Danskernes boligsituation er "kritisk", vurderer EU
Der er behov for flere og mere forskellige boliger i Danmark, mener boligøkonom.
Det er for dyrt at få tag over hovedet i Danmark.
Faktisk er Danmark det eneste land i EU, som står i en ”kritisk situation”, når det gælder almindelige menneskers boligudgifter.
Jeg har nok svært ved at se, hvor det kritiske element kommer ind
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea
Sådan lyder vurderingen i et arbejdspapir fra EU-Kommissionen i forbindelse med det såkaldte europæiske semester, hvor alle medlemslandenes økonomier gennemgås.
Spørger man boligøkonom i Jyske Bank Mikkel Høeg, gør det mange danskeres privatøkonomi udsatte i usikre tider.
- Jo større en del af en indkomst, der går til faste udgifter, jo mere sårbar bliver man også, hvis der sker store ændringer, siger han til TV 2.
Der bygges ikke nok nye boliger
Ifølge EU bruger knap hver sjette danske husstand mere end 40 procent af deres disponible indkomst på boligen – for eksempel i form af husleje.
Det er dobbelt så mange som EU-gennemsnittet, og særligt blandt singler, lejere og folk i de større byer står det slemt til.
- Til trods for at man kan synes, at der er byggekraner overalt i København og Aarhus, bliver der simpelthen ikke bygget nok i forhold til det tryk, der er ind mod byerne, hvor unge mennesker flytter til, siger Mikkel Høeg.
Derfor er der ifølge boligøkonomen også behov for at bygge flere og mere forskellige boliger, så der er et bredere udvalg for både for eksempel studerende og familier.
Men det vil blive et ”langt og sejt træk”, understreger han:
- Det er ikke altid så let, for skal vi så bygge i højden, tættere eller ud i vandet? Der er mange spørgsmål i det, man ikke bare sådan kan løse fra den ene dag til den anden.
Ikke alle bor dyrt
Hos Nordea understreger boligøkonom og chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann dog, at det slet ikke er alle danskere, der bor urimeligt dyrt.
- Jeg har nok svært ved at se, hvor det kritiske element kommer ind, siger hun til TV 2.
Ifølge Lise Nytoft Bergmann er boligbyrden nemlig ikke ”voldsomt høj” uden for de store byer. Og selv i København kan boligmarkedet opdeles i to.
Man kan nemlig ofte leje sig ind i en bolig fra før starten af 1990’erne for relativt få penge, hvis man enten står på venteliste noget tid eller har et godt netværk.
Men ellers må man ud på ”det fri marked”.
- Der er mange, der klumper sammen om de her boliger til markedsleje, Og derfor kan udlejerne også tage en forholdsvis høj husleje, fortæller Lise Nytoft Bergmann.
Hun understreger samtidig, at der i Danmark er relativt strikse regler for husleje, og at billigere andelsboliger samtidig fylder en stor del af markedet.
Priserne stiger igen
Selvom boligpriserne som sædvanligt er begyndt at stige i løbet af foråret, er de stadig dykket markant set over længere tid.
Hvor et gennemsnitligt dansk hus for et lille år siden kostede knap 18.000 kroner per kvadratmeter, var det tal ifølge Boligsiden nede på 16.000 kroner i april.
Både Nationalbanken og økonomer forventer, at priserne på grund af de høje renter vil falde endnu mere i løbet af 2023.