Politik

E, LA og DF vil skære i ministrenes pensionscheck

Der er ingen løncheck fra det offentlige, som er hellig. Heller ikke folketingspolitikernes lønforhold. Enhedslisten stiller nu med en række beslutningsforslag, der skal ændre på den nuværende pensionsordning for de folkevalgte politikere på Christiansborg.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti bakker op, men regeringspartierne Socialdemokraterne og de Radikale vil vente på resultatet fra en nedsat kommission, der kigger på politikernes lønposer.

- Helt overordnet handler det om, at ministre ikke skal kunne gå på pension før alle andre danskere, og at de ikke får en ministerpension, som er af en helt urimelig og grotesk størrelse. Det handler om at bringe en lille smule rimelighed og retfærdighed ind i de privilegier, som man rager til sig selv som politiker, siger Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten.

Mere konkret handler fløjpartiets forslag blandt andet om at forlænge optjeningsperioden fra et til to år og på den måde fratage retten til ministerpension fra folk, der har siddet kortest tid i Folketinget. På den måde vil tidligere ministre som Annette Vilhelmsen (SF), Ole Sohn (SF) Thor Möger Pedersen (tidligere SF), Holger K. Nielsen (SF) og Mette Gjerskov (S) ville miste deres ret til at få ministerpension. Og både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti bakker op om forslaget.

Skal følge befolkningens pension

- Vi er helt enige. Og især nu, hvor der har været en udskiftning af ministre, så man tror, det er løgn. Det vil være godt, hvis at man skal have siddet på posten i to år for at få ministerpension, siger Pia Kjærsgaard, værdiordfører for Dansk Folkeparti til Berlingske.

I Enhedslistens forslag skal der ligeledes indføres et loft på 500.000 kroner i ministerpension om året, og med tilbagevirkende kraft skal pensionsalderen skal følge befolkningens pensionsalder.

- Vi synes ikke, at der skal være en særlig pensionsalder for politikere. Den skal følge befolkningens, siger retsordfører for LA, Simon Emil Ammitzbøll til Berlinske.

Men forslaget møder modstand fra de regerende partier. Både Socialdemokraterne og de Radikale vil ikke gå ind i en mere substantiel debat omkring ministrenes pensioner og henviser til, at de vil afvente, hvad den nedsatte Vederlagskommission kommer frem til, før de kan gå ind i en debat om ministerpensionen. Vederlagskommissionen undersøger politikernes lønforhold.

R og S imod pensionsforslag

- Det vil være meget, meget mærkeligt at vedtage nogle ting, før Vederlagskommisionen kommer med deres anbefaling. Når den komme med sine forslag, så lytter vi til dem, og så tager vi en beslutning til den tid, siger Leif Lahn, arbejdsmarkedsordfører og gruppeformand for Socialdemokratiet.

Camilla Hersom, der er gruppeformand for de Radikale, bakker Leif Lahn op, men siger samtidigt, at der skal være ordentlige lønforhold for politikerne for at tiltrække de mest kompetente kandidater.

- Vi har også en interesse i, at folk med kompetencer og erfaring gerne vil stille op til at være folkevalgte med alt den offentlighed, stress og det arbejdspres, som det indebærer. Det at være parlamentariker er ikke noget fritidsjob, det er et kæmpe ansvar, som vi har en interesse i, at folk påtager sig, og det skal ikke kun være på grund af lønnen, sådan skal det aldrig være. Men jeg synes, det er rimeligt, at der er en form for fratrædelsesordning og sikkerhedsnet, fordi du som politiker aldrig ved, hvornår det er slut, siger hun.

Vederlagskommissionens opgave

  • Kommissionen skal foretage en analyse af den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.
  • Analysen skal omfatte alle elementer i vederlæggelsen, herunder godtgørelser, omkostningstillæg, eftervederlag, pension, modregningsregler, samordningsregler, uddannelsesmidler og den løbende regulering af vederlagene.
  • Forslagene skal ifølge kommissoriet "tage højde for den udvikling, der over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, herunder i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde".
  • Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2015 med henblik på, at eventuelle ændringer for borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning pr. 1. januar 2018.
  • Kommissionens formand er bestyrelsesformand i DR, Michael Christiansen.

 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet