Taler trækker sig af frygt fra demonstration mod islamisering

16x9

Både i København og Århus vil der i eftermiddag være demonstrationer mod ekstrem islam arrangeret af Pegidadk, der er en organisation under Patriotisk

Både i København og Århus vil der i eftermiddag være demonstrationer mod ekstrem islam arrangeret af Pegidadk, der er en organisation under Patriotiske Europæere mod islamisering af Vesten, PEGIDA.

Jomana Jojo Joy, der er 24 år og kristen araber, som hun selv siger det, var inviteret til at tale ved demonstrationen, men har nu valgt ikke at stille op som taler. Jomana Jojo Joy er bekymret for den moddemonstration "Demonstration mod PEGIDA-DK", arrangereret af  revolutionære antifascister, der også finder sted i dag. 

-  Jeg har trukket mig som taler ved dagens demonstration, fordi jeg først vil se den an. Hvis jeg skulle tale i dag, ville jeg uden tvivl frygte moddemonstrationens demonstranter. De er fra den ydre venstrefløj og kendt for at være voldelige ved demonstrationer, siger Jomana Jojo Joy til tv2.dk.

Det er især denne kommentar fra  moddemonstrationen "Demonstration mod PEGIDA-DK"s begivenhed på facebook, der har fået Jomana Jojo Joy til at trække sig som taler:

 "...hvor vi vil stoppe det københavnske PEGIDA inden det overhovedet startet".

Ifølge Jomana Jojo Joy er det kommentarer som denne, der er med til at piske en stemning op - og med til at bringe hendes egen personlige sikkerhed i fare.

Jomana Jojo Joy melder sig også fra som taler, fordi hun ikke vil associeres med ekstreme demonstranter fra hverken den ekstreme højre- eller venstrefløj.

- Jeg vælger ikke at tale i dag, fordi jeg risikerer for at blive dømt ud fra, hvem medierne filmer eller fotograferer mig med. Jeg ønsker ikke at blive associeret med  ekstreme personer fra hverken højre- eller venstrefløjen, som muligvis dukker op til demonstrationerne i dag.

Dog mener Jomana Jojo Joy, at alle danskere bør deltage i Pedigadks demonstration i dag.

Pegidadk - et budskab om had
Men en af medarrangørerne bag moddemonstrationen mod Pegidadk mener ikke, at Pegidadk udelukkende demonstrerer mod ekstrem islam.

- Vi oplever at det budskab der kommer fra PEGIDA og Pegidadk er et budskab om had. Pegidadks demonstration i dag handler ikke kun om afstandstagen til ekstrem islam. Hvis man følger med i deres opslag på facebook, så opdager man hurtigt, at Pegidadk repræsenterer meget højreorienterede personer med tilknytning til Danmarks Nationale Front. Flere af opslagene har indeholdt racistiske kommentarer, siger medarrangør Thomas, der ikke ønsker at oplyse sit efternavn til tv2.dk på grund af risiko for trusler.

Arrangøren af dagens demonstration Pegidadk har skrevet tidligere skrevet at hverken nazister eller racister har måtte deltage. I begivenheden på facebook skriver Pegidadk:

"Bliv væk hvis du er racist, nazist eller ser "militant" ud. Vi forventer at de fremmødte har en fredelig og høflig adfærd, så alle kan føle sig trygge og velkomne. Skulle der være folk, der opfører sig uhøfligt, vil de blive bedt om at forlade demonstrationen (evt. med politiets hjælp). Folk der bærer andre slogans og logoer end de godkendte (se ovenfor), vil blive bedt om at fjerne det eller forlade demonstrationen. Vi vil have en fredelig og tryg demonstration for alle."

Ifølge arrangøren bag Pedigadks demonstration i dag, Nicolai Sennels, så giver demonstrationen i dag utrygge borgere mulighed for at give deres bekymring til kende.

- Demonstrationen giver mulighed for at almindelige danskere kan sende et signal til politikere om, at de skal passe på os. Og at dem der kuer os, skal lade være, siger Nicolai Sennels til tv2.dk.

Efter angrebene på det franske bladhus Charlie Hebdo d. 7.januar holdt Pegida demonstrationer i Dresden i Tyskland og i Oslo i Norge til støtte for ofrene for terroren i Paris. Demonstrationen i Dresden fik 25.000 på gaden, mens omkring 190 deltog i Pegidas demonstration i Oslo.

Her finder demonstrationerne sted.
Pegidadk mødes i København ved Statens Museum for kunst klokken 18 og forventes at demonstrere en time frem. Du kan finde linket til begivenheden her.

I København finder moddemonstrationen "Demonstration mod PEGIDA-DK" sted klokken 18 fra Sankt Hans Torv. Du kan læse mere om demonstrationen her.

I Århus mødes Pegidadk ved Sankt Pauls kirke klokken 18. Begivenheden på facebook hedder "Spadseretur imod ekstrem islam - mandag 19/1 kl 18." Du kan finde linket til begivenheden her.  

 

Om PEGIDA

  • PEGIDA står for på tysk "Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes".
  • På engelsk hedder PEGIDA "Patriotic Europeans Against the Islamization of the West."
  • PEGIDA blev grundlagt som organisation i den tyske by Dresden i oktober 2014. Stifteren af organisationen hedder Lutz Bachmann.
  • Den første demonstration fandt sted i Dresden d. 20.oktober 2014 med kun en håndfuld mennesker. I de efterfølgende dage voksede antallet af demonstranter. Omkring 7500 personer demonstrerede d.1. december, hvor politiet talte 80-100 hooligans.
  • Omkring 25.000 demonstrerede d. 12. januar.
  • Stifter af PEGIDA-DK, Nicolai Sennels, har tidligere været medlem af Dansk Folkeparti.
  • Den første Pegida-inspirerede demonstration fandt sted i Haderslev den 5. januar og var arrangeret af blandt andre Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD).
  • Første demonstration arrangeret af Pegidadk fandt sted mandag d. 19. januar.
  • I dag finder anden demonstration arrangeret af Pegidadk sted i København.