Penge

Rente på sit højeste i 14 år – disse boligejere rammes hårdt af ekstraregning

Omkring 450.000 boligejere vil blive ramt af de stigende renter.

De boligejere, der til juli skal forny deres flexlån, kommer til at grave dybt i lommerne.

Renten er nemlig endt på det højeste niveau siden 2009.

Over det sidste halvandet år er renterne steget fra lige omkring 0 procent til 4 procent, og det kan mærkes – særligt for de boligejere, hvis F3- eller F5-lån udløber til juli.

En fjerdedel af dem har ifølge Totalkredit valgt at skifte lånetype til et F1-lån, sandsynligvis i håbet om, at renten er lavere om et år.

Men indtil da rammes de af en ordentlig ekstraregning.

Den markante rentestigning kan sende den årlige ydelse op med 31.000 kroner efter skat for et lån på 1 million kroner, hvis lånet er afdragsfrit.

For dem, der går fra et F5-lån til et F1-lån, stiger den årlige ydelse – hvis lånet er afdragsfrit – med 30.000 kroner efter skat.

Flere får det svært

Selvom det kan lyde voldsomt, kommer det højst sandsynligt ikke til at være et problem på længere sigt. Det vurderer Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker hos Totalkredit.

- Den gode nyhed er, at vi forventer, at renterne topper heromkring, og så vil de falde lidt tilbage, uden at vi dog vender tilbage til de ekstremt lave renter. Det kan dem, der er gået over i F1, håbe på, at vi får ret i, lyder det.

Og ifølge ham vil også "langt de fleste" boligejere være i stand til at håndtere ekstraregningen.

- Der vil nok i de kommende år være lidt flere, der får det svært, men det vil stadig være et fåtal i det store billede, mener han.

Særlig gruppe rammes ikke

Årsagen til, at boligrenterne er steget så markant det seneste år, skal findes i centralbankernes forsøg på at bekæmpe den høje inflation.

Hæves renten, bliver det dyrere at låne og investere, og det skulle gerne lægge en dæmper på økonomien, så der kommer bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.

Hvorfor kan det være nødvendigt at hæve renten?

  • Nationalbanken har flere værktøjer, den kan bruge til at regulere økonomien. Renten er en af dem.
  • Renten er prisen for at låne penge, og hvis den er lav, er det billigt at investere og billigt at øge sit privatforbrug.
  • En centralbank kan sænke renten i et forsøg på at stimulere økonomien. Det skete efter finanskrisen i slutningen af 00'erne.
  • Hvis ikke man hæver renten, er der risiko for overophedning af økonomien, blandt andet i form af bolig- og aktiebobler, der bliver pustet for højt op for lånte penge.
  • Hæves renten, bliver det dyrere at låne og investere, og det skulle gerne lægge en dæmper på økonomien. Faren er i den forbindelse, at man dæmper den så meget, at den går i stå.

Og det er altså boligejerne, der må betale en stor del af regningen.

Når de nye renter gælder fra 1. juli, vil halvdelen af de boligejere, der har variabelt forrentede boliglån, stå med en markant højere rente.

Omkring 450.000 boligejere vil blive ramt. De resterende boligejere vil i de kommende år også få en højere rente.

- Nogle af dem kan dog håbe på, at vi får ret i vores forventning om, at inflationen er på vej under kontrol, fordi det kan give plads til, at centralbankerne sætter renterne ned igen, vurderer Sune Malthe-Thagaard.

Omtrent halvdelen af de danske boligejere har fastforrentede boliglån, og denne gruppe får kun en højere rente, hvis de omlægger deres lån. De er altså ikke ramt af de stigende renter, medmindre de har taget lånet inden for det seneste år.

Centralbanker: Fra ECB til FED og Nationalbanken

  • En centralbank er en offentlig institution, der administrerer et lands eller en gruppe af landes valuta og styrer pengemængden.
  • I Danmark hedder centralbanken Nationalbanken, og den øverste direktør er Lars Rohde.
  • Den Europæiske Centralbank (ECB) dækker de 19 EU-lande, der har euroen som valuta.
  • Fordi Danmark har en såkaldt fastkurspolitik over for euroen – hvilket sætter grænser for, hvor meget euroens værdi må svinge i forhold til den danske krone – kan Nationalbanken kun i mindre omfang styre den danske rente selv.
  • ECB har til huse i Frankfurt, Tyskland, og den har officielt en målsætning om at sikre "prisstabilitet". I virkeligheden vil det sige, at ECB og andre centralbanker styrer efter en inflation på cirka 2 procent om året.
  • Den amerikanske centralbank (FED) spiller også en meget vigtig rolle for den globale økonomi og pengepolitik.