EU-skeptikere: Imod Bruxelles – og hinanden

Dagen efter, at Holland og Storbritannien har stemt ved valget til Europa-Parlamentet, ligger en ting fast: det går måske ikke, som mange havde ventet.

Stik imod alle forventninger fik en af Europas mest kendte EU-kritikere, Geert Wilders, en syngende lussing af vælgerne ved valget i Holland. Hans parti, Frihedspartiet (PVV), går ifølge en exit-poll tilbage fra fem til tre mandater, og står dermed svækket i det kommende Europa-Parlament.

Der er formentlig flere forklaringer på Geert Wilders nedtur. Den lave hollandske valgdeltagelse på 35 procent har givet ramt Frihedspartiet, der ligesom andre europæiske fløjpartier har sværere end de traditionelle partier ved at mobilisere sine vælgere. En anden faktor kan have været, at de seneste måneders uro i Ukraine og på Krim kan have fået vælgerne til at se nytten i det europæiske samarbejde, for eksempel når gælder at stå op imod Vladimir Putins Rusland.

Men den mest afgørende faktor synes at have været personen Geert Wilders og hans udtalelser om udlændinge. Da han efter det hollandske kommunalvalg ved et møde i Haag spurgte tilhørerne, om de ville have flere eller færre marokkanere i Holland, og mængden svarede ”færre”, sagde Wilders, at ”det skulle han nok sørge for.”

Det fik med det samme flere af partiets kendte medlemmer til at melde sig ud, og det satte samtidig en streg under dét, som kan blive EU-kritikernes største problem: at de er for ekstreme for mange vælgere - og også ofte for hinanden.

Mest markant er splittelsen mellem det britiske UKIP og det franske Front National. UKIP fik med partileder Nigel Farage i spidsen efter alt at dømme den ventede sejr ved valget i går i Storbritannien. Modsat Holland offentliggør briterne ikke exit-polls, men eftersom der også blev afholdt lokalvalg flere steder, hvorfra resultaterne er talt op, står det klart, at UKIP gik kraftigt frem, og dermed formentlig også har vundet en ved valget til Europa-parlamentet.

Intet synes heller at kunne rokke ved den forventede valgsejr for Front National under Marine Le Pen i Frankrig. Umiddelbart skulle det være oplagt, at de to store modstanderpartier ville samarbejde, men det har UKIPs Nigel Farage sagt klart nej til.

Det sker med den begrundelse, at Front National traditionelt har været præget af antisemitiske og fremmefjendske toner, som UKIP under ingen omstændigheder vil forbindes med.

Det har Marine Le Pen stillet sig uforstående over for. Hun har, siden hun overtog partiet fra sin far, Jean-Marie Le Pen, gjort alt hvad hun kunne for at rydde ud blandt de ekstreme elementer, så partiet kunne fremstå stuerent.

Det har dog vist sig sværere end som så, specielt når de uheldige bemærkninger kommer fra familiens egne rækker. Så sent som i tirsdags sagde Jean-Marie Le Pen på et valgmøde i Marseilles, at Frankrigs problemer med udlændinge kunne klares på tre måneder af ”Monsieur Ebola.”

Henvisningen til den ekstremt dødelige virus som løsning på et socialt problem har vakt forståelig opstandelse. Et formaliseret samarbejde i det nye Europa-Parlament mellem UKIP og Front National synes derfor at kunne udelukkes. Det samme gælder for mange af de andre EU-kritiske partier.

Således synes ingen at ville røre ved det græske Gyldent Daggry, hvorfra flere ledende medlemmer sidder varetægtsfængslet i en sag om et mord på en politisk aktivist. Det samme gælder ungarske Jobbik, der har markeret sig med ekstreme holdninger ï forhold til landets romaer.

Så selv om europæerne er blevet mere kritiske over for EU siden valget i 2009, er det således langtfra sikkert, at de skeptiske partier kan forenes i en samlet flok, der kan tale Bruxelles midt imod.

Indtil i aftes havde Geert Wilders nok håbet at kunne bringe fred og forsoning til den blandede flok, og dermed dreje EU i en helt ny retning. Spørgsmålet efter vælgernes afklapsninger er, om han ikke hellere vil koncentrere sig om arbejdet hjemme i parlamentet i Haag, og så lade Europas kritikere skændes for sig selv i Bruxelles.