Politik

Ministre har værsgo at stå til rådighed for medierne

Der har de senere år indsneget sig en opfattelse hos regeringens ministre og ordførere, at man ikke behøver reagere på henvendelser fra pressen, og jeg indrømmer, at problemet i øvrigt også forekom under den foregående regering. I stedet for at svare og kommentere, sender man en spindoktor frem i forreste linje. Navnlig i de tilfælde, hvor sager stiller i regeringen i et dårligt lys.

Der kan gives en lang række eksempler på det, og her er blot et enkelt og meget typisk: I forbindelse med en sag i marts, hvor dansk-serbere slap for en dom for menneskehandel, efter at de havde indkvarteret rumænere under kummerlige forhold i en garage, var det umuligt at få en kommentar fra justitsminister Karen Hækkerup, men retsordfører Trine Bramsen ”i en SMS” oplyste, at regeringen er villig til at undersøge, om der er grundlag for forbedringer af lovgivningen (Jyllands-Posten, 27.3)

Justitsministeren ønskede altså ikke at udtale sig, og retsordføreren sendte en SMS til journalisten. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Regeringen har det største korps af spindoktorer i danmarkshistorien. De koster millioner af kroner for skatteyderne, og de indsættes helt bevidst og kynisk som buffer mellem ministre, ordførere og pressen.

Man afventer altid lige situationen, ser om sagen ”udvikler sig” og håber så, at tavshed rider stormen af, når medierne har fundet en ny og mere interessant historie.

Naturligvis er strategi en væsentlig bestanddel i politik. Men der er en tendens til, at strategier bliver målet i sig selv. Minister betyder ”tjener”. Befolkningens tjener – og som sådan står man som udgangspunkt til rådighed 365/24/7. Det samme gælder partiernes ordførere og andre folkevalgte.

At være politiker er ikke et arbejde, det er et kald. Den strategiske brug af spindoktorer er et problem for demokratiet, fordi regeringen ofte forsøger at løbe fra sit ansvar. I demokratiets interesse har vi brug for en debat om dette.