Silicon Valley Banks krak har sendt en dominoeffekt gennem bankverdenen
I den seneste uge har bankkrak i USA og en truet europæisk bank sendt rystelser gennem den finansielle verden.
Det startede med et krak i Silicon Valley Bank, der primært finansierer startups i det californiske techområde i USA. Så spredtes frygten på tværs af landet til Signature Bank i New York. Og siden har usikkerheden taget en tur over Atlanten.
Det har været nogle voldsomme dage med store konsekvenser i den internationale finansverden.
For at forstå, hvad der har fået dominobrikkerne til at vælte, har TV 2 allieret sig med Frank Øland, chefstrateg hos Danske Bank, og Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit, der her gennemgår udviklingen.
10. marts: Den første dominobrik vælter
Fredag morgen åbnede Silicon Valley Bank ikke. Banken var dagene forinden udsat for et såkaldt bank run, hvor bankens indskydere i massevis trak penge ud af banken. Resultatet blev det største bankkrak i USA siden 2008.
Indskydernes beslutning om at trække penge ud i så stor stil skyldtes ifølge de to chefstrateger, at tilliden til banken forsvandt to dage forinden, da den offentliggjorde, at den havde solgt værdipapirer med et stort tab og ville lave en aktieudvidelse på 2,25 milliarder dollars.
For selvom der ifølge Frederik Engholm har været spekulationer om bankens situation i miljøet omkring banken i længere tid, så var det den her udmelding, der fik det brede marked til at reagere.
- Det er et af de hurtigste bank runs, vi har set måske nogensinde, siger Frank Øland om de 48 timer op til bankens lukning.
Især fordi bankens indskydere var af en type, hvor kun 10 procent af dem blev dækket af den amerikanske indskydergaranti, der sikrer kunders indskud op til 250.000 dollars.
- Banken har styret sin risiko på en måde, så den bliver bragt i problemer, siger Frederik Engholm.
Den har investeret sine penge i rentefølsomme obligationer, der har været finansieret af kundernes indskud. I takt med rentestigningen det seneste år blev obligationerne mindre værd, mens værdien af kundernes indskud forblev den samme, forklarer han.
Det var på den baggrund, at der opstod en frygt blandt bankens indskydere for at tabe alt over 250.000 dollars. Derfor hævede kunderne deres penge i et tempo, hvor banken ikke længere havde kapital til at følge med.
I løbet af dagen spredte mistilliden sig fra Californien til New York, hvor indskydere begyndte at hive penge ud af en anden bank med særligt følsomme kundeforhold, Signature Bank.
12. marts: Et krak bliver til to
I løbet af weekenden blev Signature Bank også udsat for et bankstormløb. Allerede fredag blev der ifølge CNBC trukket ti milliarder dollars ud af banken.
Søndag 12. marts blev et krak til to, da Department of Financial Services i New York besluttede sig for at lukke banken.
Ifølge de to chefstrateger var det naturligt, at der blev sat spørgsmålstegn ved tilliden til andre mindre banker i USA, når en relativt stor bank som Silicon Valley Bank – den 16. største i USA – krakker.
Her var Signature Bank udsat, da den har fokuseret meget på kryptoselskaber, hvilket i forvejen har været en udsat branche. Den usikkerhed blev øget af fredagens hændelser i Californien.
- Når først en dominobrik er væltet, så tænker man: "Hvad med de andre?". Hvis ikke vi havde hørt om Silicon Valley, så havde vi heller ikke hørt om Signature, fastslår Frank Øland.
14. og 15. marts: Usikkerheden breder sig til Europa
Tirsdag offentliggjorde den schweiziske bank Credit Suisse sit årsregnskab, og selvom indholdet ikke kom bag på de to chefstrateger, så fik det alligevel markedet til at reagere kraftigt den efterfølgende dag.
Onsdag stod banken kortvarigt til at tabe 30 procent af sin værdi på aktiemarkedet. Det skyldtes ifølge begge chefstrateger i høj grad den usikkerhed, der blev skabt, efter at de to amerikanske banker gik nedenom og hjem.
- Det er ikke nyt, at Credit Suisse er en dårligt drevet bank, siger Frank Øland.
Det er Frederik Engholm enig i. Han påpeger, at Credit Suisse allerede har en perlerække af dårlige sager bag sig – blandt andet en sag om spionage af egne medarbejdere.
Derfor burde et årsregnskab, der forventeligt er dårligt, ikke medføre sådan en reaktion. Men når der allerede var fokus på at finde de svage banker grundet den amerikanske situation, så reagerede markedet meget voldsomt, forklarer de.
Her fremhæver begge chefstrateger de to udmeldinger, der fik markedet til at reagere. Den ene var, at bankens finansielle kontroller ikke er gode nok. Den anden kom fra bankens største investor, Saudi National Bank, der samme dag meldte ud, at den ikke vil investere yderligere.
- Saudi National Banks udmelding kunne også være offentliggjort for 14 dage siden. Der ville det ikke have haft nogen effekt. Men at de gør det nu – efter situationen i USA – betyder, at det bliver blæst op, siger Frank Øland.
Om dominoeffekten fortsætter, tør de to ikke at spå om.
De påpeger begge, at bankforretning er baseret på tillid, og hvis tilliden forsvinder til en bank, så kan end ikke den mest veldrevne bank modstå et bank run.