Politik

Revolutionær gruppe forlader Enhedslisten

Partiet Internationale Socialister forlader Enhedslisten.

Det skriver politiko.dk.

Enhedslisten mister med udmeldingen ca. 100 medlemmer. Internationale Socialister har været en del af Enhedslisten i ni år.

- Grunden til, at vi har meldt os ud, er, at vi ikke tror på Enhedslistens perspektiv. Vi anerkender Enhedslisten som symbol på modstand mod krisepolitikken, nedskæringer, racisme. Men vi tror ikke på, at krisepolitikken og racismen alene kan slås tilbage af venstrefløjens politikere, hvor dygtige de end måtte være, skriver Internationale Socialister i en pressemeddelelse.

I stedet vil man nu fokusere på at opbygge en politisk organisation.

- Her og nu vil vi lægge vores kræfter i at mobilisere til den internationale protestdag mod racisme den 21. marts, som foregår i mange byer i Danmark og resten af Europa. Vi opfordrer alle i og uden for Enhedslisten til at blive en del af det, lyder det.

Internationale Socialister vil fortsat opfordre sine medlemmer til at stemme på Enhedslisten.

Internationale Socialister beskriver sig selv som trotskistiske, altså tilhængere af en politisk ideologi, hvor et hovedpunkt teorien om "den permanente revolution".