Politik

Akkari roser Anders Fogh: Vi ville straffe Danmark

Den første Muhammedkrise var en kalkuleret konstruktion fra en lille gruppe imamer, som ønskede en stærk international reaktion, efter at Jyllands-Posten bragte 30. september 2005 havde bragt 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed.

Og det samme gjorde sig gældende, da ambassadører fra 11. muslimske lande krævede et møde med den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvor han skulle undskylde for tegningerne og straffe Jyllands-Posten, skriver BT.

Det fortæller en af de helt centrale aktører, den tidligere islamistiske imam Ahmed Akkari i den nye bog 'Min afsked med islamismen’, som udkommer på tirsdag.

- Vi ville bruge ... straffe Danmark for sin behandling af muslimer og presse bedre vilkår for islam igennem, og ambassadørerne brugte det til at markedsføre sig selv som beskyttere af profeten og troen i hjemlandene. Det havde især Egyptens regime brændende brug for i forbindelse med et kommende valg, siger den tidligere islamistiske imam Ahmed Akkari i bogen.

Akkari var en af hovedarkitekterne i den lille kreds af imamer, som var med til at opildne den muslimske verdens vrede mod Danmark - og i bogen roser Ahmed Akkari ifølge BT den daværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen for, at han ikke bøjede sig for ambassadørernes krav.

At han nægtede at mødes med ambassadørerne, der krævede en undskyldning..

- Det er naivt at tro, krisen bare var blevet lagt ned, hvis Anders Fogh eller en anden fra regeringen havde taget imod ambassadørerne. For faktum er, at både ambassadørerne og arbejdsgruppen (kreds af repræsentanter for de islamistiske foreninger, der stod bag Muhammedkrisen, red) ønskede krisen, siger Akkari ifølge BT i bogen.

Ifølge den tidligere imam ville et møde mellem regeringen og ambassadørerne med sikkerhed blot have udløst nye krav, for ambassadørerne var veluddannede mennesker, og de vidsteudmærket, at statsministeren i Danmark ikke kan straffe en avis for at bringe nogle tegninger.

- Det var præcis derfor, de bad om lige netop det. Hele ideen var, at der skulle komme en afvisning, fordi den kunne bruges til at puste liv i krisen, som alle havde et skjult formål med. Så jeg kan sige med stor sikkerhed, at hvis statsministeren havde sagt ja til mødet, ville der bare være blevet fremsat nye og strengere krav, indtil man havde fået det ønskede nej, siger Ahmed Akkari i bogen.

I første omgang svarede Anders Fogh Rasmussen de 11 ambassadører skriftligt. Det var den 11. oktober 2011 - og svaret lød blandt andet:

- Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skrev Anders Fogh Rasmussen.

23, oktober 2005 opfordrede Socialdemokraterne, SF og de radikale Fogh til at mødes med ambassadørerne alligevel - men 24. oktober afviste statsministeren igen et møde. Da var det blandt andet med begrundelsen:

- Det er noget principielt. Det vil jeg ikke, fordi det er så selvindlysende klart, hvad det danske samfund bygger på af principper, at det er der ikke nogen baggrund for at holde et møde om, lød det fra Fogh.

Fakta om Akkari-bog

Min afsked med islamismen

- Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark

af Ahmed Akkari af Martin Kjær Jensen udkommer tirsdag 8. april på Berlingske Media Forlag