Politik

Geert Wilders kommer til Danmark

Den islamkritiske hollandske politiker, Geert Wilders, kommer til Danmark for at tale om sin omtalte film Fitna.

Wilders lander 1. juni i København for at tale om sin film Fitna i Landstingssalen på Christiansborg.

Filmen, der i marts blev offentliggjort på internettet, viser blandt andet billeder af angrebene 11. september 2001 og bombninger fulgt af citater fra Koranen.

Den 14 minutter lange film skabte allerede inden, den blev lanceret, røre rundt om i verden. Og fik efterfølgende en hjemmeside med tilknytning til al-Qaeda til at kræve Wilders død. Iran klagede til den Hollandske ambassadør over filmen.

Wilders, der er leder af det hollandske Frihedsparti, lever på grund af talrige trusler under konstant politibeskyttelse.

Det er det danske Trykkefrihedsselskab, der har inviteret Geert Wilders til Danmark.