S: DF har IKKE vetoret i Im-sag

16x9

En særlov, der sikrer, at den syvårige Im Nielsen og hendes mor fra Aalborg-egnen, der i søndags blev udvist til Thailand, kan komme tilbage til Danma

En særlov, der sikrer, at den syvårige Im Nielsen og hendes mor fra Aalborg-egnen, der i søndags blev udvist til Thailand, kan komme tilbage til Danmark, kan godt gennemføres uden DFs opbakning.

Det slår socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke nu fast.

- At lave en særlov er helt ekstraordinært. Derfor vil vi helst have hele folketinget med. Men DF har ikke vetoret over Ims skæbne, skriver Heunicke på sin Twitter-profil.

Den udmelding står i modstrid til beskeden fra justitsminister og Heunickes partifælle Morten Bødskov. I dagens udgave af Politiken siger ministeren:

- Hvis vi skal lave noget så grundlæggende som lov med tilbagevirkende kraft på udlændingeområdet, skal alle Folketingets partier være enige.