Pape: Nu skal jeg vise min kæreste, hvordan konservative fester
Da Søren Pape Poulsen lørdag eftermiddag blev valgt som de Konservatives nye formand, var der en helt speciel person blandt publikum.
Blandt de mange tilhører var nemlig Papes kæreste, Josue, som var tydeligt stolt af sin mand. Og Josue skal også med til fest i aften, hvor Pape glæder sig til at vise ham, hvordan de Konservative fester. På Facebook skriver han:
I dag har været en fantastisk dag.
- Tusind tak for valget til formand for Det Konservative Folkeparti. Tak for tilliden #klr14. Det er en stor ære. Jeg glæder mig til arbejdet med at sætte #menneskerførst.
Jeg er specielt glad for, at jeg har fået lov til at dele denne dag med min kæreste Josue, som har været med i dag.
I aften står den på landsråds-fest. Jeg glæder mig til at vise Josue, hvordan vi konservative fester. Vi begynder med reception kl. 19.00.
Og det er da også en Pape, der kan gå lettet til fest i aften.
At dømme efter klapsalverne fra de 1200 fremmødte til De Konservatives landsråd var den nyvalgte formand for partiet, Søren Pape Poulsen, første store tale en succes.
Talen varede 34 minutter, og var ifølge Børsens politiske kommentator, Helle Ib, en meget jordnær og levende tale. Du kan læse hele talen her.