Politik

Krarup om Langballe: - Politik var hans værnepligt

I nat afgik Jesper Langballe ved døden i en alder af 74 år. Han var et fremstående medlem af Dansk Folkeparti, og hans fætter Jesper Krarup, der også er aktiv i partiet, mindes Jesper Langballe som en ildsjæl og

Jesper var min fætter, og vi har kendt hinanden, siden vi var drenge.  Han var utroligt velbegavet og en engageret person, siger han til tv2.dk.

Søren Krarup forklarer, at det var forældrenes modstandskamp under 2. verdenskrig.

Han var meget optaget af sine forældres kamp for Danmark, og den fortsatte han selv livet igennem, siger han og tilføjer.

Vi betragtede det som national værnepligt, det var jo frygten for loven, som forvandler Danmark fra nation til indvandrerland, og det var kampen mod EU. Det var hele årsagen til, at vi gik ind i politik.

Søren Krarup fortæller til tv2.dk, at fætteren sov stille ind efter en hyggelig aften hos familien.

- I går aftes, var han til middag ved sin søn, hvor hans yngste datter også var der. De havde en hyggelig aften, der var højt humør, da han gik i seng, siger han til tv2.dk.

Søren Krarup fortæller til tv2.dk, at Jesper Langballe i flere år havde lidt af sukkersyge.

- Jesper har i adskillelige år lidt af sukkersyge, og det havde svækket ham. Han var præget af det, men han var åndsfrisk. Han havde ikke så mange kræfter til sidst, men han var ikke typen, der jamrede.