Politik

Styrelse: Med angre-brev kan asylsøgere frit rejse hjem

Med et såkaldt angrebrev og en ekstra skat på to procent af årsindkomsten kan asylsøgere fra det østafrikanske land Eritrea frit rejse hjem, selv om de har søgt asyl i Danmark.

Det oplyser Udlændingestyrelsen tirsdag til Ritzau, efter at flere end 2200 personer fra Eritrea har søgt asyl i Danmark i år. En gevaldig stigning i forhold til de 98, der kom til landet sidste år.

Derfor sendte styrelsen en såkaldt "fact finding mission" af sted for at vurdere, hvor stabil situationen i landet er, og om nogle af de mange asylansøgere kunne vende hjem.

- De nye oplysninger viser, at eritreiske statsborgere, der er udrejst illegalt og har unddraget sig værnepligt, godt kan genindrejse, hvis de betaler to procent i skat til den eritreiske stat og underskriver et "angre-brev", siger vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lykke Sørensen.

Dermed sår rapporten, som er udarbejdet efter missionen, tvivl om nogle flygtninges grundlag for at få asyl i Danmark.

På baggrund af undersøgelsen vil de danske myndigheder nu igen tage kontakt til asylsøgerne fra Eritrea for at genoptage deres sager, som har været sat i bero de seneste måneder.

- Vi finder således, at forholdene i Eritrea vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse, siger vicedirektøren videre i en kommentar til rapporten.

Som følge af undersøgelsen understreges det, at menneskerettighedssituationen i Eritrea er bedre, end det fremgår af tidligere rapporter.

Johanne Schmidt-Nielsen, udlændingepolitisk ordfører for Enhedslisten, var på forhånd imod missionen til Eritrea, og hun er stadig ikke imponeret.

- Kvaliteten af den danske fact finding missions rapport er temmelig svær at vurdere, da den i høj grad bygger på anonyme kilder.

- Det er altid godt at blive klogere, og derfor er det naturligvis ikke et selvstændigt problem at sende en fact finding mission af sted. Det er til gengæld et selvstændigt problem at stoppe sagsbehandlingen, mens man venter på, at missionen kommer hjem igen, siger hun.

Sådan er de danske asylregler

Flygtningekonventionen skal sikre, at alle, der er på flugt fra uholdbare situationer i deres hjemland, kan få ophold i et andet land, indtil det er trygt at rejse hjem igen. Konventionen er en af de første, der blev vedtaget i FN.

* Den danske lovgivning vedrørende udlændinge, Udlændingeloven, bygger på de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. - Ifølge disse kan udlændinge, der bliver anerkendt som flygtninge i Danmark, enten få konventionsstatus eller beskyttelsesstatus.

* Konventionsstatus får man, hvis man er individuelt forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, socialt tilhørsforhold eller politiske holdninger og dermed opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen. Denne status udløser fuld ret til familiesammenføring og fem års asyl.

* Beskyttelsesstatus får man, hvis man har brug for beskyttelse, og eksempelvis risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling.

* Derudover har regeringen oprettet en særlig status, der gælder mennesker, der har brug for beskyttelse på grund af særlige forhold i hjemlandet - for eksempel krig. Fremover er det planen, at denne gruppe i første omgang kan få et års asyl og først ret til familiesammenføring efter et år.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp