Nationalbanken forventer "voldsomt" boligprisfald

af Signe Marie Frost

Danske boligejere kan sagtens stå imod prisfald, siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.

Nationalbanken forventer et fald i boligpriserne på 9,4 procent i 2023.

Sådan lyder det i bankens prognose for de kommende år i dansk økonomi. Den blev offentliggjort onsdag.

Der er tale om et "rigtigt voldsomt prisfald", mener TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn.

- Når det gælder boligpriserne, ser det rimelig modvindsagtigt ud. Næsten ti procent i fald er voldsomt, siger han.

Salgspriserne for lejligheder og villaer faldt fra januar til februar med henholdsvis 0,7 og 0,5 procent.

Det er niende måned i træk med prisfald.

Betydelig tilbagegang

Det er ikke gode nyheder for et boligmarked, der i forvejen har tabt pusten.

Ifølge Nationalbanken er det de markante rentestigninger i kombination med en forringet købekraft hos danskerne, der har ført til en "betydelig" tilbagegang på boligmarkedet.

Hvorfor kan det være nødvendigt at hæve renten?

Nationalbankerne har flere værktøjer, de kan bruge til at regulere økonomien. Renten er en af dem.
Renten er prisen for at låne penge, og hvis den er lav, er det billigt at investere og billigt at øge sit privatforbrug.
En nationalbank kan sænke renten i et forsøg på at stimulere økonomien. Men på et eller andet tidspunkt må den så også op igen. Det skete efter finanskrisen i 00'erne.
Renten kan hæves igen, når økonomien er kommet tilstrækkeligt i omdrejninger og kan stå på egne ben.
Hvis ikke man hæver renten, er der risiko for overophedning af økonomien, blandt andet i form af bolig- og aktiebobler, der bliver pustet for højt op for lånte penge.
Hæves renten, bliver det dyrere at låne og investere, og det skulle gerne lægge en dæmper på økonomien. Faren er i den forbindelse, at man dæmper den så meget, at den går i stå.

I februar hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) renten med 0,50 procentpoint. Det betyder, at indlånsrenten nu er på 2,5 procent, hvilket er det højeste siden 2008.

Når banken vurderer, at boligpriserne vil falde yderligere, skyldes det, at rentestigningerne endnu ikke er slået igennem med fuld effekt i Danmark.

Kan godt stå imod

Ifølge nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen vil rentestigningerne "klemme" nogle husholdninger.

- Men danske boligejere kan generelt godt stå imod prisfald. Det skyldes, at boligpriserne er steget gennem en længere årrække, hvilket har betydet væsentligt højere friværdier for de fleste, understregede han onsdag på et pressemøde.

De stigende renter er ifølge Ole Krohn noget, alle kan mærke, når de skal låne til en ny bolig.

- Det betyder, at man som køber forsøger at sende regningen videre til sælger. Det har en hel del sælgere måttet sande, og de har måttet sætte prisen ned for at kunne sælge, siger han.

Strukturelle forhold skal forbedres

Christian Kettel Thomsen slog da også på pressemødet fast, at de strukturelle forhold omkring boligmarkedet skal forbedres.

Det er ifølge ham vigtigt, fordi boligmarkedet traditionelt set spiller en meget tydelig rolle i både op- og nedture i dansk økonomi.

Derfor understregede han over for regeringen vigtigheden af, at boligskattereformen gennemføres næste år som planlagt.

- Det vil sikre, at boligskatterne stiger, når boligpriserne stiger, og at de falder, når boligpriserne falder. Det vil mindske udsving i boligpriserne og stabilisere virkningen i resten af økonomien, sagde han.

Det nye boligskattesystem skulle have været færdigt i 2021 men blev i 2019 udskudt til 2024.

Flere prognoser

De stigende boligpriser var blot én blandt mange forudsigelser, som Nationalbanken fremlagde i deres prognose onsdag.

Banken spår blandt andet:

Et markant fald i inflationen. Konkret forudser de, at den danske inflation bliver 4,0 procent i 2023. I februar blev inflationen målt til 7,6 procent. Derfor er der næsten tale om en halvering i 2023.
Nationalbanken forventer en lille stigning i landets bnp. I 2023 vil bnp stige med 0,9 procent, vurderer banken. I både 2024 og 2025 vil det stige med 1,2 procent ifølge prognosen.
En stigning i ledigheden med omkring 12.000 personer i 2023 og 11.000 personer i 2024. Mod slutningen af 2025 vil ledigheden være omkring 100.000 personer, lyder det.