Politik

Bedøm selv: Svarer Thorning udenom her?

Statsministeren svarer ikke på vores spørgsmål.

Sådan lyder kritikken igen og igen fra de borgerlige partiledere i forbindelse med 'spørgetime til Statsministeren', der løber af stablen i Folketingssalen hver anden tirsdag.

Således også i dag, hvor Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen blandt andet spurgte Thorning, hvornår hun havde tænkt sig at invitere de borgerlige partier til nye vækstforhandlinger.

Da Thorning efterfølgende fik ordet, benyttede hun imidlertid taletiden til i stedet at stille sit eget spørgsmål til Venstre-lederen:

- Det er vel ikke for meget at bede Venstre og at fremlægge en plan for den økonomiske politik?, lød det fra statsministeren.

Dét - og andre lignende svar - fik en række oppositionspolitikere til tasterne, hvor de langede ud efter Thornings ageren under spørgetimen:

Thorning: Jeg svarer skam

Da Thorning efter spørgetimen blev mødt af de ventende journalister ude foran Folketingssalen, blev hun også spurgt til kritikken vedrørende de manglende svar.

- Jeg svarer jo på spørgsmålene, lød det fra Thorning, der fortsatte:

- Vi diskuterer, og jeg synes også, det her er en god lejlighed for de fire partier i oppositionen til at komme med nogle bud på, hvad der er deres egen politik. Det har vel aldrig været meningen, at vi skal have en debat i Folketingssalen, hvor de fire oppositionspartier ikke skal fortælle, hvad deres politik er. Jeg svarer på masser af spørgsmål – det gør jeg hele tiden, og det vil jeg også rigtig gerne. Men jeg synes også at de borgerlige partier i et valgår skylder at komme med et bud på, hvad deres økonomiske politik er. 

Hvad mener du selv om dagens spørgetime? Deltag i debatten på TV 2 Politiks Facebook-profil. 

Følg TV 2 Politik

Få seneste nyt, analyser og baggrund om dansk politik, leveret af TV 2's redaktion på Christiansborg:

TV 2 Politik på Facebook

TV 2 Politik på Twitter