Politik

Nu er det sikkert: Det bliver ja til patentdomstolen

Det er nu helt sikkert, at dagens folkeafstemning om Danmarks indtræden i patentdomstolen bliver et ja.

Målinger og prognoser har hele aftenen peget på et sikkert ja, og nu er Megafon klar til at være skråsikker:

- Nu har den været så stabil den seneste halvanden time, at vi godt kan garantere, at det bliver et ja, siger Megafons adm. dir. Asger H. Nielsen.

Ifølge Megafons tal bliver resultatet 63 procent til ja-siden, mens 37 procent af vælgerne stemte nej.

Følg valget på Twitter: #tv2valg

#tv2valg er TV 2's officielle hashtag under valget, og her kan du løbende få seneste nyt fra TV 2, dem du følger på Twitter og selv deltage i debatten med dine tweets