Her er GGGI-skandalen der presser Løkke og truer minister

16x9
Friis Bach til åbent sammråd om GGGI 23. oktober Foto: Scanpix

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) var kortfattet, da han natten til torsdag talte til den fremmødte presse foran sit hotel i Østjerusalem.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) var kortfattet, da han natten til torsdag talte til den fremmødte presse foran sit hotel i Østjerusalem.

Ifølge politisk redaktør på TV 2 News, Anders Langballe, ligger det i kortene, at han vil melde sin afgang senere i dag - og at ministertaburetten er ved at vælte på grund af kritik af sagen om den sydkoreanske klimaorganisationen GGGI.

Samme organisation, der i 2012 udnævnte Lars Løkke Rasmussen til bestyrelsesformand - hvilket i oktober satte den tidligere statsminister under voldsomt pres på grund af kostbare rejsedage og rod i bilagene.

I den forbindelse gjorde Christian Friis Bach det klart, at 'alle regler' var fulgt i sagen, og at sager med korruption blev sendt videre til Folketinget. Hvilket sagen om GGGI altså ikke var blevet.

Og samme organisation, som Danmark i 2011 besluttede at støtte med 90 millioner bistandskroner over en periode på tre år.

- Jeg kan bekræfte, at der bliver indkaldt til et pressemøde klokken 13.15 i Eigtveds Pakhus. Alle skal være velkomne. Der vil jeg gøre mit bedste for at svare på spørgsmålene, siger Christian Friis Bach til TV2 News.

Spørgsmål, der ganske givet også vil dreje sig om en 67 sider lang rapport fra november 2012 udarbejdet af den koreanske rigsrevision, hvor GGGI bliver beskyldt for at misbruge offentlige midler.

En rapport Christian Friis Bach efterfølgende har kommenteret med ordene:

- Der står ikke noget om korruption i den rapport, og derfor står der heller ikke noget om korruption med danske midler.

På trods af, at udviklingsminister Christian Friis Bach tidligere har givet udtryk for, at støtten til GGGI blev etableret på et spinkelt grundlag - ligesom tidligere udviklingsminister Søren Pind, der stod bag beslutningen om at sende de 90 millioner kroner til Sydkorea, ifølge Ekstra Bladet blev advaret af sine embedsmænd om organisationen.

Christian Friis Bach har bedt et revisionsfirma om at gennemgå organisationens regler og procedurer, og et nyt dansk bidrag til GGGI er betinget af, at organisationens arbejde er i orden.

Redegørelsen ventes ifølge Ritzau at være færdig i begyndelsen af 2014.

GGGI står for The Global Green Growth Institute, og organisationen har base i Sydkorea. Organisationen arbejder for at kombinere økonomisk vækst med miljømæssig bæredygtighed

GGGI kommer i den danske offentligheds søgelys i begyndelsen af oktober 2013, hvor Ekstra Bladet afslører, at formand Lars Løkke Rasmussen har været på 15 rejser, der tilsammen løber op i over en million kroner. Pengene er gået til flyture på 1. klasse, luksushoteller og limousiner. Også Løkkes datter har rejst på GGGI's regning - de penge tilbagebetaler han.

20. oktober 2013 indkalder Lars Løkke Rasmussen til et pressemøde, hvor han bruger tre timer og 43 minutter på at besvare pressens spørgsmål. Han fremlægger også alle et stort bilagsmateriale - men det sker til pressens fortrydelse i hovedparten på koreansk og i forbindelse med mødet - ikke inden.

2. november 2013 kommer det frem i Berlingske, at Lars Løkke Rasmussen ifølge GGGI fik udbetalt diæter for 8784,50 kroner i 2012 - i modstrid med de forklaringer, Løkke selv er kommet med. Det svarer til 675 kroner per rejsedag.