Valgfeber rammer Christiansborg - igen

Folketinget er tæt på at være uarbejdsdygtigt til brede forlig og statsministeren må være fristet af at få renset luften.

Inkubationstiden er sjældent lang i politik. Og nu har valgfeberen taget tag i politikerne på Christiansborg. Endnu en gang. To måneder efter, at Anders Fogh Rasmussen overvejede at bimle med valgklokken, men blev stoppet af skattekomik og hensynet til de konservative.

Inden for Christiansborgs tykke mure er det således næppe muligt at gå mange skridt, før politikere, iagttagere og andet godtfolk gerne vil prøve argumenter af og luske en holdning ud af andre til det store spørgsmål: Kommer valget?

Senest er valgfeberen kommet over de fyrre grader, fordi regeringen har fået fremskyndet Folketingets behandling af skattepakken til i dag. Der er praktiske forklaringer, men med den omdiskuterede skattelettelse på vej til danskerne som vedtaget, kan Anders Fogh Rasmussen udskrive valget torsdag.

Et kik i kalenderen har fået nogle til at tale om tirsdag den 20. november som valgdato. Med den charmerende tanke, at det så er 6-året for Anders Fogh Rasmussens magtovertagelse fra socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen.

Der er da også mange gode grunde til valg nu. Men også dem, som taler imod. Lad os tage argumenterne ét af gangen.

Statsministeren var som sagt fremme ved målstregen i august, men turde ikke bimle med valgklokken. Forståeligt nok, men så tæt på snorene er det svært at overbevise om et troværdigt tilbagetog, som ikke bare venter på næste lejlighed.

Oppositionen tager derfor en dag af gangen. Folketinget er tæt på at være uarbejdsdygtigt i hvert fald, hvis det gælder brede forlig og selv Dansk Folkeparti har sat prisen op for sin støtte. Kvalitetsreformen hænger i en tynd tråd og Anders Fogh Rasmussen må være fristet af at få renset luftet.

Brug for tillid

Hvis ikke det er tanken, er der i det mindste brug for en tillidsskabende foranstaltning. Ikke mindst over for de radikale. Hvis regeringen skal have held med sin ambition om at splitte radikale og socialdemokraterne på dele af den nye velfærdspolitik, må Margrethe Vestager være sikker på, at belønningen for hendes forligsvilje ikke er et valg lige i hovedet.

Det andet hovedargument er stadig de forestående overenskomstforhandlinger på det offentlige område. De ansattes lønforventninger er uden for enhver kontrol. Alle venter derfor et sammenbrud til april med efterfølgende konflikt sluttende med et politisk indgreb som punktum. Anders Fogh Rasmussen kan kortslutte den proces ved at komme med et valg inden da og sikre sig et nyt folketing med mindre ryst på hånden. Som Nyrup i 1998, da det private arbejdsmarkeds lønstrid satte Danmark på pause

Her spinner regeringskilder nu modsat for at undgå valgsnakken. De forventer en gavmild finanslov med indfrielse af Dansk Folkepartis hovedkrav om ekstra lønmilliarder til omsorgsområdet. Derefter vil det være svært for Helle Thorning-Schmidt og de andre socialdemokraterne at stemme mod et indgreb. Hendes statsminister-ansvarlighed vil i den situation blæse i vinden efter et nej. Måske, men det er en trossag og det bryder en Anders Fogh Rasmussen med kontrol som bærende arbejdsmetode sig næppe om.

Ikke holde til pres

Omvendt er der også det, som taler mod et valg. Først og fremmest kan statsministeren ikke forvente, at socialdemokraterne i en folketingsvalgkamp kan holde til at gå imod det folkelige pres for en folkeafstemning om EU's nye traktat. Det kan være bedre at have handlet den sag af med Helle Thorning-Schmidt inden et valg og sikre sig vedtagelsen af traktaten i Folketinget og ikke i stemmeboksene.

Ikke mindst fordi de fleste spekulerer i, at Anders Fogh Rasmussen går med en international leder i maven som næste ambition. EU-formand, NATO-generalsekretær, EU-udenrigsminister og så videre. Han vil mere end blot nyde sit otium i EU-parlamentet som forgængerne Poul Nyrup Rasmussen og Poul Schlüter.

Betingelse nummer ét er dog at levere varen i form af en godkendt EU-traktat. Det vil dæmpe Anders Foghs handelsværdi, hvis statsministeren kaster EU ud i nervøs venten på en dansk folkeafstemning. Men afklaringen om folkeafstemning og en mulig forståelse med den socialdemokratiske formand er først varslet til december.

Anders Fogh Rasmussen har nok at tænke over. Denne kommentator tror stadig mest på valg i januar udskrevet få dage efter, statsministeren har sat sin egen dagsorden i sin nytårstale på årets første dag. Hvor EU-traktat, kvalitetsreform og finanslov er gårsdagens debat og han kan se fremad

Men det kan såmænd godt ende anderledes. Kun en ting er sikker. Anders Fogh Rasmussen har mistet et stærkt kort. Overraskelsesmomentet er væk. Alle sover med støvlerne på.