BLÅ BOG: Karen Hækkerup

Karen Hækkerup (S) forlader posten som justitsminister og bliver direktør i Landbrug & Fødevarer.

Karen Hækkerup (S) forlader ifølge flere medier posten som justitsminister til fordel for et job som direktør i Landbrug & Fødevarer. Direktørstolen i landbrugets organisation blev ledig, da Søren Gade meldte sin afgang i slutningen af september.

* Født 12. juni 1974 i Hillerød, opvokset i Odense

Uddannelse:

* 1995-2000: Bachelor og overbygning i statskundskab på Københavns Universitet

* 2010: Cand.scient.pol. på Københavns Universitet

Politisk karriere:

* 1998-2005: Socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation

* 2001-2005: Medlem af bestyrelsen i Hovedstadens Sygehusfællesskab

* 2004: Karen Hækkerup stillede op til at blive Socialdemokraternes kandidat til posten som overborgmester i København efter Jens Kramer Mikkelsen, men tabte afstemningen til Ritt Bjerregaard

* 2005: Valgt til Folketinget første gang i Københavns Amtskreds

* 2005-2007: Socialdemokraternes forbrugerpolitiske ordfører

* 2007-2011: Retspolitisk ordfører for Socialdemokraterne

* 2011-august 2013: Social- og integrationsminister

* August-december 2013: Fødevareminister

* 12. december 2013 -10. oktober 2014: Justitsminister

Privat:

* Gift med folketingsmedlem Ole Hækkerup (S). Sammen har de en søn og to døtre

* Hendes svoger er Nick Hækkerup (S)

TV 2 NEWS følger dagens ministerrokade tæt. Se TV 2 NEWS ved at klikke her

Historien kort: Ny ministerrokade

Fredag erfarede TV 2, at Karen Hækkerup (S) går af som justitsminister.

Hækkerup skal være direktør for Landbrug og Fødevarer.

Det er et endegyldigt farvel til politik, siger hun.  Et tab for Thorning, lyder vurderingen.

Nuværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen bliver ny justitsminister. Et overraskende valg, siger TV 2’s politiske redaktør.

Henrik Dam Kristensen er ny beskæftigelsesminister.

Statsministeren præsenterer de nye ministre på Amalienborg kl. 10.15.

Dette er Helle Thorning-Schmidts 8. rokade.