Flere flygtninge til Danmark: Så mange tager vores naboer

af Anders Skou Kristiansen Anders Lomholt

Med bl.a. krig i Syrien og flygtninge fra lande som Eritrea, er presset i det internationale asylsystem større end det længe har været.

Et stigende antal flygtninge ender i Danmark. 545 mennesker søgte asyl i Danmark i april måned, der er de nyeste officielle tal. Centrale kilder hos Udlændingestyrelsen oplyser dog til TV 2, at de skønner, at der kom 750 nye ansøger i maj måned.

Men selvom antallet er rekordhøjt, ansøger væsentligt færre om asyl i Danmark end hos vores nærmeste naboer. Både Sverige og Tyskland modtager nemlig mange flere asylansøgere, viser tal fra vores nabolande.

Så mange søger asyl hos vore naboer

Sverige fik i 2014 81.301 ansøgninger om asyl ifølge Statistics Sweden. I Tyskland er det nyeste tal fra 2013, hvor 127.000 asylansøgninger landede hos de tyske immigrationsmyndigheder ifølge Tysklands ministerium for immigration og flygtninge.

Ifølge de samme myndigheder i begge lande er tallet kun gået op siden da. I Sverige var der 9.341 asylansøgere i april måned i år. Disse tal er dog ikke tilgængelige for vores naboer mod syd.

Danmark modtog i hele 2014 14.815 asylansøgere. Det højeste antal i over 20 år, men stadig langt lavere end vores nærmeste naboer.

I Tyskland anslås det, at 16,5 millioner mennesker i Tyskland har en anden etnisk baggrund end tysk. Det svarer til hver femte indbygger.

Stigningen stopper ikke her

De største grupper af asylansøgere er syrere efterfulgt af flygtninge fra Eritrea og statsløse palæstinensere. Dermed ser det lige nu ikke ud til, at regeringens stramninger på asylområdet har haft den store effekt, siger Andrea Kamm, der er generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp.

- Jeg tror ikke, der er så meget, man kan gøre i forhold til at forhindre flygtninge i at komme. Så længe konflikterne bliver stadig værre, så længe antallet af flygtninge i verden vokser, så vil vi også opleve et større pres på Danmark, siger han

Heller ikke de dramatiske begivenheder på flygtningenes vej fra Libyen til Syditalien ser ud til at have den store betydning for tilstrømningen. For selvom 5000 er druknet på halvandet år, og selvom EU truer med at sætte hårdere ind mod menneskesmuglere ved blandt andet at ødelægge deres både, så tyder det på, at store grupper af flygtninge er i fuld gang med at finde nye veje til Vest- og Nordeuropa.

Andreas Kamm regner med, at tilstrømningen af flygtninge udelukkende vil fortsætte.

- Det er meget svært præcist at forudsige udviklingen, fordi den er afhængig af mange faktorer. Men presset fra flygtningene er større end nogensinde på verdensplan. Det ser vi resultatet af i Sydeuropa, og en del af dem vil også komme til Danmark. Derfor må vi indstille os på, at vi i år vil modtage lige så mange som sidste år, siger han.

Øverst kan du se syriske Mohammed Tahar fortælle om sin farefulde flugt mod Danmark.

Flygtninges vej ind i Danmark

En flygtning, der søger asyl i Danmark, er typisk enten blevet pågrebet eller har selv henvendt sig til politiet.
De fleste ankommer direkte til Center Sandholm, der drives af Røde Kors.
En mindre del henvender sig til politiet i København eller bliver pågrebet i Sønderjylland eller på Lolland.Herefter bliver de registreret som asylansøger af politiet. Og de første dage og måske uger bor de på Røde Kors modtagecenter i Sandholm eller Helsingør.
Herefter bliver de sendt ud på et af de mange asylcentre rundt omkring i landet. Nogle er drevet af Røde Kors andre af kommuner.
Udlændingestyrelsen bruger de følgende måneder på at behandle ansøgningen om asyl og giver herefter enten afslag på asyl eller opholdstilladelse i Danmark.
Hvis flygtningen har fået opholdstilladelse bliver vedkommende sendt ud i en kommune. Det sker efter et kvotesystem, hvor Udlændingestyrelsen tildeler de forskellige kommuner et vist antal flygtninge. I år i alt 12.000.
Her får flygtningen tildelt en bolig, modtager kontanthjælp og skal de følgende tre år deltage i et integrationsprogram. Det omfatter danskkursus og derefter forskellige former for aktivering, jobtræning og virksomhedspraktik.

Måling: Vælgere vil have flygtninge på dagsordenen

Spørger man danskerne, så er flygtninge og indvandrere blandt de vigtigste politiske emner ved folketingsvalget. Kun hospitaler og sundhed ligger en anelse højere med 30%, mens 29% siger, at flygtninge og indvandrere er det vigtigste, når de skal sætte deres kryds.

Spørger man hvorfor flygtninge og indvandrere er så vigtigt et emne, svarer 55%, at det er fordi antallet af flygtninge, der får ophold i Danmark, er for højt. Lidt færre, 51%, mener det er fordi kriminalitet er et udbredt problem, når det gælder flygtninge og indvandrere. Endelig mener 50%, at det er fordi den danske udlændingepolitik generelt er for lempelig.

Der er også vælgere, der mener udlændingedebatten er vigtigst ud fra det modsatte synspunkt. I alt 13% sætter flygtninge og indvandrere højest på dagsordenen, fordi de mener, at den danske udlændingepolitik generelt er for restriktiv, mens 5% mener, at antallet af flygtninge, der får ophold i Danmark er for lavt.