Kommentatorerne tager magten

Udviklingen i retning mod flere og flere politiske kommentatorer i både aviser, på internettet, i radio og tv, fortsatte ufortrødent i valgkampen op til folketingsvalget sidste efterår.

Det fremgår af en af de første videnskabelige artikler om 2007-valget, som er skrevet af lektor Peter Bro fra SDU og professor Anker Brink Lund ved CBS i København, og som om kort tid udgives afTidsskriftet Politik.

De to forskere har bl.a. gennemgået, hvor ofte de mest benyttede politiske kommentatorer optrådte i medierne i valgkampen, og her har de konstateret en klar stigning i forhold til tidligere, fortæller Peter Bro i dag til Altinget.dk:

"De politiske kommentatorer bliver brugt meget mere end tidligere. Udviklingen inden for medierne og journalistikken går mod 24-timers-nyhedskanaler, og der skal produceres journalistik hele tiden og hver dag. Journalistikken er kommet på speed, og i sådan en speed-rus spiller kommentatorerne en rolle, fordi de kan bidrage med mange aspekter. De giver produktionssikkerhed," siger han.

Forskere bliver mere generelle

Ikke alene sås der en vækst i antallet af gange, medierne brugte de politiske kommentatorer. Der skete også en bemærkelsesværdig udvikling i, hvilke kommentatorer medierne brugte, fortsætter Peter Bro. Ud over de klassiske journalistiske kommentatorer som f.eks. Berlingske Tidendes Thomas Larsen, B.T.s Helle Ib og Politikens Peter Mogensen, benytter medierne nemlig også i stigende omfang egentlige valgforskere fra universiteterne. Men de forskere, der bliver brugt, er ikke så meget forskere med specialviden om politiske emner, men mere dem, der kan udtale sig generelt om den politiske udvikling og strategi, mener han:

"De egentlige politiske kommentatorer bliver brugt mere end tidligere - og den type forskere, der også bliver inddraget, er karakteriseret ved, at de kan noget af det samme. Det er folk som Roger Buch og Johannes Andersen, som kan det, vi kalder transgression - de kan overskride grænser mellem emnerne. De er ikke kendt for at vide specielt meget om f.eks. miljøpolitik, men de ved noget overordnet om, hvordan man kommunikerer, og hvilken konsekvens det har for meningsmålingerne osv.," siger Peter Bro til Altinget.dk.

Udviklingen i dækningen af det politiske stof går således i retning af det, Peter Bro kalder "hvorfor"-journalistik, der beskæftiger sig med de strategiske årsager til partiernes og politikernes udmeldinger, væk fra "hvad"-journalistikken, der er fokuseret på det konkrete politiske indhold.

Kritik fra Norden

Dén tendens kritiseres ofte voldsomt. Peter Bro og Anker Brink Lund beskriver således i artiklen i Tidsskriftet Politik, hvordan medierne i de øvrige nordiske lande på grund af den danske brug af kommentatorer under valgkampen beskrev Danmark som en "bananrepublik".

De kritiserede også, at nogle kommentatorer ikke var fuldt uafhængige: F.eks. Jyllands-Postens Ralf Pittelkow, der er gift med velfærdsminister Karen Jespersen (V) eller Se og Hørs Henrik Qvortrup, der nærmest selv blev aktiv medspiller i valgets udfald på grund af bladets beskyldninger om sort arbejde mod Ny Alliances formand Naser Khader.

Danmark er imidlertid efter Peter Bros opfattelse langt fra det land, der er nået længst i udviklingen med politiske kommentatorer. Både i Sverige og Norge er tendensen i kraftig stigning, og i angelsaksiske lande som Storbritannien og USA er fænomenet endnu mere udbredt. Her er det oven i købet almindeligt, at kommentatorerne har klare politiske standpunkter, som de ikke lægger skjul på.

Så langt er Danmark ikke endnu, hvor de fleste kommentatorer i hvert fald formelt forholder sig politisk neutrale. Men tendensen kan være på vej med både politiske bloggere og tænketanke som f.eks. CEPOS eller Cevea, der åbent bekender politisk kulør og i stigende omfang også benyttes som kommentatorer:

"Man kunne sagtens forestille sig, at det kunne gå i den retning. Der er nemlig en kamp om den såkaldte translatørrolle (oversætterrolle, red.), som er med til at bestemme, hvordan ting skal vinkles. Det er både kommentatorer, tænketanke osv. helt klar over. De stærke interesser har forstået, at det er en rolle, man skal sætte sig på," siger Peter Bro til Altinget.dk.

Medier med dårlig samvittighed

Medierne har dog i et vist omfang reageret på den ofte fremførte kritik af, at de fokuserer på politisk form end politisk indhold. Peter Bro nævner som eksempel, at der i valgkampen 2007 i langt højere grad end i 2005 f.eks. blev udført såkaldt "fact checking" af politikernes påstande i et forsøg på at vende tilbage til det klassiske fokus på indhold. Men i det lange løb får kommentatorerne især af praktiske årsager mere og mere plads:

"De politiske kommentatorer er supereffektive til at fylde huller. De kan udtale sig om fantastisk mange ting, forstår de formmæssige krav og kan udtrykke sig kort og præcist. Når man skal producere så meget, så kan det være svært at få involveret offentligheden i den daglige dækning. Det er nemmere at rutinisere arbejdsprocesserne - og her står kommentatorerne stand by, klar til at forholde sig til alting," siger Peter Bro.

Selv om mange kritiserer brugen af kommentatorer, er der imidlertid også mange positive konsekvenser af udviklingen, mener Peter Bro:

"Kommentatorerne har en særlig evne for at fortælle om politikernes strategiske valg, der i dag for alvor formulerer politikken. Det bliver stadig vigtigere. Set i det lys udfylder de en supervæsentlig demokratisk rolle," siger han og fortsætter:

"Samtidig skal man heller ikke underkende, at der generelt er rigtig mange vælgere, der synes, at de politiske processer er meget spændende - se f.eks., hvor mange der så "Forbrydelsen" eller "Kongekabale". Måske er kommentatorerne en vej, man kan bruge til at engagere folk i politik, hvis man kan koble procesjournalistikken med den realpolitiske."

Artiklen "Valgkampens politiske kommentatorer" offentliggøres iTidsskriftet Politikstemanummer om valgkampen 2007, der udkommer i starten af november. Det skriver Altinget.dk.