Politik

Yahya Hassan: Det er rigtigt, jeg blev anholdt

Yahya Hassan, digter og folketingskandidat for Nationalpartiet, føler sig generet af politifolk fra Østjyllands Politi efter han kortvarigt blev anholdt af politifolk efter et værtshusbesøg i Aarhus natten til søndag.

- Det er sådan set rigtigt nok, jeg blev anholdt, bekræfter Yahya Hassan overfor TV 2.

Hos Østjyllands Politi vil vicepolitiinspektør Sten Sørensen kun bekræfte, at Yahya Hasan har været kortvarigt anholdt - man vil ikke oplyse, om han er sigtet for noget og i givet fald hvad.

- Ingen kommentarer, lyder svaret.

Og Østjyllands Politi vil heller ikke kommentere Yahya Hassans oplysning om, at han forsøgte at forklare politifolkene, at han ikke kunne give dem sin adresse, fordi han har en en hemmelig PET-adresse.

- Ingen kommentarer, lyder svaret igen.