Politik

Løkke: Vi ville hellere have haft valg

- Der er indgået en meget bred og en solid finanslovsaftale.

Sådan lyder det fra finansminister Bjarne Corydon, der netop er kommet ud af Finansministeriets glasdør sammen med blandt andet Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og Lars Barfoed fra de Konservative. De har - siden i eftermiddags forhandlet - og er nu enige om en finanslov, som for første gang i regeringens historie bliver indgået uden om regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten.

- Vi får fuldt ud gennemført det løft af velfærden, som vi har ønsket. Det er en billig finanslovaftale, som ovenikøbet er historisk bred, siger finansministeren.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen var også tilfreds med aftalen.

- Hvis jeg vurderede, vi kunne få et valg, var jeg selvfølgelig gået efter at valg. Men nu har vi fået en god finanslovsaftale, siger Lars Løkke men erkender samtidig:

- Det er en aftale, der ligger et stykke vej fra vores eget finanslovsudspil.

Forhandlede kun med Enhedslisten

For få dage siden var der ikke mange, der kunne forestille sig, at en finanslov med de borgerlige kunne blive til virkelighed i år. Siden slutningen af oktober har regeringen udelukkende forhandlet med sit parlamentariske grundlag, Enhedslisten. Men efter et par højspændte forhandlingsdage - hvor både Enhedslisten og regeringen nægtede at give sig - indbød regeringen pludselig de borgerlige tidligere i dag.

Mere følger...