Højesteret slår fast: Nets’ gebyrer var urimelige
Ingen skal have penge tilbage som følge af dommen, og systemet er allerede blevet ændret flere gange, siden sagen begyndte.
Det var helt inden for skiven, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2012 påbød betalingstjenesten Nets at sænke sit gebyr i forbindelse med internethandler.
Det har Højesteret netop slået fast i en mere end ti år gammel sag, der handler om få ører, som kan blive til mange penge.
Dermed kan der sættes et punktum i sagen, og som følge af afgørelsen skal Nets betale knap halvanden million kroner til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvilket dækker sagsomkostningerne.
70 øres forskel
Nets står blandt andet bag det velkendte dankort, mange nok har betalt med.
Sagen, Højesteret i dag har taget stilling til, handler mere specifikt om det gebyr, virksomheden frem til 2013 opkrævede, når forbrugere betalte for varer købt på nettet.
I 2012 krævede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Nets skulle sænke sit gebyr til "et rimeligt niveau". Da det ikke skete, udstedte myndigheden efterfølgende et påbud, som betød, at gebyret skulle sænkes fra 1,90 kroner per handel til 1,20 kroner.
Ifølge styrelsen var det nødvendigt, fordi Nets kunne udnytte sin position på markedet for betalingstjenester til at kræve mere, end hvad der var rimeligt.
Det har Nets dog efterfølgende erklæret sig uenig i, og det er således selskabet, der har indbragt sagen for Højesteret.
I 2021 skulle også Østre Landsret tage stilling til samme spørgsmål, og også her gik dommen imod Nets.
600 millioner og en markedsanalyse
Da Østre Landsret traf sin afgørelse, blev der ifølge Nets lagt vægt på, at selskabet var uden konkurrence på området.
Det afviste Nets dog allerede i 2021, hvorfor de valgte at anke afgørelsen til Højesteret. Argumentet fra Nets' side var, at der fandtes konkurrenter, og at hvis priserne var urimeligt høje, kunne webbutikkerne bare fravælge deres løsning.
Blandt konkurrenterne i dag er Mobilepay, Apple Pay og svenske Klarna, der tilbyder betaling på kredit, har Nets forklaret ved Højesteret. De er dog alle kommet til siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens første afgørelse i 2012.
Dengang var konkurrenterne, ifølge Nets, blandt andre Paypal og kontooverførsler, ligesom det var et åbent spørgsmål, om dankortet "overhovedet overlevede".
Nets har derfor argumentet for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt andet burde have foretaget en såkaldt markedsanalyse, men det har Højesteret altså afvist var nødvendigt.
Sagen startede helt tilbage i 2010, da Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) klagede over Nets' gebyr. Efterfølgende har FDIH anslået, at det lavere gebyr ville spare netbutikker og forbrugere for mere end 600 millioner kroner i perioden 2013-2020.
Et nyt system i dag
Det er vigtigt at understrege, at Højesterets afgørelse ikke betyder, at nogen skal have penge tilbage – ud over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Styrelsen bliver godtgjort for sine omkostninger til sagen, fordi Nets allerede i 2013 blev pålagt at sænke gebyret til 1,20 kroner per handel.
I 2018 gik man dog bort fra denne model, og i dag opkræver Nets ifølge Martin Skov, der er finance director i selskabet, 0,32 procent af købsbeløbet.
Det vil altså sige, at hvis du køber for 100 kroner på en webshop, bliver 32 øre automatisk sendt videre til Nets, hvis du har brugt deres betalingsløsning.