Der er ikke en finanskrise som i 2008 på vej, siger eksperter – men "de glade dage er nok forbi"
Renterne stiger, banker krakker, og nu hviskes der om en ny finanskrise. To eksperter siger nej, men det kan dog stadig gøre ondt.
Der er uro, tvivl og frygt på finansmarkederne, og hvisken i krogene nævner det forbudte ord: "finanskrise".
Er den på vej?
- Ikke så slemt, som vi så det i 2008, men det kan godt føre til tab. Banker og kapitalfonde kan gå ned, pensionskasser og almindelige investorer kan lide store tab. Kan det føre til konkurser, afskedigelser, arbejdsløse? Ja, det kan det.
Sådan lyder konklusionen fra Frank Hvid, der er nationaløkonom og tidligere investeringschef i Nordea.
Han er i dag økonomisk kommentator og har fulgt med i uroen på finansmarkederne, hvor Silicon Valley Bank (SVB) i USA krakkede, og den schweiziske bank Credit Suisse har lidt store tab.
En butik uden styr på tingene
Farven er torsdag begyndt at vende tilbage i investorernes kinder, og pulsen er dalende til et mere normalt niveau.
Men dagen forinden var de ligblege.
Credit Suisse stod onsdag til at tabe svimlende 30 procent af sin værdi, efter at et årsregnskab tirsdag viste, at banken det seneste finansår har været ramt af en regulær åreladning.
Den schweiziske regering er dog kommet banken til undsætning og vil ikke lade den gå konkurs.
Jesper Rangvid, der er en af landets førende finanseksperter og professor i finansiering på CBS, erkender, at det er urovækkende, når store banker drejer nøglen om.
Rangvid står bag kortlægningen af finanskrisen, som resulterede i den navnkundige 'Rangvid-rapport', men på trods af uroen ser han ikke, at krisen fra 2008 gentager sig.
- Det første, der er allervigtigst at slå fast, er, at banksektoren er grundlæggende mere robust, end da vi gik ind i finanskrisen i 2008, siger han til TV 2:
- Når det er sagt, er det da bekymrende, når en af USA's store banker får trukket sin licens, går nedenom og hjem, og en af Europas ti største banker er i problemer. Det er klart, at situationen er alvorlig.
Men Credit Suisse er – skal man lige huske – lidt en "special case", påpeger han. Det er Frank Hvid enig i.
- Credit Suisse har været involveret i så mange møgsager om snyd og bedrag og hvidvask og korruption, så det er jo helt vildt, at den overhovedet stadig eksisterer. Danske Bank har haft møgsag på møgsag, men Credit Suisse er meget værre, siger Frank Hvid:
- Det virker som en butik, hvor der overhovedet ikke har været styr på tingene. Derfor er pengene begyndt at fosse ud i efteråret, og det er så accelereret i år.
Sådan hænger det sammen
I sidste kvartal var kunderne flygtet i en grad, der kostede Credit Suisse omkring 120 milliarder dollars svarende til cirka 847 milliarder kroner.
Aktionærerne reagerede prompte og sendte kursen til sit laveste niveau nogensinde, for aktionærerne var blevet skræmt.
I sidste uge kollapsede nemlig USA's 16. største bank, Silicon Valley Bank. Det skabte rystelser under alle vestlige finansmarkeder, og aktionærer og kunder begyndte at svede. Skulle de nu også til at bakke ud af deres bank?
- Det tager ikke mange sekunder at forlade skuden. Når folk begynder at hive pengene ud, er der ikke nogen store banker, der kan overleve det, siger Frank Hvid.
Når der er brand i teateret, løber alle
Men en bank, der krakker i USA, er ikke det samme som, at vi går en finanskrise i møde, siger Frank Hvid. Ikke nødvendigvis.
For Silicon Valley Bank er ikke, som banker er flest.
- Den er ret unik i forhold til andre banker, for den har fuldstændig snorksovet i timen, siger Frank Hvid.
Silicon Valley Bank har drevet sin virksomhed ved at have massevis af bankindskud fra en masse virksomheder, hvor 90 procent af de penge, der stod i banken, var usikre.
Det var de, fordi man kun er forsikret 250.000 dollars af sit indlån. Alt derover er i fare for at blive tabt, skulle det gå helt galt – og det gjorde det.
- Alle ved, at hvis næsten alle penge i banken er usikre, så skal der ikke gå meget brand i teateret, før alle løber, siger Frank Hvid.
Hvad med de danske banker?
Der findes pessimister og optimister, når der skal tolkes på de økonomiske kvaler.
Frank Hvid tilslutter sig de "mere bekymrede", fortæller han, og det er som sådan ikke noget nyt.
For situationen er ikke ny, mener han. Den er ikke forårsaget af en pludselig krig i Ukraine, og Rusland har ikke æren for den. Den har derimod været på vej længe.
- Jeg er fuldstændig enig med dem, der siger, at vi har været i en kæmpemæssig finansiel boble. Vi kommer fra en tid, hvor alt var ekstremt dyrt. Obligationer blev handlet til negative renter, hvilket er fuldstændig sygt. For ti år siden var man nærmest blev smidt på tosseanstalten, hvis man havde sagt, at det var muligt, siger Frank Hvid.
Nationalbanken regner med, at ejendomspriserne falder 15 procent fra top til bund. Det vil være billigt sluppet, mener Frank Hvid. Det mere pessimistiske bud vil være 25 til 40 procent.
- Det ville være der, hvor vi alle sammen begynder at kigge på friværdien i vores boliger, som ikke er der længere. Det er det, vi snakker om. Der kommer en regning, og den kommer nu, siger han.
Kan den her uro udgøre en risiko for danskeres penge i banken?
- Ikke på den måde, at man pludselig ikke kan få sine penge ud. Nej. Men man skal vænne sig til, at de glade dage nok er forbi. Derfor skal man kigge på sin privatøkonomi. Hvis det begynder at blive dårligere tider, skal man virkelig overveje, om man har råd til forældrekøb, til sommerhus eller til to biler, siger han.