Minimalt fald i inflationen – men renten kan stadig stige, advarer økonom
En særlig del af inflationen vækker bekymring, og kan få centralbankerne til at hæve renterne yderligere, mener økonom.
I februar endte inflationen i Danmark på 7,6 procent.
Dermed falder inflationen for fjerde måned i træk - men denne gang er faldet dog minimalt. I januar var priserne således 7,7 % højere end for et år siden.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
- Endnu en bid er skåret af den tårnhøje inflation i februar. Det er glædelige nyheder. Inflationen er dog stadig alt for høj, og det helt store jubelbrøl er derfor svært at finde frem, skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
Kernetallet bekymrer
Til gengæld stiger den såkaldte kerneinflation, der fraregner energi og ikke-forarbejdede fødevarer, en lille smule.
Kerneinflationen bliver af mange økonomer betegnet som særdeles vigtigt, fordi det fortæller noget om det underliggende inflationspres og fjerner et af de mest omskiftelige elementer i form af energien, der er steget og faldet stort det seneste år.
- Der er bestemt også tidsler at finde i dagens tal. Kerneinflationen stiger nemlig. Den høje kerneinflation vidner i den grad, om at prisstigningerne er bredt funderet i danskernes forbrug, lyder det videre fra Brian Friis Helmer.
Renten kan stige
Det er et erklæret mål fra de fleste af den vestlige verdens centralbanker, at inflationen gerne skal være på omkring 2 procent om året.
Men det seneste år er priserne steget markant hurtigere, og det har fået Danmarks Nationalbank, Den Europæiske Centralbank, Den Amerikanske Centralbank og nærmest alle andre centralbanker i verden til at hæve renterne.
Logikken er kort fortalt, at når renterne stiger, så stiger prisen på penge:
Hvis man skal bruge en større andel af sin indkomst til at betale renter, kan man ikke købe lige så mange løbesko, fjernsyn eller brugte biler, og dermed vil forbruget helt naturligt aftage. Når forbruget aftager, kan efterspørgslen bedre følge med, og det skulle gerne holde priserne i skak.
Men stigningen i kerneinflationen tyder ifølge Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom ved Nordea, på, at centralbankerne endnu ikke er i mål med deres rentestigninger.
- Der bliver arbejdet benhårdt på at få inflationen ned – det er derfor, man hæver renterne – men vi ser stadig, at vores forbrug er højt. Noget kunne tyde på, at vi ikke har fået inflationen så meget ned som vi gerne ville, og de har faktisk samme udfordring i USA, siger Ida Marie Moesby til TV 2 og fortsætter:
- Det er et problem, hvis priserne kommer til for alvor at bide sig fast, for vi vil gerne have inflationen ned så hurtigt som muligt.