A4: Ledelsen ta'r efteruddannelsen

16x9

Menige medarbejdere må ofte vinke farvel til efteruddannelse, mens ledelsen bliver opkvalificeret

De veluddannede bliver endnu mere veluddannede. Lederne bliver opkvalificeret som ledere, men den menige medarbejder, som er kortuddannet, må ofte skyde en hvid pil efter efteruddannelse.

Fra skoleåret 2010 til 2011 er der kommet 20 procent flere kursister, som efteruddanner sig i ledelse eller tager en master. Til gengæld har AMU-kurserne mistet hver tredje kursist på et enkelt år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Arbejdsmarkedsforsker Finn M. Sommer fra Roskilde Universitet advarer om, at Danmark bliver trukket mere skævt, når det gælder uddannelse.

"Ledelsen skal blandt andet administrere nedskæringer og finde vejen gennem krisen. Dem ruster man ved at tilbyde diplom og masteruddannelser, men mærkeligt nok prioriterer man ikke medarbejderne også. Fortsætter udviklingen, får vi en større ulighed i uddannelse. Der sker en polarisering, hvor de kortuddannede og ufaglærte fremover får vanskeligt ved at finde varig beskæftigelse. De risikerer at få lavtlønnede job med dårlige arbejdsvilkår. Det er bekymrende, hvor dårlig Danmark er til at bruge efteruddannelse strategisk," konkluderer lektor Finn M. Sommer.

Minister: Virkelig ærgerligt
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) beklager, at medarbejderne på gulvet går glip af efteruddannelse.

"Det er rigtigt ærgerligt. Vi har virkelig brug for, at der er løbende efteruddannelse, og især at man uddanner sig fra ufaglært til faglært," siger ministeren.

Det står nu så sløjt til med efteruddannelsen af de ufaglærte og kortuddannede, at både Dansk Erhverv og fagbevægelsen efterlyser akut politisk hjælp. Inden for transport og byggeanlæg er antallet af kursister på AMU faldet med 47.000 på et enkelt år, og når det drejer sig om handel og administration har faldet været hele 193.803 kursister.

"Situationen er katastrofal"
"Situationen er mere end katastrofal. Det rammer det enkelte medlem i 3F, der ikke får det kursus, som vedkommende har behov for. AMU-kurser kan betyde, at man fastholder sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Efteruddannelse er også nødvendigt for virksomhederne, som gerne skal øge produktiviteten," siger Frank Juncker, uddannelseskonsulent i landets største fagforbund, 3F.

Dansk Erhverv ser nedgangen i kursister på AMU som kritisk.

"AMU systemet er i frit fald. Det enorme fald i antallet af kursister skaber en tillidskrise mellem virksomheder og uddannelsescentre. Virksomhederne kan ikke få opkvalificering, når de har behov for det, for det er ikke længere sikkert, at kurserne bliver gennemført. Det er meget alvorligt. Manglende efteruddannelse af medarbejdere kan gå ud over virksomhedernes konkurrenceevne og spiller ind på livsindkomsten for den enkelte," mener Gorm Johansen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Danske Erhvervsskoler advarer om, at nedgangen i kursister betyder, at AMU bliver barberet ned. På Selandia i Slagelse, der er et center for erhvervsuddannelser, er der så få kursister i perioder, at svejseværkstedet står øde hen, og lastbilerne holder stille i garagen.

"På et tidspunkt kan erhvervsskolerne blive tvunget til at sælge noget af deres udstyr. Har man først solgt kraner eller lastbiler, kommer de ikke igen. Det er tvivlsomt, om AMU kan bevare samme ekspertise og fleksibilitet. Det er ærgerligt, for mængden af job til ufaglærte er kraftigt faldende. Der er behov for at løfte hele arbejdsstyrken i uddannelse. Det har Danmark tidligere gjort i krisetider, men denne gang, sker det ikke," siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Mens AMU bløder og 337.656 personer færre blev sendt på kursus fra 2010 til 2011, kan de veluddannede glæde sig over at blive endnu mere veluddannede. Universiteter og sundhedsuddannelserne uddanner stadig flere kandidater, og mange efterspørger efter et stykke tid på arbejdsmarkedet en master som efteruddannelse. Samtidig får flere ledere en efteruddannelse. I en krisetid har virksomheder ekstra fokus på ledelse, og i det offentlige strømmer lederne til diplomuddannelser.

"Der er en erkendelse af, at ledelse er kompleks. Det, at man er den dygtigste medarbejder, er ikke tilstrækkeligt til, at man automatisk er en god leder," forklarer Tue Sanderhage, institutchef for Ledelse og Forvaltning på professionshøjskolen Metropol.

Dansk Erhverv mener ikke, at det er unfair, at chefer er mere på efteruddannelse end medarbejderne. Der er behov for efteruddannelse på alle niveauer.

"Ulighed i efteruddannelse er ikke et stort problem. Der er behov for veluddannede ledere under krisen, hvor der bliver stillet større krav til lederevner og til at effektivisere driften," siger chefkonsulent Gorm Johansen.