Politik

DF: "På lang sigt vil vi gerne i regering - også med S"

Dansk Folkeparti skal nok komme i regering på et tidspunkt. Og måske også i en socialdemokratisk regering. Men det bliver ikke foreløbigt.

Det sagde Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl om partiets fremtid som regeringsparti, da han mandag aften gæstede TV 2 News’ politiske magasin Q med Henrik Qvortrup som vært.

Kristian Thulesen Dahl vurderede ikke, at Dansk Folkeparti er klar til at gå i regering efter næste valg:

- Dansk Folkeparti skal nok komme i regering, men det skal være, når tiden er rigtig til det.  Og det er ikke efter det kommende valg. SF’s eksempel er så skræmmende. Det med at gå i regering, uden i virkeligheden at være klar til det. Uden man har den vægt der skal til.

- Jeg tror Dansk Folkepartis indflydelse bliver stærkest efter det kommende valg ved, at vi forhåbentlig får opbakning til et regeringsskifte. Og at det  bliver med Dansk Folkeparti som et afgørende støtteparti, siger Kristian Thulesen Dahl.

På længere sigt vil han ikke udelukke, at Dansk Folkeparti også vil kunne indgå i en socialdemokratisk ledet regering. Men det bliver ikke lige med det første:

- Det er på lang, lang sigt. Når der er kommet nye generationer af socialdemokrater til, så skal de prøves af. Men det er ikke len mulighed på den korte bane. Men man skal ikke udelukke det. Det kommer helt an på, om socialdemokraterne er parate til den nødvendige forandringsproces, som jeg tror er nødvendig for at socialdemokraterne kan  overleve på sigt, siger Kristian Thulesen Dahl.

Du kan se hele magasinet Q lige nu på TV 2 Play: Se 'Q' på TV 2 Play

ADGANG TIL TV 2 PLAY

Tilgår du denne artikel fra en smartphone eller tablet skal du åbne vores TV 2 Play-app for at se det. Hvis du ikke har den, kan den hentes gratis i App Store (iPhone/iPad/IPodTouch), Google Play (Android 4.x) eller Windows Phone Store og Windows Store (Windows Phone/Windows 8).

Hvis du ikke allerede er tilmeldt TV 2 Play, kan du gratis oprette dig som bruger på www.tv2play.dk. Første måned er gratis.