Politik

Elbæk – kanonkonge eller cirkusprinsesse?

Mange troede, at Uffe Elbæk som en anden kanonkonge blev skudt ud af dansk politik efter sin mildt sagt alternative håndtering af en sag på gøglerskolen med det mundrette navn AFUK – Akademiet for utæmmet kreativitet.

Men Elbæk landede på benene. Og til stor overraskelse for de fleste politikerkollegaer, Kloge Åger og andre med fast gang på Slotsholmen, fik han lynhurtigt løbet et levedygtigt alternativ til de etablerede partier op.

Vi er nu snart en uge inde i valgkampen, og det står klart, at den tidligere radikale kulturminister er den helt store joker og overraskelse. I det hav af meningsmålinger, der dagligt præsenteres i valgkampen, har hans nye parti – Alternativet – placeret sig trygt og godt over spærregrænsen. Tendensen er klar: Alternativet går frem, og i dagens første Megafon-måling ligger partiet på hele 3,6 procent og har dermed overhalet det gamle Konservative Folkeparti.

Selvom Elbæk i overraskende stil snupper stemmer fra de andre partier, får han lov til at gøre det i fred og ro. Ingen har interesse i at røre ham.

Det er bestemt ikke fordi, der ikke er noget at angribe ham for. Alternativet står politisk langt fra de andre partier. Elbæk lægger bl.a. op til en anden indretning af det danske arbejdsmarked. Arbejdsuge skal ned på 30 timer og ifølge partiet, kan det med lidt kreativitet indrettes så snedigt, at vi kan tjene det samme som om i dag.

Imens er økonomerne enige: Alternativets planer vil slå bunden ud af dansk økonomi og føre til et velfærdstab af dimensioner. Nej, lyder svaret fra Alternativet. Problemet er, at økonomerne ikke forstår de mange dynamiske effekter i forslaget. Imens forholder de andre partier og deres politikere sig i ro.

Hos de røde er der ingen interesse i at udfordre Alternativet. Elbæks stemmer er afgørende, og ender partiet under spærregrænsen, er det lig med stemmespild. Ryger Alternativets stemmer først ud af ligningen, ser det mere end vanskeligt ud for de røde.

Hos blå blok har de ingen interesse i at give Alternativet opmærksomhed.

Man satsede egentlig på, at partiet ikke kunne samle stemmer nok til at komme over spærregrænsen. Nu betragtes fænomenet med bekymring. For strateger og politikere på det blå hold er pinligt bevidste om, at et angreb fra dem på Elbæk og hans politik kan virke stik mod hensigten. Sagen er den, at Alternativet hverken skal samle 10 eller 15 procent af stemmerne. Succeskriteriet for det nye parti er at komme over spærregrænsen. Puster Løkke, Thulesen Dahl eller anden etableret borgerlig politiker sig op og belærer Elbæk om, hvordan verden ser ud, kan det ende som en styrke for Alternativet. Alternativet skal jo netop vælges som… Ja, et alternativ til det etablerede.

For Uffe Elbæk bliver valgkampen derfor en balancegang. På den ene side må han ikke falde igennem og ende med at fremstå som en amatør uden forstand på politik. På den anden side må han heller ikke blive som de andre politikere.

Hvis man skal blive i cirkusmetaforerne – og det skal man egentlig nok ikke – men lad gå en sidste gang… Man kan vel sige, at Elbæk gør som cirkusprinsessen i den gamle Kim Larsen sang: Danser forladt og alene rundt. Men hvad gør det så, når man blot har opbakning fra 3,6 procent af vælgerne?