Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.
Årsopgørelsen kommer hvert år i marts, hvor du kan se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år.
Skattestyrelsen danner din årsopgørelsen ud fra de oplysninger, de har om dine indtægter, fradrag, banklån og andre forhold, som for eksempel om du har ejerbolig.
Skattestyrelsen modtager cirka 92 procent af alle deres oplysninger fra såkaldte tredjeparter. I praksis er det kun cirka otte procent du selv skal indberette.
I år er det officielt mandag 13. marts, danskerne kan komme ind og se, om deres skatteregnskab er i plus eller minus, men traditionelt bliver sluserne åbnet allerede fredag eftermiddag eller aften.
Dermed kan millioner af danskere formentlig allerede om kort tid se, om de får penge tilbage i skat eller ej.
Men faktisk har processen allerede været i gang i flere måneder, ligesom 14. april formentlig bliver særligt vigtig for rigtig mange danskere. Det er nemlig der, udbetalingen af overskydende skat sker.
Herunder kan du se de vigtigste datoer i forbindelse med årsopgørelse:
Årsopgørelse - de vigtigste datoer
Skattestyrelsen modtager information om dig
Skattestyrelsen modtager oplysninger fra blandt andet arbejdsgivere, pensionsselskaber og banker. Samlet set modtog Skattestyrelsen information fra mere end 200.000 af disse forskellige tredjeparter, som blev brugt til at stykke danskernes årsopgørelse sammen.
I alt bliver der indberettet mere end 230 millioner unikke oplysninger om danskerne, som Skattestyrelsen bruger til at beregne, om der er blevet betalt for meget eller for lidt i skat i løbet af året.
Skattestyrelsen regner og regner
Skattestyrelsen samler alle oplysningerne, de har modtaget, og laver folks skatteberegninger.
Det bliver (formentlig) muligt at smugkigge
Her ventes Skattestyrelsen at åbne sluserne for, at man kan se sin årsopgørelse. Dermed vil hundredetusindevis af danskere blive klogere på, om de har betalt for meget eller for lidt.
Typisk er der timelang kø i de første dage. Man kan undgå det ved at forsøge sig i ydertimerne, typisk tidligt om morgenen eller meget sent om aftenen.
Dørene åbner officielt
Her åbner Skattestyrelsen officielt for, at man kan se sin årsopgørelse. På dette tidspunkt vil der formentlig allerede have været op mod tre millioner danskere inde og se, hvordan deres skatteregnskab ser ud.
Det bliver samtidigt muligt at ringe og få besvaret sine spørgsmål ved Skattestyrelsens hjælpetelefon.
Posten kommer til de ikke-digitale
De danskere, der ikke modtager digital post, vil i løbet af marts få tilsendt deres årsopgørelse med posten.
Pengene bliver udbetalt
Her begynder Skattestyrelsen at udbetale danskernes overskydende skat. Pengene bliver sat ind på ens NemKonto.
Sidste år var det i alt 19,9 milliarder kroner, som danskerne skulle have tilbage. Pengene fordelte sig på cirka 5400 kroner per person, der havde betalt for meget i løbet af året.
Det var samlet set 3,7 millioner borgere, der skulle have penge tilbage i skat.
Deadline for at rette
Du kan løbende rette i din årsopgørelse indtil 1. maj, der er deadline for årets opgørelse. Det er oplysninger så som kørselsfradrag, håndværkerfradrag og andre fradrag, du selv kan indtaste frem til denne dato. Det er muligt at ændre i ældre årsopgørelser, men i så fald skal du begrunde de ønskede ændringer.
Deadline for særligt skema
1. juli er deadline for at udfylde det såkaldte oplysningsskema. Det var det, der tidligere hed den udvidede selvangivelse.
Man har et oplysningsskema, hvis man for eksempel har en mindre virksomhed eller forældreudleje. Oplysningsskemaet kan på nogle måder sammenlignes med årsopgørelsen bare på virksomhedsplan. Har du en større virksomhed, skal der aflægges et separeret regnskab.
Sidste chance for at betale uden tillæg
Her er der frist for at indbetale restskat, uden at der tillægges såkaldt procenttillæg i rente.
Betaler du din restskat inden 3. juli, skal du ikke betale procenttillægget på 3,7 procent. Du skal dog betale en rente på 1,7 procent, der er beregnet fra 1. januar og indtil den dag, du indbetaler pengene. Så hvis du vil minimere dine renteudgifter til Skattestyrelsen, skal eventuel restskat betales hurtigst muligt.
Sidste år skulle danskerne betale i alt 8,4 milliarder kroner i restskat.
Den gennemsnitlige restskat var på 9500 kroner for de næsten 900.000 personer, der ikke havde betalt nok i skat. Bag det tal var der dog visse regionale forskelle: I Hovedstaden var den gennemsnitlige restskat således tæt på 12.500 per person, mens den i Nordjylland og Syddanmark var under 7500 kroner.
