. Det mener en anden Adnan, nemlig den 20-årige Adnan Al-Adhami, der bor på Frederiksberg.

- Den almene borger kan hurtigt forstå ham som en slags repræsentant for muslimer. Og selv om det bliver nævnt, at han er salafist, så tror jeg, det er de færreste, der helt konkret ved, hvad forskellen egentlig er. Jeg føler, han forpester det at være muslim i Danmark, siger han til TV 2.

Fokus på dem, der gerne vil – men ikke kan

I et Facebook-opslag på TV 2 Nyhedernes profil har Adnan Al-Adhami skrevet en indlæg, der er delt mere end 400 gange. Han protesterer over interviewet, der efter hans mening er unuanceret.

- Jeg synes hellere, man burde sætte fokus på de rigtig mange muslimer, der faktisk aktivt vælger at deltage i det danske demokrati – og ikke mindst det faktum, at der er mange, som gerne vil deltage, men som har ikke mulighed for det, fordi de eksempelvis ikke har stemmeret.

Adnan Al-Adhami er selv en af dem. Fordi hans forældre ikke blev tildelt statsborgerskab i Danmark inden han fyldte 18, skulle han selv søge om statsborgerskab ved de danske myndigheder.

- Det gjorde jeg selvfølgelig lige så snart, jeg blev 18, men sagsbehandlingstiden er rigtig lang, så jeg har stadig ikke fået mit statsborgerskab. Nu er jeg 20, og selvom jeg har været politisk aktiv, siden jeg var 12 år, så har jeg stadig ingen juridisk ret til rent faktisk at kunne deltage i demokratiet.

TV 2-direktør forsvarer interview

Der var god grund til at høre salafistens argumenter. Det sigerTV 2’s nyhedsdirektør Michael Dyrby, der søndag forklarede, hvorfor Adnan Avdic fik taletid.

- Den kampagne, der føres af blandt andet salafisterne, retter sig mod de mange velintegrerede og demokratiske muslimer, der er i Danmark. De udgør klart flertallet, men alligevel er det vigtigt at høre de stemmer og møde de personer, der bruger deres demokratiske ret – herunder ytringsfriheden – til at bekæmpe netop demokratiet, siger Michael Dyrby.

Adnan giver dog ikke meget for den forklaring.

- Det er en ’god’ historie, som er blevet dækket rigtig mange gange før. Men der er bare tale om en tilfældig salafist, der ikke har lyst til at deltage.   

Udsat for chikane

Men noget tyder på, at det ikke er uden konsekvens for muslimske kvinder at stille op i politik. Det fortæller Halime Oguz, der stiller op til Folketinget for SF. Når hun giver interviews eller skriver læserbreve, oplever hun ofte at blive forfulgt af muslimer i ’patriarkalske miljøer’.

- Jeg bliver opfordret til at overveje, om jeg virkelig er muslim, og om jeg ikke skulle overveje en anden tro, siger hun.

Adnan Al-Adhami kan ikke genkende den virkelighed, som SF’s Halime Oguz beskriver på TV 2 NEWS.

- Hvis det er sådan, muslimske kvinder i politik bliver behandlet, så synes jeg, vi burde skamme os, fordi det er der absolut ingen grund til. Jeg synes, det er fantastisk, at der er så mange muslimske kvinder, som deltager aktivt i den demokratiske debat.

Adnan Al-Adhami studerer journalistik på Roskilde Universitet, og på trods af sin manglende stemmeret er han politisk aktiv i Radikal Ungdom og De Radikale Venstre.

- Jeg synes, man har to stemmer i en debat. Man har den ene, det er den juridiske, hvor man går ned og får sat et kryds. Så har man den anden stemme, hvor man kan påvirke andre til at foretage sig et valg, som stemmer overens med ens eget. Og den har jeg i allerhøjeste grad udnyttet.

Se hele interviewet med salafisten Adnan Avdic, som Adnan Al-Adhami protesterer imod, i toppen af artiklen - og hør interviewet med SF's Halime Oguz herunder.

Fakta: Salafister

  • Salafisterne mener, at Koranen skal tages absolut bogstaveligt. De mener, at samfundet skal indrettes efter de regler og normer, der gældte på profeten Muhammed samt de efterfølgende tre generationers tid i Mekka og Medina.
  • De går mere op i religion end egentlig politik, da de mener, at samfundet bør ledes af religiøse ledere frem for politiske. Men selvom salafisterne selv udelukker enhver for fortolkning af de hellige tekster, tegner der sig alligevel to yderpunkter inden for salafismen; de, der ønsker den hellige krig, jihad, og de, der ønsker at leve i fred med deres religion. Salafist betyder altså ikke nødvendigvis, at vedkommende sympatiserer med terrorisme, men at den troende befinder sig et eller andet sted mellem de to salafistiske yderpunkter.
  • For salafister er andre muslimer vantro, der fortolker på Koranens lære. For nogle salafister betyder dette, at det er acceptabelt at bekæmpe andre muslimer, som eksempel det muslimske broderskab i Egypten, der, selvom det efter vestlige normer er ekstremistisk, også er en politisk bevægelse.
  • Set fra salafisternes eget synspunkt starter deres historie med Muhammed. Den mest udbredte holdning blandt forskere er imidlertid, at salafismen udspringer af wahabismen, der blev grundlagt i det 18. århundrede.
  • Retningen befinder sig inden for den sunnimuslimske gren af islam. Navnet stammer fra det arabiske ord salaf, den oprindelige, og henviser til de første generationer af muslimer.
  • Kilde: CBC, CA, Jyllands-Posten, Information, Wikipedia og Berlingske Tidende.