Politik

Gør op med politiets måltal nu

Hvad er vigtigst? Er det at opklare et indbrud i et privat hjem eller at fange en fartsynder? Er det at stille en bilist til regnskab for at køre uden sikkerhedssele eller at forebygge terrorangreb? Er det at snuppe bilisten, som taler i mobiltelefon, eller opklaringen af et røveri? Det er vigtigt, at loven ikke overtrædes, men jeg tror godt, at jeg tør prioritere i ovennævnte.

Aktuelt har politiet oprustet kraftigt på trafikfronten. Der skal fanges langt flere fartsyndere, og til det formål er der indkøbt 75 nye fotovogne til ATK – Automatisk Trafik Kontrol – og det er netop kommet frem, at politiet i 2015 skal give mindst 150.000 bøder til bilister for at overtræde færdselsloven.

Det kaldes et måltal, men i takt med, at bilisterne måske letter foden fra speederen, vil det betyde, at politiet skal tilbringe endnu længere tid på vejene for at opfylde måltallet. Er det en hensigtsmæssig måde at anvende ressourcer på, eller er der vigtigere ting for politiet at foretage sig? Jeg siger ikke, at trafiksikkerheden ikke er vigtig. Heldigvis har antallet af trafikdræbte aldrig været lavere, og det tal skal længere ned. Men overalt må man prioritere. Det skal politiet også.

Hvem er bedst til politiarbejde? Hvem ved, hvor skoen trykker og hvor problemerne findes? Er det den almindelige politimand eller en økonom bag et skrivebord? Spørgsmålet burde ikke være svært at besvare. Den almindelige politibetjent ønsker at være der for borgerne. Han eller hun ønsker at være synlige og at passe deres arbejde.

Her er der et sammenfald mellem politiets egne ønsker og borgernes. Danskerne efterspørger kort sagt et synligt og nærværende politi, som kommer, når de ringer efter hjælp. Det betyder også, at politiet skal komme, når deres hjælp er påkrævet. Ingen borgere kan være tjent med en besked om, at ”vi kommer, når vi har tid” - når de har fået deres personlige ejendele endevendt af indbrudstyve eller står med oplysninger, som kan fælde hærværksmænd på fersk gerning.

Ligesom ingen kan være tjent med at bo i store geografiske områder, som er ”uden politi” efter kl. 16. De kriminelle kender ikke til lukketider. De opererer desværre døgnet rundt og skal da nok vide at skele til politiets meget begrænsede åbningstider i store dele af landet. Det samme gør terroristerne – de kigger heller ikke på uret.  

Og hvordan sikrer vi os mod terror efter ”Charlie Hebdo”. Er det kun en opgave for Politiets Efterretningstjeneste, eller kunne det være, at synligt politi, der patruljerer i gaderne også har en stor betydning? Det siger politiet selv, at det har. Hvorfor skulle vi ikke vælge at tro på dem?

Og hvad med den kriminalitetsforebyggende indsats? Måltal og opklaringsprocenter gælder desværre kun forbrydelser, som er begået. Hvis man taler med den menige politimand, findes der derimod et stort ønske om at forebygge kriminelle handlinger. Men økonomerne river sig i håret og kigger forvirret op fra regnearkene, fordi man jo ikke kan ”måle” forbrydelser, som bliver forhindret.

Men er politiet en maskine med en fastlagt produktionskvote, eller er det et serviceorgan, der yder service og tryghed – og kan tryghed måles og indsættes i regneark? Jeg har vanskeligt ved at se andet, end at vi ikke kommer uden om en prioritering: Væk fra måltallene og tilbage til det synlige politi, som kommer, når folk ringer, og som opklarer forbrydelser – og som samtidig har tiden til det vigtige forebyggende arbejde.

Var det måske værd at overveje at droppe oprustningen af fartkontrollerne på vore veje og i stedet sætte politifolkene til at lave det arbejde, som de faktisk er uddannet til? At give borgerne politiet tilbage, så de ved, at det nytter at henvende sig til ordensmagten, når det brænder på? Var det ikke værd at lade politiet forebygge, at kriminalitet i det hele taget opstår i stedet for at sidde og nørkle med måltal?

Dansk Folkeparti ønsker et opgør med måltalstyranniet. Det er den helt forkerte kurs for politiet. Ikke alt kan gøres op i tal. Ikke alt kan sættes på formler. Økonomer er gode at have, for finanserne skal være i orden. Men økonomernes virkelighed er en helt anden end den almindelige danskers. Vi skal styrke befolkningen tillid til politiet, og det gør vi kun ved at lade politiet gøre det, som de er gode til: At opklare og forebygge kriminalitet. At skabe tryghed i hverdagen.